Wilhelm Adolph Rantzau, 31.1.1688-19.3.1734, rigsgreve, gehejmeråd. Død på Akershus. R. studerede bl.a. i Leiden (1704). Efter sin hjemkomst indvikledes han i en langvarig proces med broderen om delingen af fædrenegodserne. Ved dom af den slesvigske landret fik han 1711 Lindved; men da han 1712 tillige fik tilkendt halvparten af Drage og Neuendorf appellerede broderen denne dom til den kejserlige kammerret. Under broderens preussiske fangenskab (1715-19) satte R. sig imidlertid i besiddelse af rigsgrevskabet Rantzau og godserne Breitenburg, Drage og Neuendorf; han skal have været afholdt af sine undersåtter, men grænseløst ødsel og pådrog sig en stor gæld. Efter broderens løsladelse måtte han med magt tvinges bort fra Rantzau, men beholdt Breitenburg og Drage og fik 1721 overdraget grevskabet Løvenholm af kong Frederik IV der s.å. udnævnte ham til gehejmeråd. Straks efter broderens mord satte han sig i besiddelse af Rantzau og viste stor iver for at få morderen opsporet. Den kongelige regering, som i øvrigt en uge efter mordet havde gjort skridt til at få den testamentariske bestemmelse af 1669 om grevskabets hjemfalden til kongehuset stadfæstet af kejseren, nedsatte imidlertid en undersøgelseskommission der fandt vidnesbyrd om at mordet var sket på R.s anstiftelse. R. gav sig som rigsgreve under kejserens værn og frasagde sig sin danske gehejmerådstitel og elefantordenen, men maj 1722 blev han lokket over på kgl. holstensk grund og fængslet. 1724 fik regeringen fat på kaptajn Detlef Prätorius der var angivet som drabsmand; han tilstod og henrettedes 1725, men afgav forinden en erklæring om at R. havde tilskyndet ham til at udføre mordet. R. fastholdt at han var uskyldig, men dømtes ved kommissionsdom af 9.4.1726 til livsvarigt fængsel og førtes til Akershus hvor han sad indespærret til sin død. Straks efter dommen tog kongen Rantzau i besiddelse og inddrog Løvenholm som hjemfaldent len, mens Breitenburg og de øvrige allodialgodser tilfaldt R.s søster grevinde Catharine Hedwig von Castell-Rüdenhausen. Hans hustrus bestræbelser for at få sin ægtefælle løsladt og processen revideret forblev frugtesløse, skønt hun fandt støtte hos kejseren der betegnede Frederik IVs fremgangsmåde som en grov retskrænkelse over for en tysk rigsgreve.

Familie

Forældre: rigsgreve Ditlev R. (1644-97) og Catharine Hedevig Brockdorff (1645-89). Gift 31.10. 1715 med grevinde Charlotte Lovisa Christina Sayn-Wittgenstein, født 1680, død 11.3.1746 i Hamburg, d. af grev Christian S.-W.-Homburg (1647-1704) og grevinde Christiane Magdalene Leiningen-Hartenburg (1650-tidligst 1704). -Bror til Christian Ditlev R.

Udnævnelser

Bl.R. 1716. Gehejmeråd 1721.

Bibliografi

Akten-mässiger Extrakt der in der gräfl. Rantzauischen Blut-Sache ergangenen Inquisition, Glückstadt 1727. Danske mag. 5.r.III, 1893-97 377f (brev). Zeitschr. der Gesellsch. für schlesw.-holst. Gesch. XXXII, Kiel 1902 1-136. – [Carl v. Rantzau:] Das Haus Rantzau, Celle 1866 172-83. A. F. Büschings Mag. XV, Hamb., Halle 1781 403-42. P. v. Kobbe: Schlesw.-holst. Gesch., Altona 1834 105-11. H. Schröder i Neues staatsb. Mag. III, Slesv. 1835 281-93. J. v. Schröder i Jahrbücher für die Landeskunde der Herzogtümer V, Kiel 1862 71-73. Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720-1814 I, 1891 111-16. O. A. Øverland i Folkebladet, Kria. 1887 343-47.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig