Torben Oxe, d. 29.11.1517, lensmand. Død i Kbh., begravet i eller ved Gråbrødre k. O. nævnes som hofsinde under kong Hans, 1509 købte han af denne andel i Næsbyholm. Da Axel Lauridsen Thott, som var medejer af godset, afhændede sin part til Otte Holgersen Rosenkrantz, overfaldt O. Axel Lauridsen og aftvang ham "ved trusler og fængsel" et skøde der blev dateret forud for skødet til Otte Holgersen. O. opnåede derved i begyndelsen af 1513 at få låsebrev på Næsbyholm, men ved kgl. rettertingsdom juli s.å. blev godset tildømt Otte Holgersen, da Axel Lauridsen aflagde ed på, at han ikke havde skødet Næsbyholm til nogen før Otte Holgersen. O.s optræden i denne og en anden godssag (om Mogenstrup i Skåne) afsvækker ikke Paulus Helies dom, at han var en mand "med mange laster, voldsom og utålelig for alle og ville være blevet en ikke ringere tyran end Christian II, hvis han havde haft så stor magt, som han var grusom og ugudelig".

1514 eller 1515 blev O. forlenet med Kbh.s slot, hvortil Krogen blev lagt 1514. 1517 fik han tilladelse til at indløse Lindholm i Skåne, men s.å. lod kongen ham fængsle og anklage for rigsrådet og 29.11. blev O. henrettet. Affærens enkeltheder – deriblandt Hans Faaborgs rolle – er usikre og omstridte; det er umuligt at fastslå, om O. har begået den eller de forbrydelser han blev beskyldt for. Det er sandsynligt at anklagen har bestået i eller omfattet en beskyldning for giftmord på Dyveke og at rigsrådet har frifundet ham for dette forhold. Kongen har derefter – men dette bygger alene på Hans Svanings meddelelse – ladet ham føre for en herredstingsret af tolv bønder som har kendt ham skyldig med formlen "vi dømmer ham ikke, men hans gerninger dømmer ham". Denne retsformel er kun fundet anvendt i utvivlsomme tyverisager, hvor en lavere domstol derfor undtagelsesvis kunne idømme livsstraf. Man må da formode at O. formelt er blevet henrettet for åbenbart tyveri eller en dermed ligestillet forbrydelse – måske underslæb som lensmand – skønt dette ikke siges i nogen af kilderne. Den antagelse at de to sager mod O. for rigsråd og herredsting har haft forskelligt indhold, støttes af den betragtning at det ville være besynderligt at bringe en af rigsrådet pådømt sag for en lavere domstol, hvis formålet med herredstingssagen var at give O.s henrettelse et formelt lovligt grundlag. – O.-sagen fik politisk betydning ved at markere og skærpe modsætningen mellem kongen og rigsrådskredsen, og blandt klagepunkterne mod Christian II i Frederik I's håndfæstning og andetsteds findes også en påstand om at O. blev henrettet "mod hans nådes råds dom". Man kan måske forstå dette således at kongen ved at lade ham henrette reelt ville ramme ham for den forbrydelse, rigsrådet havde frifundet ham for.

Familie

Forældre: Johan O. (død ca. 1490) og Inger Torbensdatter Bille (død 1507). Ugift. – Bror til Johan O. (død 1534).

Ikonografi

Fremstillet s.m. Chr. II m.fl. på tegn. af Hans Nik. Hansen og på sammes mal. Bondedommen, 1883. Et stik af J. Folkema fremstiller muligvis O.s henrettelse.

Bibliografi

Laur. Weibull i Scandia V, Sth. 1932 17-55. Erik Arup: Danm.s hist. II, 1932 (fot. optr. 1961) 340f. Povl Bagge i Småskr. tilegnede Aage Friis, 1940 33-47. Stig Iuul sst. 49-61.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig