Claus Enevold Pors, Claus Enevold Paars, 18.2.1683-26.5.1762, guvernør i Grønland. Født på Ullerupgård i Thy, død i Korsør, begravet sst. P. voksede op i yderst beskedne kår. Faderen, der tilhørte adelsslægten Pors af Vamdrup, måtte forlade fædrenegården i Ullerup på grund af bundløs gæld 1684. Tidligt måtte sønnen som den eneste standsmæssige mulighed søge militær uddannelse, men tjene sig op fra menig. 19 år gammel blev han underofficer og avancerede under den store nordiske krig til kaptajn, sidst i Ålborg. 1719 blev han chef for det i Trondhjem garnisonerede frikompagni. Det siges, at han kom i alvorlige klammerier med alle, i hvert fald blev han ked af tjenesten, "solgte" kompagniet og fik sin afsked 1722 som karakteriseret major. Da regeringen 1728 midlertidigt overtog det såkaldte "grønlandske Dessein" blev P. udpeget som leder af den talstærke ekspedition der blev sendt af sted, dels for at anlægge nye kolonier, dels for at sætte magt bag konkurrencen med de nederlandske hvalfangere og handlende. Han fik titel af guvernør og optrådte fra begyndelsen i overensstemmelse hermed. Trods de ham undergivne søofficerers betænkeligheder gennemtrumfede han anlægget af kolonien Godthåb, lod det stenhus, der endnu står, bygge under store anstrengelser på grund af vejrliget. Den påfølgende vinter blev en hård tid for alle. Der var kun nødtørftige boliger til den medfølgende soldateske og de 12 militære straffefanger som var tvangs-kopulerede med 12 kvinder fra Børnehuset. Skørbug og andre sygdomme med døden til følge bredte sig under de fortvivlede forhold. Et truende mytteri blev dog hindret deraf. P. kom også her i klammeri med alle, især dog material- og proviantforvalteren og sin næstkommanderende, der begge var stridsindede personer. Hans Egede måtte bruge megen tid på at forlige gemytterne ved mere eller mindre pinlige møder. Der blev idelig holdt drikkegilder, til de derværende grønlænderes forundring og missionærernes forargelse.

P. pukkede ustandselig på sin rang, hvortil hans intelligens og organisationsevne stod i omvendt forhold. Han var pralende, men krysteragtig. Det siges, at han stod model til Ludvig Holbergs Jacob von Thyboe. Da døden 1729 havde ryddet væsentligt op blandt de urolige elementer, forsøgte P. med resterne af soldatesken at gennemføre en anden af ekspeditionens opgaver, at nå Østerbygden over indlandsisen. Dens natur var ganske ukendt, og da han var kommet op på den, langt inde i en fjord syd for Godthåb, blev al videre fremtrængen standset af randzonens net af brede sprækker, og man vendte tilbage med uforrettet sag. Samme sommer havde den næstkommanderende og en anden gruppe af det overlevende mandskab anlagt en fortifikation med diverse huse til kvarterer og materialer ved Nepisene (Nipisatøen ud for det nuværende Holsteinsborg). P. tog ophold for vinteren 1730-31 ved Nepisene, og her fortsattes drikkegilderne og de indbyrdes chikanerier og klammerier. 1731 blev alle imidlertid hjemkaldt. Dermed ophørte de skandaløse forhold, hvori P. ikke var uden skyld.

Ved hjemkomsten virkede P. sammen med de andre hjemkaldte ivrigt for "Det grønlandske Desseins" videreførelse og dermed også for missionens. P., som ikke var uden fantasi, udkastede en storstilet plan om kolonianlæg i nord og syd langs Grønlands vestkyst. Den var imidlertid uden økonomisk og politisk realitetsbaggrund og langt fra original, idet den byggede på Hans Egedes mere virkelighedsnære planer. Den fordums guvernør kom ikke til at spille nogen direkte rolle for den grønlandske fremtid. Det er dog muligt, at P. indirekte har medvirket til, at den københavnske storkøbmand Jacob Severin senere påtog sig Grønlandshandelen; han havde nemlig været P.s administrator. Guvernøren tabte sin grønlandske gejst og købte en gård i Serreslev (Vendsyssel) hvor han slog sig ned i ro. 1742 blev han udnævnt til kommandant på Korsør fæstning, hvilket embede han bestred indtil sin død.

Familie

Forældre: ritmester Claus Herluf P. og Dorthe Kaas (født 1660, gift 2. gang med Jørgen Christensen Lægaard i Hals). Gift 18.10.1719 i Skyum med Else Cathrine Lund, født 14.5.1699 i Skyum, død 25.4.1764 i Korsør, d. af sognepræst Peder Nielsen L. (1657-1719) og Else Maria Svendsdatter (død efter 1741).

Ikonografi

Miniature.

Bibliografi

Danm.s adels årbog XXVI, 1909 362f. Hans Egede: Relation ang. den grønlandske mission, 1738 (fot. optr. 1971). Peter Eberlin i Tilskueren VI, 1889 482-90. L. Bobé i Det grønlandske selsk.s årsskr. 1922-23 38-49. Samme: Hans Egede, 1944 = Medd. om Grønland CXXIX.1. Sst. LV,3, 1936 186-89 (heri P.s indberetn. om indlandsisvandringen). H. Ostermann: Danske i Grønland i det 18. årh., 1945. Finn Gad: Grønlands hist. II, 1969.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig