E.R. Grove, Emanuel Rasmus Grove, 13.9.1756-12.1.1847, generalkonsul. Født i Kbh. (Holmens), død i Fredensborg, begravet i Asminderød. G. dimitteredes 1772 fra Herlufsholm og fik ved faderens hjælp kort tid efter en mindre stilling i admiralitetskollegiet. 1777 blev han konsulatssekretær i Tunis, fungerede en tid lang som konsul, men fik 1785 tilladelse til at vende hjem, da hans mor var blevet enke. Efter sin hjemkomst blev han 1788 kommitteret i kommercekollegiet og leder af konsulatskoritoret. Da forholdene 1794 krævede en særlig mand til at føre forhandlingerne om beslaglagte danske skibe i Frankrig udvalgtes G. der både var meget sprogkyndig og havde udmærkede evner til at forhandle, og han udnævntes til generalkonsul. Forholdene var dog yderst vanskelige netop på det tidspunkt, så resultaterne af G.s rejse var kun ringe. 1797 hjemkaldtes han og indtrådte atter i kommercekollegiet, samtidig med at han blev administrerende direktør for manufakturhandelen. Hans indsigt i de afrikanske konsulatsforretninger bevirkede at han 1800 blev medlem af den særlige afrikanske konsulatsdirektion, en stilling han bevarede indtil direktionens ophævelse 1837. 1804 søgte han sin afsked fra kommercekollegiet. Da G. ved flere lejligheder havde vist sig som en meget kyndig mand i handels- og finanssager og vist sig i stand til at forhandle, blev han under statens yderst prekære stilling i årene efter århundredskiftet atter og atter udsendt på vigtige rejser med det formål af skaffe staten lån. 1809 lykkedes det ham i Holland af skaffe udsættelse med betalingen af et lån på 1 mill. gylden, og 1813 udfoldede han energiske bestræbelser for at skaffe sin regering 8 mill. francs, men forgæves. Så vanskelige var pengeforholdene det år, at G. var blevet udrustet med en meget vidtgående instruks der endog i yderste tilfælde bemyndigede ham til at deponere de danske kronjuveler som sikkerhed for beløbet. 1801 udfoldede han i St. Petersborg en ivrig virksomhed for at skaffe udførselstilladelse for kornvarer til det nødstedte Norge. G. var en alsidigt dannet mand der talte flere sprog og ansås for en god kunstkender. Han var medlem af flere inden- og udenlandske videnskabelige selskaber og virkede i flere år som præses for landhusholdningsselskabet. -Etatsråd 1810. Konferensråd 1826.

Familie

Forældre: sekretær i admiralitetskollegiet, senere etatsråd Johan Christian G. (1713-84) og Mette Marie Æreboe (1733-89). Gift 1. gang 6.7.1787 på Eriksholm med Petronelle Brinck-Seidelin, født 24.11.1755 i Hagested, død 1.5.1801 i Kbh. (Trin.), d. af sekretær i danske kancelli, senere assessor i højesteret, konferensråd Hans Diderik B.-S. til Hagestedgård og Eriksholm (1720-78) og Ingeborg Bering (1727-96). Gift 2. gang 24.6.1805 i Birkerød (Nic.) med Johanne Elise Hiort, født 10.3.1786 i Østerdalen, Norge, død 10.4.1873 i Fredensborg, d. af foged i Østerdalen, senere amtmand, kommitteret i rentekammeret, etatsråd Andreas H. (1749-1835) og Rachel Gjerløv (1758-1850). – Bror til Carl Frederik G.

Udnævnelser

R. 1810. DM. 1828.

Ikonografi

Stik af G.-L. Chrétien efter tegn. af J. Fouquet. Akvarel. Buste (landhusholdningsselsk.).

Bibliografi

Marcus Rubin: 1807-14, 1892 (reproudg. 1970). H. Hertel: Det kgl. landhusholdningsselsk.s hist. I, 1920 72f. Axel Linvald: Kronprins Frederik og hans regering, 1923. Danske gesandter og gesandtskabspersonale indtil 1914, udg. E. Marquard, 1952 284 (noten) 442 450f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig