Claus Gjordsen, d. inden 27.9.1532, kansler. Det skyldes næppe personlig ærgerrighed eller fremragende dygtighed at G. da Frederik I 1523 blev Danmarks konge udnævntes til hans danske kansler. Han har næppe kvalificeret sig dertil ved forudgående kancellitjeneste; han havde indtil da blot beklædt gejstlige stillinger. Han tilhørte en nordslesvigsk adelsslægt, men skønt ældste søn tog han magistergraden og blev kannik i Ribe, præst i Højer og provst i Jelling syssel, 1514 domprovst i Ribe og provst i Har syssel, 1519 også kantor i Viborg. Da man 1523 så sig om efter et kansleremne og sikkert kun har ønsket en administrator faldt valget på G. Man opnåede netop hvad man tilsigtede thi G. udviklede sig med årene til at blive en særdeles habil embedsmand. Dette var i og for sig beundringsværdigt da han til at begynde med må have haft overordentlig store vanskeligheder at overvinde. En endnu bevaret koncept til et brev fra ham til den tidligere kansler Århusbispen Ove Bille viser hvor usikker og afhængig han i de første måneder af sin funktionstid har følt sig. Der er så vist heller ikke tale om at han til trods for sit nye anselige embede føler sig Ove Bille så lidt som de øvrige mægtige gejstlige og verdslige råder ligestillet. Nogen egentlig position synes hen heller ikke senere at have skabt sig selv om han enkelte gange nævnes som medlem af rigsrådet. Af samtidige breve fremgår det dog at en gave til kansleren ikke måtte glemmes når man ønskede en eller anden sag ekspederet i kancelliet, selv om det naturligvis i første række kom an på hvad Frederik I selv, såvel som Mogens Gøye mente om sagen. Ja, i de sidste år synes man næsten at have regnet mere med førstesekretæren Johan Friis' end med kanslerens indflydelse. - G. udarbejdede i de første år af Frederik Is regeringstid på grundlag af lensmændenes indberetninger oversigter og registre over kgl. gods og. indtægter, og i det hele synes han at have været en flittig og påpasselig embedsmand. Ved flere lejligheder var han kongens repræsentant på herredage i Danmark. Naturligvis fik han som kansler større gejstlige forleninger end hidtil. Allerede 1524 blev han ærkedegn i Århus og 1526 også ærkedegn i Ribe til hvilket embede var knyttet Brøns og Emmerlev kald. Samtidig afstod han dog provstiet til Iver Juel, ganske vist mod en årlig godtgørelse af 60 gid. 1527 blev han forstander for Helligåndsgården i Ribe og dekan ved Vor Frues kollegium i Kbh. "Ved fri Resignation", ɔ: mod en årlig godtgørelse, overlod han dog 1531 dette til rentemester Chr. Hvid. Også sin stilling som sognepræst ved St. Ibs kirke i Varde resignerede han 1531. 1529 blev han forstander for Ring kloster. Han var en tid lang syg 1531, og i sommeren 1532 døde han.

Familie

Forældre: Eggert G. til Solvig (død 1500) og Anne Eriksdatter Fasti (død mellem 1505 og 1511). Ugift.

Bibliografi

Nye da. mag. VI, 1836 329. Acta pontificum Danica, udg. Alfr. Krarup og J. Lindbæk VI, 1915. Repertorium diplomaticum 2.r.VII, 1935 255f. – Danm.s adels årbog XI, 1894 132. H. F. Rørdam: Kbh.s kirker og klostere, 1859-63. J. Kinch: Ribe bys hist. indtil reformationen I, 1869 447 468-71 488 599f. Astrid Friis i Scandia VI, Sth. 1933 233f. J. Hvidtfeldt i Festskr. til Kn. Fabricius, 1945.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig