Emanuel Rose

Emanuel Rose, Johannes Emanuel Rose, 1.7.1917-25.8.1997, generalsekretær i Dansk idræts-forbund. Emanuel Rose tog realeksamen 1933 og efter en handelsuddannelse 1935–39 kom han i rigspolitiet 1941–65 (kriminaloverbetjent Frbg. birk). 1965-83 var han generalsekretær og sekretariatschef i Dansk idræts-forbund (DIF), herefter kommiteret i særlige anliggender 1983-87.

Emanuel Roses periode som atletikudøver blev kort men hektisk med flere danske løberekorder og i alt fem DM på 400 m, 800 m og i 4 x 1500 m i årene 1935–39. Fra den aktive sportsverden bevægede Emanuel Rose sig over i ledergerningen. Efter år som ungdomstræner og kasserer i sin klub Sparta blev han formand for Københavns atletik forbunds (KAF) ungdomsudvalg 1948–52, afløst af formandshvervet for KAFs stævneudvalg og endelig valgt som formand for KAF 1953–58. 1958–65 fungerede han som formand for Dansk athletik forbund og blev 1961 medlem af DIFs forretningsudvalg som han forlod 1965 til fordel for generalsekretærposten i DIF.

Sideløbende med topadministrationen af den danske idræt varetog Emanuel Rose en række hverv i hjemlig og international idræt. 1968 virkede han som chef de mission for det danske olympiske hold i Mexico, og 1962 blev han indvalgt i det europæiske atletikforbunds council, hvor han sad til 1983 og 1964-87 medlem af det internationale atletikforbund IAAFs tekniske komité (formand fra 1976). Desuden sad han 1963-90 i bestyrelsen for Eurosportring og virkede 1980-85 som dets præsident, 1985-90 som vicepræsident. Emanuel Rose var som daglig leder af DIF kendt som en indsigtsfuld og dygtig organisator med en imponerende arbejdsevne, kvaliteter der var påkrævet i de principielle diskussioner om idrættens placering og funktion i samfundet. Med smidighed lykkedes det Emanuel Rose administrativt at tilpasse DIF enkelte specialforbunds accept af professionel idræt samtidig med, at han med held holdt organisationen fri for politisk og social stillingtagen.

I medierne var Emanuel Rose periodevis en kontroversiel person. Således vakte han harme i idrætslærerkredse efter en artikel i Idrætsliv 1972 hvor han plæderede for en standsning af skolernes idrætsbyggeri. Året efter anklagede en række dagblade Emanuel Rose for at skabe et dårligt arbejdsklima i DIF, beskyldninger som tvang Emanuel Rose til at anlægge og senere vinde en injuriesag mod Ekstra Bladet for ærekrænkende artikler.

Emanuel Rose tildeltes DIFs ærestegn i guld 1965, IAAFs Veteran pin 1972, Norge-Sverige og Finlands rigsidrætsforbunds ærestegn i guld 1977; Europarådets fortjenstmedalje pro merito 1987.