Magnus Wedderkop, Magnus Wedderkopp, skrev selv: Wedderkopff, 26.10.1637-16.1.1721, gehejmeråd. Født i Husum, død i Hamburg, begravet i Lübeck (domk.). Faderen som skal have været af gammel adel, knyttet til Brabant og Geldern, men efter at være udtrådt af krigstjenesten nedsatte sig i Husum som købmand, sendte sønnen i byens skole og derpå til gymnasiet i Lübeck hvor drengen tjente til livets ophold ved at undervise i musik. Efter universitetsstudier i Helmstedt og Jena blev W. 1661 hofmester for to brødre v. Brömbsen, sønner af en lybsk borger der havde vist ham velvilje, fulgte dem s.å. til universitetet i Heidelberg og fortsatte her sine studier og blev dr. juris. Ved kurfyrst Karl Ludwigs gunst ansattes han 1665 som docent i stats- og lensret sst., sendtes 1668 i kurfyrstens ærinde til hoffet i Gottorp hvor J. A. Kielman v. Kielmansegg fik interesse for ham og 1669 fik ham kaldet til professor i retsvidenskab ved det unge Kieluniversitet. Han udgav her flere juridiske skrifter, men arbejdede sig samtidig ind i statstjenesten, blev syndicus ved domkapitlet i Slesvig og hofråd hos biskop August Frederik af Lübeck for sluttelig 1676 at overgå i dennes bror hertug Christian Albrechts tjeneste som hofråd. Han hørte i de følgende år til hertugens mest anvendte diplomater, var gottorpsk udsending på kongressen i Nijmegen 1677-79 og bidrog sit til at Christian Albrecht ved Fontainebleaufreden 1679 genindsattes i sine rettigheder. Til løn modtog han en større dotation af hertugen. N.å. virkede han i Kbh. sammen med Joachim Ahlefeldt til Bukhagen for at få en ordning i stand med hensyn til de kongelige troppers rømning af de hertugelige amter og de til kongen betalte kontributioner af disse og medunderskrev i nov. en traktat herom. Inddragelsen af den gottorpske del af Slesvig 1684 medførte beslaglæggelse af hans ejendom her, det adelige gods Søgård på Pelworm, som han havde købt 1679, og inddigede landstrækninger i Tønder amt.

W. virkede i de følgende vanskelige år energisk i hertugens interesse og deltog fra 1688 med J. Ahlefeldt i de forhandlinger i Altona som afsluttedes med forliget af 20.6.1689 der gav hertugen hans lande tilbage. S.å. udnævntes han til drost i Tremsbüttel og Steinhorst og forhandlede sammen med J. Ahlefeldt med den svenske generalguvernør i Pommern, Nils Bielke, om at få nogle svenske tropper overladt til hertugdømmets forsvar. 1692 udnævntes han til gehejme- og kammerråd, 1693 til svensk statsråd samtidig med at han, der 1682 af kejseren var forlenet med arveadel, naturaliseredes som svensk adelsmand. Ved hertugelige gaver, men sikkert også ved at udnytte sin høje embedsstilling pekuniært, bl.a. ved salg af embeder, samlede han sig efterhånden en betydelig formue. Af godser ejede han foruden Søgård Moisling (Stift Lübeck) og Tangstedt, et af Tremsbüttel gods udskilt kancelligods som han 1692 købte af hertugen for 30 000 rdl. 1691 fik han Steinhorst amt i pant og opnåede 1697 ved at betale 30 000 rdl. at hertug Frederik IV opgav sin ret til at indløse pantet til W.s. sønnesøn var død; ved en ny overenskomst forbeholdt hertugen sig kun forkøbsretten. Den unge hertug optog ham efter faderens død (1694) sammen med svogeren J. L. v. Königstein i det snævrere gehejmeråd. 1695 udnævntes han desuden til overpostmester i de gottorpske amter med fuldmagt til at indrette et postvæsen der. Som Gottorps ledende minister var han i de følgende år sjælen i den mod den danske konge udfordrende, på Sverige støttede hertugelige politik, var gottorpsk hovedforhandler på kongressen i Pinneberg 1696-99, skal efter det danske angreb i foråret 1700 ved pengeforskud have fremskyndet hjælpen fra Sverige og Lüneburg og undertegnede 18.8.s.å. sammen med v. Königstein den for Gottorp fordelagtige fred i Traventhal. N.å. fik svogrene koadjutorvalget i Lübeck, ved hvis domkapitel W. var canonicus, afgjort til fordel for hertugens bror Christian August. Da hertug Frederik IV fulgte sin svoger Karl XII til Polen og her i juni 1702 udnævnte oberstløjtnant Tilemann Andreas v. Bergholz til generalforpagter og guvernør over det gottorpske landområde, indtrådte en for den aldrende W. vanskelig tid. Bergholzregimet indskrænkede stærkt hans og v. Königsteins indflydelse.

Efter hertugens død ved Klissow juli 1702 indsatte hans enke Hedevig Sophie, som blev i Sverige med sin lille søn Carl Frederik, en gottorpsk formynderregering under ledelse af hertug Christian August som administrator. W. blev præsident i gehejmerådet, men trådte inden for dette snart i skarp modsætning til den nye kammerpræsident og overhofmarskal Georg Otto Heinrich v. Görtz som blev administratorens erklærede favorit. Da v. Görtz arbejdede for ophævelse af fællesregeringen mellem gottorperne og de danske konger, støttede W. ridderskabets protest herimod. Juni 1708 fremsatte han ved en sammenkomst i Stockholm mellem hertuginden, administratoren og de fornemste embedsmænd en stærk kritik af v. Görtz' finansstyre. v. Görtz undgik imidlertid, takket være Christian Augusts gunst, en mere indgående undersøgelse. Da W.s hovedstøtte, hertuginden, dec. 1708 døde, foretrak W. at tage ophold i Hamburg hvor han ejede et palæ, og hvor han fra 1707 havde deltaget i forhandlinger med den danske konges kommissærer om de tvister hvortil fællesregeringen gav anledning. I sin fritid dyrkede han sin gamle kærlighed musikken sammen med sine venner J. S. Bach og G. F. Handel. Efter Poltavaslaget, forliget med Danmark 1709 og udbruddet af den dansk-svenske krig følte v. Görtz sig stærk nok til at uskadeliggøre sin fjende. W. blev lokket til statsrådsmødet på Gottorp slot 19.12.s.å., modtoges med stor nåde af Christian August men fængsledes, da han efter taflet begav sig til sine værelser og førtes til fæstningen Tønning. Hans svoger Königstein unddrog sig arrestation ved flugt fra Flensborg. Straks efter sekvestreredes W.s rørlige og urørlige formue, og hans papirer beslaglagdes. Da disse ikke frembød et tilstrækkeligt grundlag for anklage, opfordredes maj 1710 hertugdømmets undersåtter fra prædikestolen til under lovens strengeste straf at fremføre de klager de havde over W. Ad denne vej indkom en del beskyldninger mod ham for at have taget mod skænk og gaver. Også hans forhold ved erhvervelsen af Steinhorst gjordes til genstand for påtale. Halvdelen af den nedsatte kommissionsdomstols medlemmer var imidlertid mod at dømme ham uden sædvanlig rettergang, den danske konge krævede ham stillet for landretten, og kejseren forlangte ham frigivet, v. Görtz trak nu sagen i langdrag og opnåede 1711 at Danmark opgav sin protest. Efter den danske belejring af Tønning i maj s.å. sendte v. Görtz i juni en ordre med Christian Augusts underskrift til kommandanten i Tønning Zacharias Wolf om i tilfælde af fæstningens overgivelse at lade W. halshugge eller hænge; ved ordrer af nov. og dec. s.å. ændredes dog dette til, at han i så fald skulle overføres til Helgoland, sandsynligvis foranlediget ved at kong Frederik IV i juli og aug. ved en udsendt parlamentær lod Wolf vide at han gjorde ham ansvarlig for W.s liv; også den engelske resident i Hamburg Wick, hvis søn var gift med W.s datter, virkede til fordel for ham. 7.2.1714 overgav Tønning sig, og W. blev fri efter over fire års indespærring, under hvilken han havde været uden kontakt med omverdenen. Trods alt kunne han ikke skjule sin skuffelse over Gottorps nederlag, men rejste dog til Kbh. for at takke kongen for sin befrielse. Oprejsning opnåede han først da v. Görtz efter Karl XII's død var endt på skafottet. 1719 udstedte hertug Carl Frederik en erklæring hvori han fritog W. for alt ansvar, forsikrede ham om sin nåde, genindsatte ham i hans gamle embeder og tilbagegav ham hans gods og formue. Sine sidste år levede W. i Hamburg, især optaget af at bringe sine stærkt derangerede formueforhold i orden. I forholdet til Danmark virkede han nu for en overenskomst hvorved hertugen afstod sin del af Slesvig mod erstatning i Holsten, men uden at hans råd fulgtes.

Familie

Forældre: løjtnant i Wallensteins hær, senere købmand i Husum Henning W. og Anna Tomasdatter. Gift 16.4.1683 med Margaretha Elisabeth Pincier, født 1661, død 19.7.1731, begr. i Lübeck (domk.), d. af gottorpsk hof- og kancelliråd og domherre i Lübeck, dr. jur. Ludwig P. (1624-1702) og Christine Langia Hudemann (død 1702). – Far til Gottfried W.

Ikonografi

Stik af C. Fritzsch, 1743, efter mal. af J. M. v. d. Hude.

Bibliografi

Z. Wolf: Tagebuch vom 1. Jan. 1713 bis 30. Jan. 1714, 1714 (Hielmst. 2993, Kgl. bibl). Archiv für Staats- og Kirchengesch. der Herzogthümer V, Altona 1843 539– 41 (brev). Danske saml. 2. r. I, 1871-72 236f. Danm.-No.s traktater 1523-1750, udg. L. Laursen VII-VIII, 1926-30. – Den introducerade svenska adelns ättartavlor, udg. G. Elgenstierna VIII, Sth. 1934 701f. [Chr. Gottl. Buder:] Supplementum verschiedener Piéces ... zu den hist. Nachricht vom Nord. Kriege ..., Jena 1726. [P. F. Arpe:] Gesch. des Herzogl. Schlesw.-Holst.-Gottorf. Hofes, Frankf., Lpz. 1774. Henry St. John Bolingbroke: Letters and correspondence, udg. Gilbert Parke IV, London 1798 101. [N. Falck:] Sammlungen zur nähern Kunde des Vaterlandes ... I, Altona 1819 13-180. Journal for politik ..., udg. O. Wolff, 1824 I, 193-207. G. P. Schmidt i Schlesw.-holst.-lauenb. Provinzialberichte, Kiel, Altona 1825 1-14. A. Hojer: König Fr. des Vierten glorwürdigstes Leben I, 1829. P. v. Kobbe: Schlesw.-holst. Gesch. vom Tode des Herzogs Chr. Albrecht bis zum Tode Königs Chr. VII, Altona 1834. Karl v. Warnstedt i Jahrbücher für die Landeskunde der Herzogthümer VII, Kiel 1864 304-26. G. Hille i Zeitschr. der Gesellsch. für schlesw.-holst.-lauenb. Gesch. V, Kiel 1875 301-08; XII, 1882 47f o.fl.st. Hans Saring sst. LXVII, 1939 191-242. C. Paludan-Müller i Hist. t. 4. r. VI, 1877-78 9-114. V. L. Nannestad sst. 5. r. IV, 1883-84 195 200 206 209. Bidrag til den store nord. krigs hist., udg. Generalstaben I-VI, 1899-1920. L. Bobé: Slægten Ahlefeldts hist. III, 1903 139 4. Helge Almquist: Holstein-Gottorp, Sverige och den nord. ligan i den politiska krisen, Upps. 1918 = Skr. utg. av Kungl. human, vetenskaps-samf. i Upps. XXI.1. Fr. v. Jessen: En slesv. statsmand I-III, 1930-41. [Otto] Kähler i Deutsches Adelsblatt LV, Berlin 1937 1539-41. – M. v. W.s Leben (manus, i ark., Breitenburg)-

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig