Mourits Olufsen Krognos

Mourits Olufsen Krognos, d. 24.11.1550, lensmand. Død på Skjoldenæs, begravet i Ringsted k. K. kom ikke til at indtage nogen fremskudt plads i det offentlige liv skønt han tilhørte en anset og godsrig slægt. Det forklares måske delvis ved hans fars nære forbindelse med fætteren Poul Laxmand og at hans stedfar var den konservative Predbjørn Podebusk. 1525 træffer vi første gang K. offentligt nævnt idet han var til stede i lejren for Landskrona da forliget med Søren Norby sluttedes. Han var da hofsinde. Han fik s.å. tilskødet to af Niels Brahes forbrudte gårde. N.å. forlenedes han med Lykå (fra 1532 for livstid mod pant), men måtte 1540 ombytte det med Skjoldenæs på Sjælland. I øjeblikket var dette måske lidt ubekvemt da hans fædrene slægtsgods Bollerup lå i Skåne, men anderledes stillede det sig efter stedfaderens død 1541 idet han nu blev administrator af sin aldrende mors udtrakte godser, Markie i Skåne, Bregentved på Sjælland og Ågård i Jylland (Han herred). Dette var for øvrigt sikkert årsagen til at han 1542 forlenedes med Han herred (stedfaderen havde haft det til sin død) idet han atter mistede det efter moderens død 1545. Ved skiftet efter hende gik Ågård og Markie til svogrene Knud H. Gyldenstierne og Anders Bille (1477–1555) medens Bregentved tilfaldt K. Med sådant arvegods i vente for K. var det intet under at Mogens Gøye, Danmarks godsrigeste mand, gerne bortgiftede sin datter Elline til ham. Ved et foreløbigt skifte 1546, to år efter Mogens Gøyes død, tilfaldt halvdelen af Clausholm (Jylland) ægteparret. I slutningen af 20erne var K. blevet ridder, men han optræder kun offentligt i rent honorære hverv, var således et par år før sin død tillige med sin hustru med i brudetoget til Sachsen. Det er som et eksempel på 1500-tallets dygtige danske godsejere han må erindres.