Eiler Bryske

Eiler Bryske, d. 5.2.1529, lensmand. Nævnes tidligst 1486. Begravet i Skt. Hans k. i Odense. B., der nævnes som hofsinde 1486-87, arvede efter sin fader Dallund; som driftig godsherre forstod han at øge sine besiddelser, således købte han ca. 1504 Langesø og Margård. Allerede af kong Hans modtog han forskellige forleninger, deriblandt Lundenæs i Vestjylland, på hvilket len Christian II 1515 gav ham livsbrev. Efter Niels Clementsens død 1518 overtog B. tillige dennes forleninger, Ålborghus foruden adskillige herreder og gårde i det nordlige og vestlige Jylland; s.å. blev han landsdommer og viste sig nu meget ivrig i kongens tjeneste. 1520 mistede han imidlertid atter både Ålborg, hvor Hans Bartholomæussen havde bagtalt ham, og landsdommerhvervet. 1523 havde Christian II betroet ham befalingen i Fyn mens de jyske oprørere med magt fratog ham Lundenæs. I begyndelsen viste han sig også meget ivrig, men trættedes hurtigt, og da han sendtes til Jylland for at udvirke en stilstand for Fyn, udsonede han sig med magthaverne, hyldede Frederik I og fik i stedet for Lundenæs Næsbyhoved ved Odense. 1524 måtte han imidlertid atter afstå dette slot og fik først 1525 Lundenæs tilbage, dog kun mod en høj pantesum. Som følge af alle disse omskiftelser havde hans tidligere rigdom forvandlet sig til trykkende gæld; misfornøjet med forholdene stod han 1527 i hemmelig forbindelse med Christian II, hvem han tilbød at rejse en bondehær, når han ville vise sig i Jylland.