Jacob Sørensen

Jacob Sørensen, 23.1.1915-27.12.1990, minister. Efter folkeskolen uddannedes Jacob Sørensen ved landbruget og var elev på Ollerup folkehøjskole 1933–34 og på Ladelund landbrugsskole 1938–39. Fra 1946 ejede han en gård i Raunstrup. 1950–71 var han medlem af bestyrelsen for Esbjerg andelsslagteri. Derudover udførte han ved siden af driften af sin gård et stort og påskønnet kommunalpolitisk arbejde, såvel lokalt som på landsplan. 1950–70 var han medlem af Guldager sogneråd, fra 1954 dets formand, og 1966–70 medlem af bestyrelsen for foreningen af bymæssige kommuner. Sammenlægning af små kommuner var da begyndt og en egentlig kommunalreform stundede til. Dens forberedelse og udformning deltog Jacob Sørensen i som medlem af kommunalreformkommissionen 1967–73 hvorefter han som indenrigsminister i regeringen Poul Hartling 19.12.1973–13.2.1975 ledede den øverste administration af det nye kommunalvæsen hvilket på mange områder betød en decentralisation og uddelegering af beslutninger til de nye større kommunale enheder. Lokalt medvirkede han også i kommunalreformens gennemførelse som medlem af byrådet for den nye Esbjerg storkommune 1970–72, som medlem af Ribe amtsråd og formand for dets sygehusudvalg 1970–73 og som medlem af bestyrelsen for amtsrådsforeningen 1970–73, dens formand fra 1972 til han tiltrådte som indenrigsminister.

Folketingsarbejdet var han kendt med fra årene 1960–66 da han repræsenterede venstre i Guldagerkredsen i tinget. Jacob Sørensen havde således et solidt grundlag for sit arbejde i indenrigsministeriet og gennem sit mangeårige kommunale arbejde havde han indsigt i administrationen af den sociale lovgivning som han kom i spidsen for som socialminister. Den væsentligste lov han fik gennemført på dette felt var bistandsloven, sidste del af det reformarbejde som socialreformkommissionen af 1964 lagde op til. Som led i revision af standarder og normer gennemførtes endvidere økonomiske maksimumsgrænser for statstilskud til daginstitutioner, alderdomshjem og plejehjem. På det indenrigsministerielle område afskaffedes en del dobbeltadministration og det almindelige statstilskud til sygehusvæsnet erstattedes med tilskud efter kriterier for udgiftsbehov. Derimod fik Jacob Sørensen ikke gennemført en nedsættelse af maksimum for amtskommunal beskatning.

Efter sin ministertid var Jacob Sørensen påny medlem af folketinget 1975–77 og 1976-83 medlem af statens jordlovsudvalg og 1978-86 medlem af Ribe amtsråd. Sin væsentligste politiske indsats ydede Jacob Sørensen på det kommunalpolitiske område i årene før og efter kommunalreformen. Hans styrke lå selvsagt i den stærke position venstre havde haft i Ribe amt og så – og ikke mindst – i hans ro, myndighed og viljefasthed der dog ikke udelukkede indgåelse af nødvendige kompromisser når afgørelsen skulle falde. Han var ikke ordrig i sine taler, opflammede ikke, men virkede ved viden og indsigt, erhvervet i mange års kommunalpolitisk virke.