C.L. Stemann, Christian Ludvig (Ludwig) Stemann, 12.12.1730-11.11.1813, gehejmestatsminister. Født i Meldorf, død i Sorø, begravet sst. S. dimitteredes 1748 fra gymnasiet i Plon og læste derefter i Göttingen hvor han især udmærkede sig i matematik og skal være blevet tilbudt en professorpost i dette fag. Som protegé af J. H. Bernstorff blev han i okt. 1752 knyttet til tyske kancelli som volontør. S. viste sig i besiddelse af arbejdsevne, dømmekraft og politisk sans, og han gjorde under Bernstorffs beskyttelse snart karriere i kancelliet og fik en betydelig indflydelse på sagernes ekspedition. Særlig hertugdømmernes indre forhold blev hans ressort. Tillige etablerede S. tidligt et fortrinligt forhold til hoffet som han ledsagede på dets rejser i hertugdømmerne, og han bevarede også efter Fr. Vs død sine gode relationer til de kongelige og ikke mindst til dronning Juliane Marie hvis velvilje kom S. til gode frem til 1784. 1768 fik S. sæde i landvæsenskommissionen, og han udformede den parallelt arbejdende slesvig-holstenske kommissions kommissorium ligesom han øvede en vis indflydelse på arbejdet for udskiftning og senere bondefrigørelse i hertugdømmerne. 1769 overgik han, mod sit ønske, til den økonomiske styrelse, fortsat med særligt ansvar for hertugdømmernes anliggender. Under J. F. Struensee udarbejdede S. en plan for en reorganisering af tyske kancellis struktur, og han indtrådte i dettes ledelse, fra 1773 som 1. deputeret. 1776 vendte han imidlertid atter tilbage til den finansielle styrelse, idet han blev knyttet til generaltoldkammeret og finanskollegiet på hvis sagsbehandling og lovgivning han i de følgende år øvede stor indflydelse. S. adledes 1777, og efter omrokeringerne efter A. P. Bernstorffs udtræden af stats-styrelsen steg S. yderligere i hierarkiet. 1781 blev han 1. deputeret i finanskollegiet, 1782 fik han titel af finansminister, og endelig udnævntes han 6.4.1784 s.m. O. Høegh-Guldberg og M. G. Rosencrone til statsminister. 14.4.1784 afgik han som disse efter regeringsforandringen hvor S. forgæves på sine kollegers vegne havde søgt at komme til orde under statsrådet. S. fik amtmandsembedet i Haderslev som retrætepost, og han synes loyalt at have fulgt den nye regeringskreds' linje, og bl.a. virkede han aktivt for fremme af udskiftningen og øvrige landboreformer. 1789 udnævntes han til overpræsident i Altona, en post han beklædte til 1808.
S. var en betydelig arbejdskraft, indsigtsfuld i statsadministrationen og ikke mindst kyndig i den økonomiske administration. Han evnede at samarbejde med de skiftende magthavere, stod som nævnt i et stadig godt forhold til hoffet, men det er tvivlsomt om han nåede frem til en egentlig ledende politisk rolle. S. blev rost for sin elskværdighed og sympatiske personlighed i forholdet til sine omgivelser, men hans karriere efterlader også indtrykket af en facil og meget til -pasningsduelig bureaukrat. Han nærede afgjort progressive synspunkter på landbospørgsmålet hvor han virkede for både reformer i bøndernes retsstilling og de driftstekniske forandringer. Til Guldberg nåede han tidligt i dennes magtperiode at få et nært forhold, men der er tegn på at han i den begyndende splittelse i regeringskredsen omkring 1780 kom ind i et modsætningsforhold til denne, og det er bemærkelsesværdigt at man endog skal have overvejet at inddrage S. i den kreds af indviede der forberedte og gennemførte regeringsforandringen i 1784. – Kancelliråd 1760. Justitsråd 1764. Etatsråd 1768. Konferensråd 1773. Gehejmeråd 1780 (fra 1779). Gehejmekonferensråd 1808. – Svigersønnen, major i Fynske dragonregiment Johan Dorrien, født 11.10.1746 i Hamburg, død 18.10.1813 i Flensborg, udnævntes 1806 til oberst og havde 1807–12 kommandoen over styrkerne mellem Haderslev og Slien. Generalmajor 1809.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.