C. A. Fonnesbech, Christen Andreas Fonnesbech, 7.7.1817-17.5.1880, minister, godsejer. Født i Kbh. (Holmens), død sst. (Garn.), begravet i Jordløse, Holbæk amt. F. blev student 1835 fra Borgerdydskolen i Kbh. og cand.jur. 1840. Han var et par år byfogedfuldmægtig i Hillerød og tænkte på at gå embedsvejen, men da han ved faderens død blev formuende, købte han 1843 Vesterbygård ved Tissø og to år senere Saltoftgård ved Slagelse, ialt 240 tdr. hartkorn. F. blev en dygtig landmand og valgtes snart til sognerådsformand, amtsrådsmedlem og en række andre stedlige tillidsposter. 1863 var han en fra alle sider påskønnet præsident for landmandsforsamlingen i Odense. Hans livlige interesse for offentlige anliggender førte ham naturligt ind i det politiske liv, og juni 1858 valgtes han til folketingsmand for Slagelsekredsen som han bevarede indtil han sept. 1872 trak sig tilbage. F. var en mand af udpræget liberale anskuelser og i det hele indforstået med de nationalliberales ejderdanske politik, men han ønskede ikke at binde sig til ministeriet C. C. Hall og indtog i folketinget en mellemstilling mellem det og venstre. Sammen med den kreds som fik navnet "de uafhængige" fik han en ikke ringe indflydelse og blev ofte tungen på vægtskålen, hvorfor der bejledes til ham og hans gruppe fra begge sider, især fra venstre. Skønt han 1858 var valgt mod en bondevenlig modkandidat, fik han ved det følgende valg 1861 venstres støtte, og dette parti gjorde ham gentagne gange til finansudvalgets ordfører og satte ham 1861 ind i rigsrådet. Han var blandt dem der ønskede at drive Hall hurtigere frem i ejderdansk retning og var sammen med Carl F. Blixen Finecke, men på mere forsigtig måde, deltager i de underhåndsbevægelser der havde til formål at søge ministeriet Hall erstattet med et andet og mere handlekraftigt. Han stemte 1863 for novemberforfatningen, i hvis landsting han fik sæde. Det var et vidnesbyrd om hans position at han 26.12.1863 deltog i det "lille krigsråd" under ministerkrisen og den truende krig med Preussen. Under og efter krigen 1864 fjernede han sig fra de nationalliberale og sluttede sig til den gruppe som kaldtes "de nationale godsejere" og var sammen med Estrup 1865 forslagsstiller til den plan for det nye landstings sammensætning som blev kernen i grundlovsrevisionen. Han regnedes nu afgjort til den kommende tids mænd og var en af de første hvis medarbejderskab grev C. E. Frijs sikrede sig, da han i foråret 1865 gjorde sit forsøg på at danne et ministerium til afløsning af det Bluhmeske. F. forholdt sig reserveret over for Oktoberforeningen af små og store bønder men var en af de mest fremtrædende deltagere i forfatningsarbejdet, og i det afgørende fællesudvalg efteråret 1865 valgtes han til ordfører for landstinget. Inden han kunne komme til at røgte sit ordførerhverv blev han imidlertid 6.11.1865 finansminister i grev Frijs' ministerium.

Efter at have beklædt denne ministerpost blev han indenrigsminister i ministeriet Holstein-Holsteinborg 1870 og var konseilspræsident 1874-75, en uafbrudt ministerperiode på næsten 10 år. Dommen over ham som minister er ofte i for høj grad blevet præget af den uheldige afslutning 1875. I virkeligheden var F. en særdeles dygtig fagminister med stor arbejdskraft, godt herredømme over sagerne og megen forhandlingsevne som i en vanskelig brydnings- og genrejsningstid gjorde sit land væsentlige tjenester. Nogen partibunden mand var han aldrig, og han passede en tid lang godt til at forlige de modsætninger som groede sig stærkere og stærkere mellem højre og venstre. Hertil hjalp også den ubureaukratisk-velvillige hjælpsomhed, han viste over for alle, og som lyste ud af hans godlidende ansigtsudtryk med det kløgtige øjeglimt bag guldbrillerne. Til gengæld var der noget hold i kritikernes bemærkninger om hans alt for store beredvillighed til at være alle tilpas og hans ikke meget stærke karakter.

F.s virksomhed som finansminister og indenrigsminister var rig på lovgivningsresultater. Et af de betydeligste var fæsteloven af 1872 som afsluttede den lange strid om fæsteaflønningen idet den bestemte, at godsejerne år 1900 skulle have afhændet 90 pct. af deres fæstegårdes hartkorn mod at de under hovedgården kunne inddrage fæstegårdsjord svarende til en niendedel af det solgte hartkorn. Loven skabte F. uforsonlige modstandere i landstingets godsejerfløj, noget han fik at mærke i sit år som regeringsleder. F. gennemførte også fabrikloven af 1873 der begrænsede arbejdstiden for børn og unge og indførte fabriksinspektører. Det vidner i øvrigt om den anerkendelse F. nød, at han var en af dem regeringsdannelsen var tilbudt 1870, og at grev Frijs anbefalede ham til kongen til konseilspræsident 1874. Hans ministerium stod svagere end dets forgænger og Holstein-Ledreborgs karakteristik af det som "tyndere Te paa de samme Blade" ramte godt nok; det var utvivlsomt en fejl af F. at tage mod dette tilbud, da forholdene krævede en mand af fastere støbning og med større støtte i rigsdagen, og tiden var omme for en politiker af hans mæglende og konciliante type. Både det Estrupske højre og de nationalliberale fandt ham alt for eftergivende over for venstre som satte sine fordringer i vejret, bl.a. fordi F. havde ægget venstre ved 1873 at have stillet sig mod J. H. G. Tauber i Slagelse og nær havde slået ham. Under landstingsflertallets uvillige holdning indlod F. sig på forhandlinger med venstre om præstelønningsloven og dyrtidstillægget til embedsmændene. Selv havde han sikkert været villig til at strække sig langt for dog at få fodfæste et sted og afværge det konstitutionelle brud som allerede da truede, men han havde ingen mulighed for at få højre med sig. Under langvarige forhandlinger om finansloven diskrediterede F. sig yderligere ved skiftende standpunkter og ved indrømmelser som højre fandt for store og truende ord som venstre ikke lod sig skræmme af, og sluttelig blev ministeriet der selv befandt sig i opløsningstilstand forladt af alle partier. F. forlod ministeriet med et væsentligt tab af prestige, og skønt han bevarede sæde i landstinget indtil sin død, spillede han ikke mere nogen fremtrædende rolle i det politiske liv. -Jægermester 1854. Kammerherre 1868. Gehejmekonferensråd 1876.

Familie

Forældre: silke- og klædekræmmer Anders Christensen F. (ca. 1777-1842, gift 2. gang 1822 med Ane Dorthea F., 1802-91) og Cathrine Marie Rørvig (ca. 1791-1819). Gift 10.6.1843 i Store Heddinge med Karen Sophie Hauberg, født 28.9.1820 i Store Heddinge, død 29.1.1907 i Kbh., d. af brændevinsbrænder, mølleejer Peter Christian H. (1789-1851, gift 1. gang 1814 med Karen Sophie Wensel, 1789-1817) og Pouline Lovise From (1793-1860).

Udnævnelser

R. 1860. K. 1866. S.K. 1870. DM. 1871. F.M.1. 1874.

Ikonografi

Tegn. af A. Dorph gengivet i træsnit 1863 og af H. P. Hansen, 1866. Afbildet på træsnit af soirée på Chr.borg 26.5.1867 af C. V. Nielsen og B. Olsen. Træsnit 1869 og kopi efter dette. Træsnit 1870 og af H. P. Hansen, 1874, litografi efter dette 1876. Karikatur i Punch 1875.

Bibliografi

Jul. Bidstrup: Stamtavler over familierne Hauberg og Arboe, 1911 22f. III. tid. 4.10.1874. V. Topsøe: Politiske portrætstudier, 1878 87-97. Dagbladet 18.5.1880. Morgenbladet 19.5. s.å. H. Wulff: Den danske rigsdag, 1882. Jos. Michaelsen: Fra min samtid II, 1893. N. Neergaard: Under junigrundloven II, 1916. A. F. Krieger: Dagbøger II-VII, 1921-25. Alb. Olsen: Studier over den da. finanslov, 1930.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig