Borghild Hammerich, 2.3.1901-8.9.1978. Født i Bergen, Norge, død i Oslo. H. voksede op som enebarn i en familie med stærkt svingende økonomiske forhold. Faderen var uddannet smed og oprettede en karrosserifabrik, først for hestevogne, senere for biler. Efter skolegang i Bergen og Lillehammer lærte hun en tid husholdning i Kbh., var derefter på kloster-skole i Paris som hun dog forlod i utide. Den tyske besættelse af Danmark og Norge ændrede på afgørende måde hendes tilværelse. Allerede sept. 1940 tog hun initiativet til i Kbh. at få dannet en komité af norske, især danskgifte kvinder med det formål at indsamle tøj til krigsramte norske byer, og i okt. kunne første sending afgå til Røde kors i Oslo. Snart var der dannet tilsvarende komiteer i andre danske byer og store tøjmængder indsamlet og afsendt. Da der også var behov for økonomisk bistand blev et opråb, underskrevet af Vilh. la Cour udsendt febr. 1941 til privatpersoner, og selv om presse og radio ikke kunne omtale sagen indkom store beløb. Da handelsministeriet s.å. af hensyn til den danske tøjsituation standsede fortsatte indkøb og forsendelser begyndte H. en storstilet aktion med forsendelse af fødevarer, fortsat til krigens afslutning med en månedlig kvota på 90000 pakker. Hendes ægtefælle blev leder af "Norges-fonden af 1942" der indsamlede ca. 43 mio. kr. og indkøbte ca. 32000 t fødevarer. H. var i dette arbejde en ildsjæl, utrættelig og dristig over for de myndigheder i Norge der enten sympatiserede med besættelsesmagten eller af angst for konsekvenserne var følgagtige, inspirerende for det net af tillidsmænd der sørgede for fordelingen til fængsler og interneringslejre. En ikke ringe del gik til den norske modstandsbevægelse. Temperamentsfuld og impulsiv gik hun til modangreb da man fra værnemagtens side søgte at standse hende – og duperede dem til retræte. Altid aktiv og ukuelig blev hun en myte i besættelsesårene, en norsk nekrolog betegnede hende som "krigens største navn". Endnu før krigens afslutning havde det af H. inspirerede dansknorske samarbejde ført til tanker om en fortsættelse i form af kulturel udveksling når freden kom. Dette realiseredes ved oprettelsen af Fondet for dansknorsk samarbejde 1.3.1946 og erhvervelsen af de to kursusejendomme, Lysebu ved Oslo og Schæffergården i Gentofte. H. blev selv generalsekretær i fondet. Stejl, men inspirerende, idérig og ukuelig i sin virketrang førte hun fondet gennem flere økonomiske kriser og forestod ombygningen af de to kursusejendomme således at de fortsat kan virke som kulturelt hjemsted for norske stipendiater i Danmark og danske i Norge. – Kommandør med stjerne af St. Olav. – Dr.h.c. ved Oslo univ.

Familie

Forældre: fabrikant Lauritz Peter Schmidt (1873-1946) og Petra Marie Mortensen (1873-1958). Gift 1. gang 15.1.1921 med kontreadmiral Carl H., født 25.4.1888 i Århus, død 21.3.1945 ved det engelske angreb på Shellhuset i Kbh., s. af grosserer Louis H. (1859-1931) og Eleonora Lüsberg (1866-1961). Gift 2. gang 1.2.1949 i Oslo med pianist Robert Dankwart Leo Riefling, født 17.9.1911 i Norge (gift 1. gang 1944 med pianist Amalie Christie, født 1913; ægteskabet opløst 1947), død 1.7.1988, s. af musiker Albert Heinrich Theodor R. (1868-1946) og Ingeborg Louise Rollag (1868-1959).

Ikonografi

Tegn. af Arne Lofthus, 1945 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Boken om danskehjelpen Oslo 1947. Fondet for dansknorsk samarbeide. Årbok 1946-56, Oslo 1956 (begge med bidrag af H.). Gordon Johnsen i Vart land 15.9.1978.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig