I. J. Unsgaard

I. J. Unsgaard, Iver Johan Unsgaard, 4.9.1798-16.9.1872, minister, stiftamtmand. Født i Kbh. (Frue), død i Thisted, begravet i Kbh. (Ass.). U. blev student fra Metropolitanskolen 1817 og cand.jur. 1820. Som student var han ansat som volontør i rentekammerets sjællandske kontor, blev kopist 1822, avancerede til fuldmægtig i kammerkancelliet 1826, til sekretær sst. 1831, til kommitteret i rentekammeret 1835 og udnævntes 1840 til deputeret sst. og chef for første sektion der behandlede alle sager der skulle forelægges kongen. U. medvirkede ved udarbejdelsen af adskillige vigtige forordninger vedr. stempelpapir, jagt, matrikel, kasse- og regnskabsvæsen, amtstueoppebørsler, vejvæsen, fribefordring, vands afledning m.m. og sad i kommissioner om jernbanevæsen og matrikulering. Som medlem af finanskonferencen af 1836 udtalte han sig for en centralisering af den stærkt opsplittede finans-administration. Både herved og ved udarbejdelse af de ovennævnte forordninger havde han vist forståelse for bondebevægelsens og liberalismens ønsker som de bl.a. var kommet til orde i stænderforsamlingerne, og da han samtidig var en erfaren og anset embedsmand, personlig jævn og ligetil, havde han forudsætningerne for at formidle overgangen fra enevælde til konstitutionelt styre. Han var i martsdagene 1848 blandt dem som F. Tillisch og A. W. Moltke tænkte sig som ministre og fik 1849 tilbud om indenrigsministerposten, men afslog den. Sept. 1848-juni 1856 var U. stiftamtmand i Odense og 1849-54 indvalgt i landstinget i 6. kreds (Odense og Svendborg amter). Han stod politisk de nationalliberale nær, men delte ikke deres skandinaviske synspunkter.

Som præsident i landhusholdningsselskabet 1840-48 og i den store landbokommission af 1849 havde U. en central placering i landbospørgsmål og var vellidt af bondevennerne der 1853 ville vælge ham til formand i landstinget hvad han dog modsatte sig. Da ministeriet A. S. Ørsted 1854 lagde pres på liberale embedsmænd og afskedigede nogle nedlagde U. sit landstings-mandat, men repræsenterede påny 6. kreds 1855-59. Han var personlig ven af Frederik VII der flere gange søgte at få ham ind i regeringen. 1854 afslog han at deltage i P. G. Bangs regering, men lod sig bevæge til juni 1856 at overtage indenrigsministeriet som Bang afgav pga. uenighed med sine ministre om fæsteafiøsningssagen. Det lykkedes heller ikke U. at løse dette spørgsmål. Han gik af sammen med det øvrige ministerium okt. 1856 hvorefter han i regeringen C. G. Andræ overtog ministeriet for monarkiets fælles indre anliggender, et omsvøbsdepartement der afskaffedes juli 1858 da fællesforfatningen suspenderedes for Holsten og Lauenburg. U. var derefter indenrigsminister, nu i regeringen C. C. Hall, til maj 1859. Desuden var han minister for Holsten og Lauenburg fra maj 1857 til regeringens afgang dec. 1859. På denne post pådrog hans danskhed ham holstenernes kritik mens han i Danmark udsattes for angreb for eftergivenhed over for tyskerne. Reelt var forholdet vel det at hans imødekommende væsen under den tilspidsede kamp mellem dansk og tysk virkede som svaghed hvor beslutsom handling måske havde givet bedre resultat. Efter det kortvarige ministerium C. E. Rotwitt søgte konge og nationalliberale at få U. til at danne regering, men han afslog det og vendte 1860 tilbage til Odense som stiftamtmand. Juniokt. 1866 var han påny valgt til landstinget som tilhænger af 1866-grundloven, men stillede sig ikke til valg under den nye grundlov. 1869 tog han sin afsked og bosatte sig i Thisted hvor hans søn var amtmand. Til fordel for ham oprettede han det U.ske fideikommis. U. var en skarpsindig og human embedsmand, afholdt overalt for sin jævnhed og munterhed. Et halvt hundrede år virkede han i statens tjeneste. Derudover var han medstifter af Bikuben 1857 og af Odense amts skytteforening 1866. -Justitsråd 1835. Etatsråd 1836. Konferensråd 1847. Kammerherre 1854. Gehejmekonferensråd 1859.