Frederik Giese, 15.6.1625-12.2.1693, kammersekretær, amtmand. Frederik Giese blev opdraget af mag. Johs. Rhenius og viste sig så opvakt at hans far fandt ham egnet til embedsvejen og 1639 sendte ham til kancelliet på Gottorp hvor han arbejdede fire år under den dygtige kancelliforvandt Eilhard Schacht der var anset som en ypperlig lærer i kurialstil og retsvæsen. 1644 fik han, anbefalet til rigsmarsk Anders Bille (1600-57) af Rendsborgamtmanden, den senere statholder Christian Rantzau (1614-63) ansættelse i kongens tjeneste som krigssekretær; 1647 blev han auditør i Jylland. 1652 sendte rigsmarsken ham som hovmester for Henrik Bille til Damsbo (død 1658) på en fireårig udenlandsfærd til Frankrig, Italien, Tyskland, England og Nederlandene, i hvilke lande han skal have sat sig grundigt ind i stats-, samfunds og kulturforhold (1652 var han immatrikuleret i Tübingen, 1656 registreredes han i Padua undervejs til Rom). Efter hjemkomsten udnævnte Frederik 3. ham 1657 til generalauditør, i hvilken stilling han virkede under krigene mod Sverige og Kbh.s belejring; 1659 var han på en sendelse til Norge. Marts 1659 fik han ordre til at skrive en udførlig redegørelse for den afdøde rigsmarsks "Forretning med Armeen udi Holsten og Fyrstendømmet Bremen", åbenbart i det øjemed at finde anklagemateriale mod hans tidligere chef.

At han var velanset ved hoffet fremgår af at han nov. 1660 (bestalling febr. 1661) blev kammersekretær i det nyoprettede skatkammerkollegium hvor han skulle gøre udkast til alle kollegiets forhandlingsforslag, forestillinger og ekspeditioner og føre dets forskellige bøger, hjulpet af tre kopister. Hertugdømmernes sager synes dog allerede fra 1664 at have været underlagt Henrik v. Stöckens sekretariat. Ved den nye skatkammerinstruks af juli 1670 blev både Frederik Giese og v. Stöcken assessorer, og den tidligere sagfordeling stadfæstedes. Dec. 1679 gik Frederik Giese i samme stilling over i det nyoprettede rentekammerkollegium. Maj 1682 udnævntes han til admiralitetsråd, maj 1684 til kancelli og virkelig kammerråd. Han var vistnok en flittig, men ikke særlig overlegen og systematisk embedsmand, og da C.S. v. Plessen overtog rentekammerets direktion 1692 overflyttedes han til stillingen som amtmand over Ringsted amt, idet han dog på sin begæring fik lov til at beholde sin gamle løn og rang. For lønrestancer og andre fordringer på kronen havde han i 1660'erne erhvervet gods bl. a. i Koldinghus amt som han 1668 afhændede til kronen for gods i Nordrup sogn (Ringsted hrd.); dette gods udvidede han senere ved handeler dels med kronen, dels med private, og fik 1683 adelige sædegårdsrettigheder for sin her oprettede hovedgård Giesegård. Denne overtoges efter hans død af enken og sønnen Christoph Joachim Giese, men gik allerede 1719 ud af slægtens eje.

Familie

Frederik Giese blev født i Husum, død i Kbh., begravet i Nordrup k. Forældre: byskriver og rådmand i Husum Joachim Giese (død 1645) og Salome Moldenit (død 1669). Gift 18.12.1665 i Kbh. med Margaretha Elisabeth Schönbach, død tidligst 1719, begr. i Nordrup k., d. af slesvig-holstensk landkansler, dr. jur. Johann Christoph Schönbach (1616-83) og Susanne Elisabeth Lange (1621-73).

Ikonografi

Kisteplade i Nordrup k.

Bibliografi

Kronens skøder, udg. F.J. West II, 1908. Aktstykker og oplysn. til statskollegiets hist., udg. J. Lindbæk II, 1910. – Bille-ættens hist. II, 2, ved Fr. Meidell, 1889 42f. Jens Bircherod: Univ. progr. over F. C, 1693. Carl Christiansen: Bidrag til da. statshusholdnings hist. I-II, 1908-22. Danske herregårde ved 1920, red. L. Bobé 1, 1922 55-57.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig