Wladislav Wobitzer

Wladislav Wobitzer, Wladislav Wobeser, d. 1.1.1566, kgl. råd. W. tilhørte fra fødslen en pommersk adelsslægt og studerede i sin ungdom ved Wittenberg universitetet, men efter at have giftet sig ind i en slesvigsk adelsslægt slog han rod i hertugdømmerne og Danmark. Da grevefejden 1534 brød ud trådte han i hertug Christians (Christian IIIs) tjeneste, hvervede tropper i Nordtyskland og sendtes 1536 til kurfyrst Johan Frederik af Sachsen for at forhandle om økonomisk støtte. Han var tilbage i Danmark ved tiden for Kbh.s overgivelse og deltog i aug. 1536 i beslaglæggelsen af kirkegodset i Skåne. Han indsattes derefter i dec. s.å. som lensmand på Dragsholm (tidligere bispegods) og var 1537 en af de tre lensmænd der oppebar sølvskatten på Sjælland. Sandsynligvis har han i disse år vist sig som en duelig administrator siden man 1539 overdrog ham den vanskelige lensmandspost på Visborg (Gotland) der da i et år havde været under blandet dansk og holstensk administration med Christoffer Stygge Rosenkrantz og Claus Rantzau som lensmænd. Der foretoges i hans lensmandstid forskellige byggearbejder på VIsborg. 1544 afløstes han af Eiler Hardenberg og blev derefter lensmand på Tryggevælde som han fra 1549 havde i fri forlening og fra 1556 på livstid. 1558 ombyttede han det med Trøjborg i Nordslesvig der lå ham mere bekvemt da han havde godsbésiddelser i Slesvig hvor han bl.a. var medejer af Linnetved. Derimod har han næppe besiddet jordegods i Danmark idet han aldrig synes at være blevet naturaliseret. Allerede 1542 kalder kongen ham sin mand og råd, og 1548 benævnes han holstensk råd. Han blev efter tilbagekomsten fra Gotland meget benyttet i diplomatiske sendelser hvoriblandt kan nævnes mæglingsforhandlinger på Christian IIIs vegne med greven af Oldenburg i begyndelsen af 1550erne om Christian IIIs søster hertuginde Elisabeths livgeding. Han var medlem af den forhandlingsdelegation der under ledelse af Peder Oxe efter kurfyrst Moritz' død i juli 1553 sendtes til Tyskland for at støtte Christian III's svigersøn hertug Augusts krav på kurfyrsteværdigheden og de sachsiske lande, men måtte på grund af sygdom vende hjem kort efter forhandlingernes påbegyndelse. Endelig var han 1558 medlem af gesandtskabet der sendtes til Livland og Rusland. Da syvårskrigen brød ud 1563 blev han udnævnt til kommissær hos den øverstkommanderende Daniel Rantzau (hans beherskelse af det tyske sprog har antagelig været medvirkende). Senere indtog han samme stilling hos obersten Jürgen v. Holle.