Ove Weikop

Ove Weikop, Ove Vilhelm Weikop, 21.4.1897-1.4.1986, handelsminister. Født i Kbh. (Matth.). W. uddannedes ved handel og blev 19 år gammel prokurist i A/S Østerbro Messe 1916. Da han 1918 blev myndig tog han grossererborgerskab og drev virksomheden som indehaver til 1951. Tillige var han medindehaver af firmaet Ove Weikop & Søn 1945-51. Han erhvervede en betydelig position inden for manufakturhandelen og var medlem af bestyrelsen for Kbh.s manufakturhandlerforening fra 1930, dens formand 1934-37. Desuden blev han næstformand i Dansk tekstil union 1931 og var dens formand 1936-37 og 1938-50. Politisk engageret i det konservative folkeparti indvalgtes han 1933 i Kbh.s borgerrepræsentation og var medlem til 1941 da han valgtes til rådmand for magistratens 5. afdeling. Ved sin udnævnelse til minister 1950 afgav han rådmandspladsen, men vendte 1951 tilbage til Kbh.s rådhus som borgmester for magistratens 1. afdeling og var borgmester til 1970. Dertil føjede han medlemskab af folketinget 1947-68, valgt i Østre storkreds. Ved dannelsen af ministeriet Erik Eriksen-Ole Bjørn Kraft okt. 1950 overtog W. efter stærkt ønske fra Erik Eriksen handelsministerposten skønt han gerne var forblevet på Kbh.s rådhus. W. havde som forhandlingsleder for Dansk tekstil union i valutacentralens tid, under anden verdenskrig og i efterkrigsårene været placeret i forhandlinger om varetilførsler, maksimalpriser, priskontrol, omsætningsafgifter, told m.m. og kendte således sit ministeriums resort særdeles godt og var respekteret for det arbejde han havde udført for sin organisation. Dertil kom at han var optaget af handelens liberalisering hvad der passede ind i Erik Eriksens program. Nu placeret på den anden side af bordet hvor han tidligere havde fremført handelens krav måtte han indordne sig under regeringens økonomiske politik, men hvor det var muligt fremmede han liberaliseringen. Smørrationeringen blev omgående ophævet. Det var en følge af hvad der havde ført den socialdemokratiske regering til at gå af, men kaffe- og sukkerrationeringen måtte W. opretholde af valutariske grunde. Derimod fik han importen af metervarer ophævet. Udstedelse af importbevilling blev fri mod at importører af metervarer indbetalte et bankdepositum på 125-150 pct. af bevillingens pålydende hvoraf en del frigaves efter tre måneder, resten efter 12 måneder. Lignende deponeringsordninger blev senere indført på andre områder.

W. var en dygtig administrator med orden i sine sager, en smidig forhandler der aldrig tabte sit mål af syne, men kunne affinde sig med at nå det delvis. Han var elskværdig, forekommende og lyttede gerne, men kunne til tider i sine svar virke studs hvad nogle nu og da kunne opfatte som arrogance. 17 års forudgående arbejde på Kbh.s rådhus havde imidlertid givet W. en forkærlighed for det lokalpolitiske arbejde og da en borgmesterpost blev åben for ham nedlagde han sept. 1951 ministerposten og blev borgmester for 1. afdeling i Kbh.s magistrat. Medvirkende til hans afgang som minister var nok også en strid om ophævelse af hudeordningen som han havde haft med landbrugsminister H. Hauch der samtidig fratrådte som minister. Gennem sine 19 år som chef for Kbh.s skolevæsen, kulturelle forhold og torvevæsen, år der var præget af stærk tilgang til skoler og uddannelse og økonomisk fremgang, stod W. bag modernisering og udvidelse af skoler, opførelse af nye skoler, indretning af vandrehjem, bymuseum og nyt hovedbibliotek samt nyt fisketorv og nyt grønttorv. Desuden var han formand for Kbh.s kommunebiblioteker, Sjællands symfoniorkester, det tekniske selskabs skoler, maskinistskolen, Kbh.s ungdomsskolenævn og i bestyrelsen for Ny Carlsberg glyptoteket, Teknologisk institut og Statens og hovedstadskommunernes studenterkursus. Disse og andre hverv der var forbundet med borgmesterstillingen afgav han 1970 og har siden været medlem af Kbh.s havnebestyrelse og bestyrelsen for Kbh.s frihavn.