Erik Skeel, Erik Vilhelm Robert Skeel, 22.2.1818-5.11.1884, indenrigsminister, godsejer. Født i Rørby, død i Kbh. (Garn.), begravet i Åby, Vendsyssel. Få måneder før S.s fødsel døde hans far og moderen tog ophold hos sin far sognepræst Robert Budde, Rørby ved Kalundborg, hvor S. opdroges. I uddannelsesårene i Kbh. var han i huset hos general F. Bülow, blev student 1835, privat dimitteret, cand.jur. 1841, var et par år volontør på Sjællands stiftsamtkontor, men opgav det administrative til fordel for praktisk godsdrift. 1844 købte han for midler lånt af det S.ske fideikommis, hovedgården Dronninglund i Vendsyssel, men først efter at han i sit andet ægteskab havde fået større midler til rådighed lykkedes det ham at hæve Dronninglund til en mønstergård. Han blev formand for Hjørring amts landboforening, bestyrelsesmedlem i det kgl. landhusholdningsselskab og i den alm. brandforsikring for landbygninger samt medlem af Hjørring amtsråd og var 1875 præsident for den 13. danske landmandsforsamling. Til disse lokale og faglige tillidshverv kom 1859 medlemskab af landstinget for 7. landstingskreds Nordjylland. Han hørte til de "nationale godsejere" der i modsætning til den gamle adel accepterede det konstitutionelle styre, men var modstandere af den almindelige valgrets dominans. Sammen med J. B. S. Estrup,Th. Rosenørn-Teilmann, C. A. Fonnesbech og C. E. Frijs førte han efter 1864 kravet frem om et landsting hvis valgrets tyngdepunkt kom til at ligge hos grundbesidderne. Hans tilslutning til den privilegerede valgret kostede ham landstingsmandatet ved junivalget 1866, men han genvandt det fire mdr. senere da landstinget nyvalgtes efter den reviderede grundlovs regler og bevarede det til sin død. S. var en trofast støtte for ministeriet C. E. Frijs og bidrog til forlig om værnepligtslov og til afværgelse af konflikt mellem regering og landsting om valgmenighedsloven, men først 1875 da J. B. S. Estrup dannede regering trådte S. frem i første række med overtagelsen af det omfattende indenrigsministerium. Han havde ikke selv villet danne regering da han fik opfordring fra kongen, men var villig til at gå ind under Estrup og blev hans håndgangne mand og regnedes snart for en af ministeriets mest hårdkogte forkæmpere. Således var han ved afviklingen af provisoriet 1877 stemt for, om nødvendigt, at gå til et mere omfattende provisorium fordi venstre efter hans opfattelse endnu ikke var "mygt nok", og under forligsforhandlingerne 1882 stod han stejlt på ministeriets forbliven og fastholdelse af den skarpe kurs.
S. var uden særlige forudsætninger for sit ministeriums omfattende resort, men voksede i sjælden grad med opgaverne og tilegnede sig en forhandlingsform der trods de vanskelige politiske forhold bragte betydelige resultater: sparekasselov, vandløbslov, varemærkelov og loven om husmandskreditforeninger, alle 1880, sidstnævnte under betydelig modstand i højre der så socialistiske tendenser i den. Han erhvervede de sjællandske jernbaner for staten og fik gennemført en del, særlig jyske, sidebaner, Kbh.s havnebane og Limfjordsbroen. Skønt han straks ved ministeriets tiltræden nedsatte arbejderkommissionen af 1875 var han uden særlig interesse for det frembrydende industri- og bysamfunds sociale problemer. Hans politik og administration var præget af hans landbrugsinteresser og kom i skarp konflikt med byerhvervene og deres fører C. F. Tietgen ved afvisning af deres ønske om et handelskammer og trussel om statslig konkurrence til D.F.D.S. Dette sidste så man som udslag af særlige jyske agrarinteresser i studeeksport til England. S.s ubevægelighed i forhold til nye politiske, sociale og erhvervsmæssige strømninger blev skæbnesvanger for hans parti og var utvivlsomt medvirkende til højres valgnederlag 1884. S. var i sind og skind som "sprungen ud af sin æts gamle portrætter", tæt og støt af ydre, jævn og naturlig af optræden, men præget af en selvsikkerhed der kunne slå over i stædighed. Sej og pligttro sled han sig op i sin omfattende administration. Maj 1884 ramtes han af et apoplektisk anfald, udtrådte af ministeriet 29.8. og døde et par måneder senere. – Kammerherre 1859. Gehejmekonferensråd 1884.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.