Niels Lange, d. efter 13.11.1652, generalkrigskommissær. L. kom 1622 i Sorø skole. Senere rejste han i udlandet med mag. Kjeld Stub som præceptor. 1632 var han immatrikuleret i Leiden. 1639 blev han forlenet med tolden af Larvik og Hellerås. 1640–43 var han forlenet med Eker og Seem og 1643–52 med Brunlaug og Nummedalen. Ved Hannibal Sehesteds reorganisation af den norske forvaltning blev han 1.1.1644 generalkrigskommissær og skulle som sådan administrere alle indkomster til den norske milits. Under krigen 1644–45 ydede han kronen store lån og fik som pant herfor alt krongodset i Brunlaug len. 1649 ophævedes den særnorske militærforvaltning, og samtidig indledtes en undersøgelse af L.s administration. For at undgå retsforfølgelse måtte han 1651 indgå et forlig med kronen hvorved han måtte afstå alt gods han havde erhvervet siden 1644 hvad der kom til at betyde hans økonomiske ruin. L. var utvivlsomt skyldig i de alvorlige anklager, men det skal på den anden side understreges at undersøgelserne imod ham først og fremmest havde politisk sigte idet han var blevet en brik i rigsrådets opgør med Hannibal Sehested. Det bekendte Fritsø jernværk omtales første gang i hans tid.

Familie

Forældre: Gunde L. til Fritsø (ca. 1570–1647) og Anne Hansdatter Litle (Basse) (1578–1643). Gift 1643 i Landskrona med Margrethe Ovesdatter Giedde, død 4.3.1656, d. af rigsadmiral Ove G. (1594–1660) og Dorthe Urne (1600–67).

Bibliografi

Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Fr. IIIs tid, udg. C. Rise Hansen II, 1975. -Danm.s adels årbog XVIII, 1901 265. O. A. Johnsen: Hannibal Sehesteds statholderskab, Kria. 1909. C. O. Bøggild-Andersen: Hannibal Sehested I, 1946.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig