Jens Harboe, 6.11.1646-7.2.1709, overkrigssekretær. Født i Helsingør (Marie), begravet i Kbh. (Frue k.). H. stammede fra det velhavende københavnske borgerskab. Om hans uddannelse er intet kendt. 1669–71 var han ridefoged under kronen på Frydendal. 30.4.1674 blev han notarius publicus i Kbh. Året efter søgte han forgæves ind i kommercekollegiet, men 5.10.1676 blev han generalkrigskommissær ved hæren i Skåne. Han kom hurtigt ind i den militære administration, erhvervede sig ved sin fortrinlige embedsføring præsidenten, Otto Skeels, tillid og bevågenhed og kom i nær forbindelse med krigssekretær H. Meier. Da denne aug. 1678 trådte tilbage fra sin stilling hos kongen blev H. hans afløser, ledsagede i nov. s.å. kongen til mødet med kurfyrst Frederik Vilhelm i Doberan og udarbejdede ved krigens afslutning i nært samarbejde med kongen personlig planen for hærens omformning fra krigs- til fredsfod, fra blandet hvervet og udskrevet til udelukkende hvervet. Fra nu af blev han en af kongens mest benyttede og mest betroede embedsmænd, og under hans ledelse blev sekretærstillingen langt mere betydningsfuld end tidligere. H. blev maj 1680 admiralitetsråd og jan. 1682 krigsråd. 31.3.1683 blev han officielt chef for det nyindrettede krigs- og admiralitetskollegium. Den skridtvise udvikling af krigssekretærembedets udvikling var foregået med kongens billigelse og fik officielt bekræftelse da Christian V 11.8.1688 gav H. bestalling som overkrigssekretær. Samme dag udnævntes to oversekretærer i danske kancelli og en i tyske kancelli. Udnævnelsernes baggrund var at kongen ikke var nogen ynder af kollegiestyret, men foretrak en enkelt mand (oversekretær) i spidsen for hver enkelt administrationsgren. I praksis betød ordningen at krigskollegiet var blevet sideordnet de civile kancellier, selv om det først 1694 fandt sin endelige organisationsform. H. indførte delingen af de indkomne sager i to rækker: en officiel til kongen og en "officiøs" til oversekretæren, og den sidstes store omfang viser hvilken betydning embedet fik med H. Denne refererede mundtligt et udvalg af begge rækker og modtog kongens resolution til en række udgåede officielle sager, mens hans egen "officiøse" dannede den anden. Hans personlige breve er høflige og velvillige og vidner ligesom de officielle om en hurtig, effektiv og eksemplarisk tjenestegang. Ofte tilråder han de skrivende at henvende sig til kongen selv, til våbencheferne eller andre af generalerne. Til mange af de højeste militære i land- og søetaten stod han i venskabeligt, hjerteligt forhold, og disses korrespondance med H. er en rig kilde til kendskab til samtidens personer og forhold. Med flådens anliggender beskæftigede H. sig kun mere lejlighedsvis.

Det borgerlige oversekretærsystem vakte stor modstand ved den tyskprægede del af hoffet, og der fremførtes fra denne side adskillige angreb på oversekretærerne, men Christian V holdt hånden over dem. Især kom H. i modsætning til den nye leder af rentekammeret C. S. von Plessen der fik gennemført en formentlig finansiel nødvendig reduktion af hæren efter 1693. Christian Vs død 1699 betød et fuldstændigt systemskifte, idet Frederik IV afskedigede alle de borgerlige oversekretærer. H. fik således afsked 28.8.1699. Årsagen til H.s afsked har man søgt i det forhold at han ikke skal have vist kong Frederik som kronprins tilbørligt hensyn – andre i at han ved hovmodig optræden havde skaffet sig mange fjender. Sikkert er at da Christian V lå på dødslejet, rakte han H. hånden med de ord: "I har handlet som en ærlig Mand", og også den kloge og dygtige dronning Charlotte Amalie vurderede H. efter fortjeneste. – Den betydelige gage H. nød gennem et langt tidsrum, sammen med deltagelse i handels-, skibsfarts- og grundspekulationer, gjorde ham til en meget velhavende mand, og ligesom andre af tidens velhavere ydede han gentagne gange staten mere eller mindre frivillige forstrækninger. – Virkelig etatsråd 1684. Gehejmeråd 1695.

Familie

Forældre: toldembedsmand Christopher H. (død 1652) og Ursula Andreasdatter Kaal (Kohl). Gift 1. gang 1682 (bevilling 14.10.) med Karen van Meulengracht, født 29.6.1655, død 28.1.1702, begr. i Kbh. (Frue k.), d. af generaltoldforpagter Hans van M. til Svenstrup (1629–84, gift 2. gang 1668 med Anne Margrethe Bartholin, død 1710 som enke efter amtsskriver og tolder i Vordingborg Anders Andersen (Hummer)) og Birgitte Horster (død 1665). Gift 2. gang 28.3.1703 i Kbh. (Frue) med baronesse Christine Fuiren (Christine Harboe), født antagelig okt. 1682, død 24.11.1735 i Kbh., d. af baron Diderik F. (1656–86) og Margrethe Eilersen (1648–1708). – Bror til Andreas H.

Udnævnelser

Hv.R. 1693.

Ikonografi

Mal. (Støvringgård, Det Harboeske enkefrukloster). Afbildet på Jacob d'Agars mal. af højesteret, 1697 (Rosenborg).

Bibliografi

Danske saml. 2.r. IV-V, 1874–79 fl.st. – H. W. Harbou i Pers. hist. t. 2.r. V, 1890 4–31. Bidrag til den store nord. krigs hist., udg. Generalstaben I, 1899. K. C. Rockstroh i Militærlægen XVIII, 1910 229–32 254–56 282. Samme: Udviklingen af den nationale hær II, 1916. Chr. Elling: Holmens bygningshist., 1932. O. Kyhl: Den landmilitære centraladministration II, 1976. Dagny Jørgensen: Danmark-Norge mellom stormaktene 1688–97, Oslo 1977.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig