Willem Leiel, Willem Leyel, ca. 1593-.1654, guvernør. Født i Helsingør, død i Kbh. L. var oprindelig ansat i Det hollandsk-ostindiske Kompagni (VOC); således gjorde han tjeneste i Batavia på Java. Han erhvervede gennem dette kendskab til kolonihandel, ligesom han lærte flere sprog. 1628 udnævnte Christian IV ham til skibskaptajn; 1634 var han superkargo (købmand) på Det dansk-ostindiske Kompagnis skib St. Anna, og 1635 blev han bewindhebber (direktør) i kompagniet og 1639 bogholder. S.å. sejlede han med skibet Christianshavn til Ostindien. Skibet blev imidlertid opbragt af spanierne på Teneriffa, og først 1643 nåede L. Tranquebar, den danske hovedkoloni på Indiens østkyst.

Da det var rygtedes til Danmark at guvernør B. Pessart misbrugte sin stilling havde L. fået fuldmagt til at afsætte ham. Ved ankomsten til Ostindien viste det sig, at rygtet ikke var ubegrundet, og et af L.s første problemer blev at få Pessart fjernet. Dette lykkedes, men dermed var vanskelighederne ikke forbi. I hele den periode hvor L. stod for styret var man uden direkte forbindelse med Danmark. Under de politisk-økonomisk svære år i 1640erne formåede man nemlig ikke i Danmark at sende noget skib ud. L. havde heller ikke ressourcer til at sende noget skib hjem, men via udenlandske skibe hjemsendte han en del rapporter. Disse giver et billede af Tranquebars problemer i L.s tid: Med en europæisk styrke på mellem 50 og 100 mand skulle byen Tranquebar og fæstningen Dansborg holdes besat og skibene bemandes; og det område hvor der skulle drives handel strakte sig over tusinder af km. I forhold til den indiske befolkning stod L. over for en række problemer: Der var strid med Tranquebars lensherre, nayak'en af Tanjore, om de afgifter byen skulle betale. Endvidere havde Pessart efterladt sig en kæmpegæld i Masulipatam, Coromandelkystens bedste handelsplads. Og endelig lå man i krig med stormogulen i Bengalen. Det lykkedes L. at få sluttet et forlig med nayak'en af Tanjore da Pessart var væk, men Masulipatam forblev stadig en lukket handelsplads for danskerne. Som en slags plaster på såret lykkedes det dog L. ved kaperkrig at tilføje bengalerne sådanne tab, at disse sluttede fred og ydede skadeserstatning. Skønt L. som nævnt ikke formåede at sende noget skib til Europa, drev han dog en del handel i Sydøstasien, den såkaldte mellemhandel. Fra Coromandelkysten eksporterede L. tekstiler til bl.a. Ceylon og Macassar på Celebes, hvor man en tid opretholdt et kontor. Tranquebars handel støttedes bl.a. ved at en del indoportugisere slog sig ned i byen, og det var i denne periode at byens store katolske kirke byggedes. Af andre indtægtskilder havde danskerne toldafgifterne i Tranquebar. Selv om de helt store gevinster udeblev lykkedes det alligevel L. at skaffe midler til at restaurere fæstningen Dansborg, og alt i alt kan man sige, at han ændrede en absolut nedgang til en relativ fremgang, og at han havde held til at holde kolonien på danske hænder uden hjælp fra moderlandet. L.s ostindiske karriere fik imidlertid en brat afslutning: han blev afsat ved et mytteri 1648, idet det hed sig at en del af handelsoverskuddet gik i hans egen lomme. Det lykkedes imidlertid L. at komme til Danmark, og ved brev af 22.2.1654 bevilgede kongen ham en årlig ydelse. Da bewind-hebberne for Det ostindiske Kompagni imidlertid omtales som døde i et kongebrev af 25.4.1654, må L. formodes at være død i foråret s.å.

Familie

Forældre: borgmester i Helsingør Johan (Hans) Willumsen (død 1623) og Ingeborg Friedrichsdatter Leyel. Gift 1. gang med N.N. Gift 2. gang med Alhed Lubbers.

Bibliografi

Dagh-register gehouden int Casteel Batavia 1643–44, Batavia 1902; 1644–45, 1903; 1647–48, s.å. Kancelliets brevbøger 1627–29, 1929; 1633–34, 1936; 1635–36, 1940; 1637–39, 1944; 1642–43, 1957. Nederlandse oostindische compagnie: Generale missiven der V. O. C. 1639–55, udg. W. Ph. Coolhaas II, Haag 1964. – H. Holck i Pers. hist. t. 13.r.VI, 1958 142–51 (om slægten). B. G. Niebuhr i Det skand. litteraturselsk.s skr. I, 1805 142–69 (ty. overs. i forf.s Nachgelassene Schr., Hamb. 1842 387–99). H. D. Lind: Kong Kr. den fjerde og hans mænd på Bremerholm, 1889 (reproudg. 1974) 260. Will. Foster: The English factories in India 1642–50, Oxford 1913–14. Gunnar Olsen i Vore gamle tropekolonier, 2. udg. V, 1967. M. Jacques Macau: L'Inde danoise, Aixen-Provence, 1970 = Univ. de Provence. Inst. d'histoire des pays d'outremer. Etudes et documents III. Ole Feldbæk: Kolonierne i Asien, 1980.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig