Erik Skeel, Erik Vilhelm Robert Skeel, 22.2.1818-5.11.1884, indenrigsminister, godsejer. Født i Rørby, død i Kbh. (Garn.), begravet i Åby, Vendsyssel. Få måneder før S.s fødsel døde hans far og moderen tog ophold hos sin far sognepræst Robert Budde, Rørby ved Kalundborg, hvor S. opdroges. I uddannelsesårene i Kbh. var han i huset hos general F. Bülow, blev student 1835, privat dimitteret, cand.jur. 1841, var et par år volontør på Sjællands stiftsamtkontor, men opgav det administrative til fordel for praktisk godsdrift. 1844 købte han for midler lånt af det S.ske fideikommis, hovedgården Dronninglund i Vendsyssel, men først efter at han i sit andet ægteskab havde fået større midler til rådighed lykkedes det ham at hæve Dronninglund til en mønstergård. Han blev formand for Hjørring amts landboforening, bestyrelsesmedlem i det kgl. landhusholdningsselskab og i den alm. brandforsikring for landbygninger samt medlem af Hjørring amtsråd og var 1875 præsident for den 13. danske landmandsforsamling. Til disse lokale og faglige tillidshverv kom 1859 medlemskab af landstinget for 7. landstingskreds Nordjylland. Han hørte til de "nationale godsejere" der i modsætning til den gamle adel accepterede det konstitutionelle styre, men var modstandere af den almindelige valgrets dominans. Sammen med J. B. S. Estrup,Th. Rosenørn-Teilmann, C. A. Fonnesbech og C. E. Frijs førte han efter 1864 kravet frem om et landsting hvis valgrets tyngdepunkt kom til at ligge hos grundbesidderne. Hans tilslutning til den privilegerede valgret kostede ham landstingsmandatet ved junivalget 1866, men han genvandt det fire mdr. senere da landstinget nyvalgtes efter den reviderede grundlovs regler og bevarede det til sin død. S. var en trofast støtte for ministeriet C. E. Frijs og bidrog til forlig om værnepligtslov og til afværgelse af konflikt mellem regering og landsting om valgmenighedsloven, men først 1875 da J. B. S. Estrup dannede regering trådte S. frem i første række med overtagelsen af det omfattende indenrigsministerium. Han havde ikke selv villet danne regering da han fik opfordring fra kongen, men var villig til at gå ind under Estrup og blev hans håndgangne mand og regnedes snart for en af ministeriets mest hårdkogte forkæmpere. Således var han ved afviklingen af provisoriet 1877 stemt for, om nødvendigt, at gå til et mere omfattende provisorium fordi venstre efter hans opfattelse endnu ikke var "mygt nok", og under forligsforhandlingerne 1882 stod han stejlt på ministeriets forbliven og fastholdelse af den skarpe kurs.

S. var uden særlige forudsætninger for sit ministeriums omfattende resort, men voksede i sjælden grad med opgaverne og tilegnede sig en forhandlingsform der trods de vanskelige politiske forhold bragte betydelige resultater: sparekasselov, vandløbslov, varemærkelov og loven om husmandskreditforeninger, alle 1880, sidstnævnte under betydelig modstand i højre der så socialistiske tendenser i den. Han erhvervede de sjællandske jernbaner for staten og fik gennemført en del, særlig jyske, sidebaner, Kbh.s havnebane og Limfjordsbroen. Skønt han straks ved ministeriets tiltræden nedsatte arbejderkommissionen af 1875 var han uden særlig interesse for det frembrydende industri- og bysamfunds sociale problemer. Hans politik og administration var præget af hans landbrugsinteresser og kom i skarp konflikt med byerhvervene og deres fører C. F. Tietgen ved afvisning af deres ønske om et handelskammer og trussel om statslig konkurrence til D.F.D.S. Dette sidste så man som udslag af særlige jyske agrarinteresser i studeeksport til England. S.s ubevægelighed i forhold til nye politiske, sociale og erhvervsmæssige strømninger blev skæbnesvanger for hans parti og var utvivlsomt medvirkende til højres valgnederlag 1884. S. var i sind og skind som "sprungen ud af sin æts gamle portrætter", tæt og støt af ydre, jævn og naturlig af optræden, men præget af en selvsikkerhed der kunne slå over i stædighed. Sej og pligttro sled han sig op i sin omfattende administration. Maj 1884 ramtes han af et apoplektisk anfald, udtrådte af ministeriet 29.8. og døde et par måneder senere. – Kammerherre 1859. Gehejmekonferensråd 1884.

Familie

Forældre: underretsprokurator Jørgen Erik S. (1793–1817) og Abrahamine Christiane Budde (1798–1852, gift 2. gang 1841 med auditør, senere justitiarius, kammerherre Vilhelm Samuel S., 1810–87). Gift 1. gang 1.11.1841 i Holbæk med Cathrine Sophie Nehammer, født 6.7.1816 i Holbæk, død 5.2.1898 på Frbg., d. af farver Carl (Carolus) Borromæus N. (1776–1854) og Sophie Frederikke Klein (1785–1834). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 12.12.1857 på Dronninglund med komtesse Charlotte Adelaide Ahlefeldt-Laurvig(en), født 11.8.1810 i Nyborg, død 24.9.1865 på Birkelse (gift 1 . gang 1833 med kammerherre Jørgen Erik Frederik S. til Birkelse, 1802–49), d. af greve Vilhelm Carl Ferdinand A.-L. til Bjørnemose (1769–1852, gift 1. gang 1798 med Edel Dyre Løwenhielm, 1774–1804) og Claudine Bang (1789–1838).

Udnævnelser

R. 1866. DM. 1871. K.2 1875. K.1 1876. S.K. 1878.

Ikonografi

Mal. af D. Monies, 1858, litograferet af C. Simonsen. Litografi 1869. Træsnit af G. Pauli, 1875, efter samme forlæg stengravering 1875 og 1876 og træsnit 1875 og 1877. Tegn. af H. Olrik ca. 1877 (Fr.borg), forarbejde til mal. af statsråd 1877 (Chr.borg). Træsnit 1879. Mal. af H. Olrik, 1883 (Birkelse), efter dette kopi af H. Chr. Hansen, 1903 (Roskilde adelige jomfrukloster). Træsnit af H. P. Hansen, 1884. Foto.

Bibliografi

Vilh. S. Skeel: Optegn, om familien Skeel, 1871 339f. H. Wulff: Den danske rigsdag, 1882 483–87. Berl. tid. 6.11. og 11.11.1884. Nationaltid. 6.11. s.å. Dagbl. 7.11. s.å. Politiken s.d. Dagens nyheder s.d. III. tid. 16.11. s.å. N. Neergaard: Under junigrundloven II, 1916 (reproudg. 1973). A. F. Krieger: Dagbøger III-VIII, 1921–43. Thomas Larsen: En gennembrudstid II, 1921–22. Jul. Schovelin: Tidens hjul og Tietgen, 1929 322–75 fl.st. Bidrag til arbejderklassens og arbejderspørgsmålets hist. 1864–1900, red. Povl Engelstoft og Hans Jensen, 1931 (reproudg. 1980). Th. Thaulow: Jacob Brønnum Scavenius Estrup, 1940. De danske ministerier 1848–1901, ved Sv. Thorsen, 1967.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig