Joachim Beck (lensmand)

Joachim Beck, Jochim Beck, Jochum Beck, ca. 1604-.1682, lensmand, fabrikant. Begravet i Andrarum k. 1711, 29 år efter sin død. B. studerede bl.a. i Leiden (1622), blev hofsinde og opholdt sig i udlandet i kongens tjeneste da Christian IV 1626 befalede Sivert Grubbe på B.s vegne at rejse tiltale mod hans mor som havde giftet sig tredie gang uden at skifte med sine børn af første ægteskab. Trætten bilagdes ved forlig 1627. B. var et par år hofjunker og havde siden en række forleninger: Kbh.s slot 1632–34, Stavanger 1634, Bøvling 1634–39, Kristianstad 1639–42, Silkeborg 1643–49. 1638 var han krigs-kommissær. Ved arv, giftermål og køb erhvervede han efterhånden 14 større sædegårde i Skåne og 7 i det øvrige Danmark, hans samlede ejendom vurderedes til 3000 tdr. hartk. Hele denne godsrigdom gik tabt for ham og hans børn ved det industrielle foretagende han satte i gang og for hvilket han ofrede alt. Han havde fundet alunskifer i Andrarum sogn i Skåne og han, der havde studeret alunudvindingsteknik i England og Flandern, fik 1637 privilegium på tilvirkning af alun. Han erhvervede derpå ved køb og mageskifte med kronen en række gårde i Andrarum og lod senere her opføre Andrarum gård og alunværk. Den nye industri var god nok i sig selv og alunfabrikationen på Andrarum er senere, navnlig efter at værket var kommet i slægten Pipers eje, blevet drevet, i perioder med meget stort udbytte til ind i 1900-årene. Men for at overvinde de tekniske vanskeligheder ved driftens igangsættelse satte B., som udbyttedes af hensynsløse kreditorer og medinteressenter og hvis anlæg led stærkt under krigen med Sverige, efterhånden både sin formue og anseelse over styr, 1645 fik han ganske vist forlænget privilegiet for 10 år, men for at få midler til driften måtte han afhænde gods gennem salg og pantsættelser, således til Corfitz Ulfeldt som 1647 overtog Torup og i 1658 Bosjö kloster og til Axel Juel der 1651 fik Andrarumgård i pant. Mens han 1650– 53 opholdt sig i Holland blev der gjort indførsler i selve værket, således hans svoger felttøjmester Christian Friis der 1651–57 lod opføre et nyt pandehus. På grund af sine økonomiske vanskeligheder var ham 1649 frataget Silkeborg len. Truet af fallit på et tidspunkt da det endelig var lykkedes at få værket bragt i rationel drift søgte han 1658 støtte hos Skånes nye svenske regering og var en af de første skånske adelsmænd som aflagde ed til Karl Gustav. Regeringen som nedsatte en kommission til at ordne hans forhold hjalp ham også med at holde hans danske kreditorer hen, men resultatet blev at efterhånden flere og flere af alunpanderne gik over på svenske hænder. – Af hans børn kæmpede især sønnen Lauge (Lave), som 1676 havde ægtet Leonora Sophie Ulfeldt en hård, men håbløs kamp for at bringe familiens pengesager på fode. Han døde som faderen insolvent (1710).