Morten Skinkel, 27.7.1628-27.6.1691, gehejmeråd, overkammerherre. Død på Søholm, begravet i Vedtofte k. 1645–49 var S. elev på Sorø akademi; siden rejste han i udlandet, bl.a. i Frankrig hvor han 1654 immatrikuleredes i Orléans og i længere tid "tjente", måske i hæren. April 1662 ansattes han som kammerjunker hos kronprins Christian hvem han fulgte på den store udenlandsrejse maj-aug. 1663 til Nederlandene, England og Frankrig. Han var en mand uden åndsdannelse og principper, men fik snart en så stor indflydelse over prinsen at han blev ham helt uundværlig. Vistnok med rette havde han ord for at lokke prinsen til udskejelser for derved at binde ham til sig. 1.1.1666 fik han bestalling som prinsens hofmarskal, overkammerherre og overstaldmester. Fra ca. 1668 var han amtmand over Koldinghus amt. Efter den hessiske gesandts vidnesbyrd modarbejdede han de fremmede ved hoffet og blev allerede i Frederik III's sidste år en faktor med hvilken der måtte regnes. Dagen efter sin fars død, 10.2.1670, udnævnte Christian V ham til overkammerherre, gehejmeråd og medlem af statskollegiet og højesteret. Mange så i ham den vordende førsteminister. Han manglede imidlertid ganske politisk evne og handledygtighed. Han lod i april koalitionen Gyldenløve-Ahlefeldt-Schumacher fælde Christoffer Gabel, søgte derpå uden held at bringe denne til nåde igen, knyttede sig så nøje til Schumacher (Griffenfeld) (med hvem han var dus), men gik senere over til det adelige oppositionsparti hvis førere kansler Peder Reedtz og viceskatmester Holger Vind benyttede ham mod Ulrik Frederik Gyldenløve og Schumacher. Over for kongen beskyldte han den første for at ville løsrive Norge fra Danmark, den anden for bestikkelighed. En forklaring i kongens gemak 15.1.1671 endte imidlertid med at Christian V forviste sin gamle favorit til Koldinghus og afskedigede ham fra alle hans embeder. Selv om han senere benådedes med en betydelig årspension på 2000 rdl. var hans politiske rolle udspillet. Han levede resten af sit liv på sine godser: fædrenegården Søholm (Båg hrd.) og de ved køb erhvervede gårde Krengerup (sst.), Brahesholm (sst.), Ny Lammehave (Gudme hrd., solgt 1679) og Sandagergård (Skovby hrd., solgt 1690) samt de Skinkelers gård i Overgade i Odense. Han var en meget slet husholder og døde i højst miserable formueomstændigheder.

Familie

Forældre: Niels S. til Søholm (1597–1641) og Hilleborg Jørgensdatter v. Aschersleben (død tidligst 1665). Gift 26.6.1667 på Kbh.s slot med Anna Cathrine Charisius, født 1647 i Orléans, død 9.6.1705 på Søholm, d. af diplomaten, senere amtmand Peder C. (1608–85) og Anne de Binde (1623–80).

Bibliografi

Danske saml. 2.r.lll, 1873–74 3 5 7f 34–36 60 61 313–15 (udenl. relationer). – S. Jørgensen i Pers. hist. t. I, 1880 28–30. Samme i Museum, 1893 II 110. Thyra Sehested: Hannibal Sehested II, 1886 480. A. D. Jørgensen: Peter Schumacher Griffenfeld I, 1893 267 279 303f 309 312 342–46 483f 490. Kn. Fabricius: Griffenfeld, 1910.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig