Chr. v. Jessen

Chr. v. Jessen, Johan Christian v. Jessen, 2.1.1817-6.2.1884, indenrigsminister, borgmester. Født i Nykøbing F, død i Horsens, begravet sst. J. blev student 1834 fra Herlufsholm, 1840 cand.jur. og sekretær i rentekammeret, 1842 fuldmægtig ved Fyns stiftamt, 1845 konst. og 1846 beskikket byfoged i Svendborg, 1852 tillige birkedommer på Tåsinge. Han hørte til den yngre embedsstands mest fremskridtsvenlige elementer og havde ikke ringe del i det opsving byen fik under hans styrelse. 1859 blev han borgmester og byfoged i Horsens og beholdt dette embede til sin død. Han tog initiativet til en række kommunale reformer af økonomisk art og på skole-, forsørgelses- og hospitalsvæsenets område, således at Horsens ansås for en af de bedst styrede kommuner i landet. Under krigen 1864 var han den ledende i den forhandling som general Eduard Vogel v. Falckenstein førte med ti jyske embedsmænd som han havde stævnet til sit hovedkvarter i Kolding, om forskellige krigsrekvisitioner. Nogle af generalens fordringer opfyldtes, men efter forhandling med sine kolleger nægtede v. J. at udskrive egentlige krigsfornødenheder og fastholdt denne vægring, også da der truedes med dødsstraf. En krigsretsdom, lydende på henrettelse og ejendomskonfiskation, blev også afsagt, men henrettelsen udsattes. De dømte førtes på åbne bøndervogne til Rendsborg hvor de indsattes i strengt fængsel, senere dog mildnet til fangenskab på æresord. Først ved våbenstilstanden i maj løslodes de. Senere adjungeredes v.J. regeringskommissæren for Jylland, gehejmeråd C. Bræstrup, der skulle føre forhandlinger med den fjendtlige hærledelse om forholdene under okkupationens sidste stadier, og endelig sendtes han af regeringen til Altona for at foretage den afgørende likvidation. – Som politiker var v. J. liberal med nogen hældning til venstre, og på dette standpunkt valgtes han 1858–64 til folketingsmand for Svendborgkredsen og sad 1864–65 som repræsentant for samme kreds i rigsrådets folketing. På rigsdagen hørte han, sammen med C. A. Fonnesbech o.a., til en mellemgruppe, de uafhængige, der jævnlig stemte sammen med venstre. Han var en livlig taler med selvstændige synspunkter og sagligt vel rustet, navnlig på kommunalpolitiske og trafikale områder. Det var derfor intet under at hans navn, særlig af etatsråd R. Westenholz, bragtes på bane, da der dec. 1859 skulle dannes et ministerium af venstre nærstående mænd, og han indtrådte da som indenrigsminister i ministeriet Rotwitt. Ministeriet afgik efter Rottwitts død febr. 1860 og efterlod ikke synderlige spor i lovgivningsarbejdet. Til en vis grad blev dog v. J. en undtagelse herfra, idet han havde to forslag parat, et som han tidligere havde indbragt som privat forslag, om udvidelse af valgretten til byrådenes mindre halvdel til alle til folketinget valgbare direkte skatteydere, og et andet som han i længere tid havde syslet med, om en jernbane tværs igennem Fyn i forbindelse med en jysk længdebane fra Fredericia til Ålborg. Det lykkedes ham vel ikke selv at føre nogen af disse forslag igennem, men det første gennemførtes af D. G. Monrad allerede s.å., og det andet blev i det væsentlige grundlaget for den store Monradske jernbanereform af 1861. – Under forfatningskampen 1864–66 gik v. J. som regel mod venstre, og stemte ja til 1866-grundloven. Ved valget til rigsdagens folketing 4,6.1866 slog han med knebent flertal nejsigeren J. Jørgensen i Horsenskredsen, men måtte vige for ham ved oktobervalget s.å. Kort efter indvalgtes han imidlertid i landstinget for 10. kreds og bevarede dette mandat til sin død. Han sluttede sig nu afgjort til højre uden dog at øve nogen væsentlig politisk indflydelse i partiet; hans indlæg i forhandlingerne vakte altid opmærksomhed ved deres livlige og originale form, og sagligt gjorde han sig stærkt gældende, navnlig i trafikale, kommunale og sociale spørgsmål. Han anvendtes i en række kommissioner, bl.a. købstadkommissionen af 1869 og den store arbejderkommission af 1875, af hvis forslag flere skyldtes ham. – J. var kgl. kommissarius for jernbanerne Nyborg-Strib og sydfynske jernbaner. – Hofjunker 1840. Kammerjunker 1844. Kammerherre 1858.