Peder Lauridsen Scavenius, 27.8.1623-10.6.1685, generalprokurør. Født i Roskilde, død på Åstrup, Voldborg hrd., begravet i Kbh. (Frue k.). Efter to års skolegang i Vor Frue skole i Kbh. blev S. 1640 dimitteret til universitetet hvor han studerede tre år og opnåede udmærkede resultater. 1643 tiltrådte han en studierejse der kom til at vare henved otte år og som førte ham gennem Nederlandene, England, Frankrig, Italien, Tyskland og Schweiz. Han studerede bl.a. ved universiteterne i Franeker (1643), Leiden (1644), Oxford (1647), Orleans (1648) og Padova (1650), erhvervede en alsidig videnskabelig uddannelse og knyttede personlige bekendtskaber med betydelige videnskabsmænd. Efter sin hjemkomst opholdt han sig knap et år i Danmark idet han allerede før udgangen af 1651 som hovmester for Christen Thomesen Sehesteds søn Erik på ny begav sig ud på en stor udenlandsrejse, bl.a. til Tyskland, Frankrig og Italien, 1652 immatrikuleredes han i Basel. Da han fire år senere vendte tilbage fik han tilbudt et professorat i matematik ved Kbh.s universitet; men han afslog tilbudet "ob relictum per aliquod tempus id studium". Det var dog næppe beskedenhed som førte S. til at afslå et professorat ved det filosofiske fakultet hvis lærerposter i reglen kun var begyndelsesstillingecfor professorerne i de højere fakulteter; allerede 1657 fik han udvirket at han blev udnævnt til "secundus professor juris ordinarius" -dog uden løn – således at det juridiske fakultet herefter havde to medlemmer. S.å. disputerede han for den juridiske doktorgrad. S.s administrative evner blev straks taget i brug af universitetet idet det under svenskekrigen blev overdraget ham at forestå fordelingen af indkvarteringen hos professorerne, en opgave han løste til disses fulde tilfredshed. 1–66–1 rykkede han ved Johan Mullers udnævnelse til borgmester i Flensborg op på førstepladsen i fakultetet og succederede samtidig Muller som universitetets rektor. Som sådan gjorde han så fortrinlig fyldest at man fra konsistoriums side søgte at formå ham til at forblive som rektor ved rektorårets udløb. S. ønskede imidlertid ikke at fortsætte, men kom dog til at beklæde rektoratet et halvt år længere end oprindelig forudsat. Om S.s betydning som universitetslærer ved man meget lidt. Efter de bevarede lektionskataloger at dømme synes han tidligt at have indskrænket sine forelæsninger til det mindst mulige, og bortset fra et par små disputatser er der ikke bevaret noget videnskabeligt arbejde fra hans hånd. Med større interesse synes han at have omfattet det praktisk administrative arbejde der knyttede sig til hans stilling som professor, om end han i lange perioder kun meget sjældent deltog i konsistoriums møder og både 1677 og 1680 afslog at lade sig vælge til rektor. 1681 ansøgte han om tilladelse til at nyde professoratets indtægter "udi den ringe Tid, jeg kan have at leve i" på betingelse af, at han udførte de ham påhvilende forretninger i konsistorium og lod sine forelæsninger passe af en dygtig mand, og ved kgl. reskript af 8.1.1681 blev hans ønske imødekommet. Mens S. således ikke som videnskabsmand kom til at indfri de løfter han havde givet i sin ungdom blev han i kraft af sine administrative evner en værdifuld støtte for den unge enevælde. Allerede 1660 udnævntes han til at beklæde det nyoprettede embede som generalprokurør med den høje lønning af 1000 dl. om året; i hvilken egenskab han bl.a. skulle inddrive kronens restancer og føre tilsyn med at idømte boder indgik. Også dette embede beholdt han til sin død, i sine sidste år bistået af svigersønnen Niels Benzon som vicegeneralprokurør. Som generalprokurør deltog S. i skatkammerkollegiets rådslagninger indtil dettes omdannelse 1679. 1662–84 var han tillige et af de hyppigst voterende medlemmer i højesteret, og ifølge det ved hans død udsendte universitetsprogram lagde han i denne egenskab mildhed og mådehold for dagen, en udtalelse som synes at bekræftes gennem de bevarede voteringsprotokoller. I statskollegiet havde han sæde 1674–76, og 1682 nævnes han som kommerceråd, ɔ: som medlem af kommercekollegiet. Ved siden af disse embedsstillinger var han tillige medlem af talrige særlige kommissioner af vidt forskellig karakter. Han var således bl.a. kommissarius i Corfitz Ulfeldts bo og medlem af den 1. lovkommission samt af alle de fire kommissioner der nedsattes til revision af forarbejderne til danske lov. I kraft af sin juridiske uddannelse skulle han have særlige forudsætninger for dette arbejde; men om han i større udstrækning har præget danske lov er ikke muligt at påvise. I de fleste tilfælde synes han at have sluttet sig til Poul Vinding over for de af juristen Peder Lassen indtagne standpunkter. Endelig skal omtales at han i 1665 solgte sit ca. 6000 bd. store bibliotek til kongen hvor det sammen med Joachim Gersdorffs og Laurids Ulfeldts samlinger danner grundstammen i det nuværende kgl. bibl. S.å. fik han overdraget at føre tilsyn med opførelsen af den nye biblioteksbygning, hvormed fulgte at han jævnlig måtte stå i forskud med afholdelsen af betydelige udgifter som han havde vanskeligheder med at få refunderet. Noget varigt tab led han dog næppe derved. S. var allerede 1664 så velstående at han kunne erhverve hovedgården Åstrup fra grev Mogens Friis, og som betaling for sit bibliotek fik han af kongen udlagt 150 tdr. htk. bøndergods på Sjælland. Desuden ejede han en betydelig gård i Kbh. – Etatsråd 1684.

Familie

Forældre: kompastor i Roskilde, senere biskop i Kbh. Laurids Mortensen S. (1589–1655) og Else Pedersdatter (1601–53). Gift 16.9.1658 i Kbh. med Søster Jacobsdatter, født 22.7.1639 i Kbh. (Frue), død 24.6.1693 sst., d. af hofpræst, senere biskop i Århus Jacob Matthiesen (1602–60) og Anna Bartholin (1613–82).

Bibliografi

Danische Bibl. II, 1738 199–209 (breve). Forarbejderne til kong Kr. Vs Danske lov, udg. V. A. Secher og C. Støchel I-II, 1891–94. Kronens skøder II, udg. F. J. West, 1908. – R. Vinding: Regia academia Hauniensis, 1665 419f. Caspar Bartholin: Progr. fun. univ. Hafn. over P. L. S., 1685. Johs. Bircherod: Progr. fun. univ. Hafn. over Søster Jacobsdatter S., 1693. Chr. Bruun: Det store kgl. bibl.s stiftelse, 1873 især 73–84. Otto Sperlings selvbiografi, overs, af S. Birket Smith, 1885 227f. Carl Christiansen: Bidrag til da. statshusholdn.s hist. I, 1908 74f; II, 1922 20. Poul Johs. Jørgensen i Festskr. i anledn. af 200 års dagen for indførelsen af jur. eksamen ved Kbh.s univ., red. E. Reitzel-Nielsen og C. Popp-Madsen, 1936 57f 73 81. Samme: Dansk retshist., 1940 (6. opl. 1974) 154f. Laur. Nielsen: Dsk. privatbiblioteker I, 1946 206–10. Stig Iuul: Kodifikation el. kompilation?, 1954 = Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1954. Højesteret 1661–1961 I-II, 1961.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig