Michael Hansen, 11.7.1762-6.4.1844, kancellideputeret. Født i Humble, død i Kbh. (Frels.), begravet sst. (Frels.). H. blev student 1784, privat dimitteret, og juridisk kandidat 1789. Tre år senere indtrådte han som kopist i kancelliet og fra da af og til hans død faldt hans gerning inden for dette kollegium. 1797 avancerede han til kancellist, 1804 udnævntes han til departementssekretær og chef for 2. departements ekspeditionskontor og 1812 til assessor i kancelliet. Denne sidste udnævnelse skyldte han det meget stærkt forøgede arbejde i kancelliet som medførte at det blev nødvendigt at udnævne endnu en kontorchef i 2. departement. 1826 rykkede H. op blandt de deputerede og blev samtidig chef for brandforsikringssagerne, og 1834 fik han desuden stillingen som decisor for landmilitssagerne. Med udgangen af året 1840 afskediges han fra sine stillinger. Da kancellipræsident F. J. Kaas 1812 indstillede ham til stillingen som assessor i kancelliet fremhævede han over for kongen H.s udmærkede duelighed, flid og nøjagtighed, ligesom han gjorde ham opmærksom på at H.s ypperlige hukommelse var kancelliet til meget stor hjælp når det drejede sig om at få konstateret, hvorledes man i tidligere tilfælde havde taget på sager af lignende beskaffenhed. – Kancellisekretær 1799. Kancelliråd 1807. Justitsråd 1809. Etatsråd 1816. Konferensråd 1840

Familie

Forældre: proprietær Hans Mikkelsen (ca. 1720-91) og Bodil Sørensdatter (1722-99). Ugift.

Udnævnelser

.-R. 1829.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig