Christen Munk

Christen Munk, ca. 1520-5.7.1579, lensmand. Antagelig . Død på Åkær, begravet i Århus domk. M. deltog som hofsinde i Christian IIIs datter Annas brudetog til Sachsen 1548. Hans væsentlige livsgerning faldt i Norge hvor han først var forlenet med Hamar (1549-56) og derpå med Akershus (1556-72). Som lensmand på Akershus, hvormed han forbandt flere mindre len, indtog han en lignende dominerende stilling i landets sydlige egne som lensmanden på Bergenhus i vest og nord. M. var en embedsmand der med nidkærhed overvågede kronens interesser. På Akershus begyndte han karakteristisk nok med at indskrænke personalet. På hans initiativ blev der 1558 lagt udførselstold på laks, kød og andre varer, samtidig med at tolderne blev sat på fast løn og deres sportler tilfaldt kongen. Han stod også bag indførelsen af en høj told på trælasteksporten 1562; han havde endda selv forinden i flere år opkrævet denne told på egen hånd, ligesom han havde tvunget udenlandske købmænd til at købe store mængder af træ af staten til høj pris før de fik lov til at købe på det frie marked. M. var her i pagt med tidens af statsinteresser stærkt mærkede danske handelspolitik og blev også påskønnet af regeringen, der fx 1561 giver ham løfte om at beholde Sundmøre som han havde fået som afgiftsfri forlening 1558, endnu i tyve år på grund af sin tro tjeneste. I et enkelt tilfælde fik han dog en tilrettevisning fordi han var gået for vidt i sin iver idet han i anledning af, at han ville blande sig i skatteopkrævningen i en anden mands len hvor det ikke gik ham rask nok, fik tilhold om at passe sine egne len og der ikke at besvære befolkningen ud over det rimelige. Trods den beskedne begyndelse holdt M. efterhånden et helt lille hof på Akershus af unge adelsmænd der gjorde pagetjeneste, arbejdede på hans kontor og fulgte ham på hans rejser, formelig en skole til fremtidig norsk statstjeneste. Under syvårskrigen måtte M. som den øverstbefalende i det sydlige Norge snart forsvare eget område og snart angribe de tilgrænsende svenske landskaber. 1567 udholdt han i atten uger en svensk belejring af Akershus, indtil han blev befriet af hjælpetropper fra Danmark og Bergen. N.å. foretog han til gengæld et større plyndringstogt til Varmland og Dal og sammen med lensmændene fra Bahus og Elfsborg yderligere til Västergotland. To år efter krigens slutning blev han forflyttet til Åkær len i Jylland, men genså Norge 1578 da han sammen med to rigsråder skulle holde herredag (retterting) deroppe. – M. ejede en nu forsvunden hovedgård, Tåbdrup ved Haderslev.