Poul Christensen

Poul Christensen, 8.7.1854-5.4.1935, landbrugsminister, politiker. Født i Assenløse, Dåstrup sg., Kbh.s amt, død i Kbh., begravet i Kirke-Flinterup, (Flinterup), Sorø amt. Oplært i landbrug og som træskomager overtog C. 1878 et hus i Ødemark ved Sorø som han under sin mangeårige politiske virksomhed drev som et mønsterbrug. Han var fra sin ungdom politisk interesseret og var medlem af sognerådet 1882-88 og 1900-08. Efter C. C. Albertis mandåtnedlæggelse 1889 optrådte C. som kandidat til folketingsmandatet i Sorøkredsen. Han havde under forsvarsagitationen deltaget i adskillige møder og under megen opmærksomhed imødegået forsvarsagitatorerne. Der var imidlertid langtfra enighed om hans kandidatur, og en gruppe vælgere ville opstille overretssagfører, senere folketingsmand Alfred Christensen, Kbh. Ved en sogneafstemning fik C. 560 stemmer mod 398 til Alfr. Christensen der derefter trak sig tilbage. Ved valget 1890 opnåede C. som venstres eneste kandidat 1181 stemmer mod højres kandidats 743.

Flere af de ledende vælgere havde før valget udtalt håb om "senere at skaffe gamle Alberti en værdig Afløser", men C. hævdede sig fortrinligt som medlem af tinget hvor han straks sluttede sig til den hørupske gruppe som han siden trofast fulgte. Han gik således imod forliget 1894 og deltog i dannelsen af venstrereformpartiet 1895. Da C. Th. Zahle, K. L. Fogtmann, Alfr. Christensen m.fl. udelukkedes af partiet januar 1905 sluttede C. sig til deres nye gruppe, folketingets venstre, og dermed maj 1905 til det radikale venstre. C. holdt Sorøkredsen uafbrudt til valgkredsomlægningen 1918. Han valgtes da til landstinget fra 2. kreds men faldt 1920. Trods mangelfuld ungdomsuddannelse var C. en skolet taler hvis sprog vakte opmærksomhed ved sin sætningsmæssige orden og akademiske korrekthed. Sammen med Zahle og Vilhelm Lassen var han en af den begyndende husmandsbevægelses dygtigste talsmænd. Han stillede i 1890erne sammen med J. K. Lauridsen forslag i folketinget om ekspropriation af lensgodser til husmandslodder, var det radikale venstres ordfører ved gennemførelsen af almindelig valgret til de kommunale råd 1908 og gennemførte som landbrugsminister i det første ministerium Zahle 1909-10 højere løn for skovarbejdere og fik administrationen af forskellige bevillinger på finansloven bl.a. landbrugslotteriets overskud, overført til husmandsforeningerne. 1896-1905 var C. revisor i Den Sjællandske Bondestands Sparekasse. Under det politiske opgør efteråret 1909 om rigsretstiltale mod J. C. Christensen og Sigurd Berg, da P. A. Albertis bedragerier over for sparekassen var klarlagt, beskyldte venstre C. for at have været vidende om besvigelserne. Zahle lod da politiet foretage en undersøgelse der rensede C. Under det andet ministerium Zahle var C. 1913-18 medlem af finansudvalget samt ordfører for loven om amtsrådsvalg 1916. Ved siden af sin rigsdagsvirksomhed var han medlem af arbejdsrådet 1901-19 og 1913-31 og næstformand i Østifternes Brandforsikring 1901-18, derefter formand og direktør 1918-35.