K. Juul Christensen

K. Juul Christensen, Kristen Juul Christensen, 27.11.1898-29.6.1977, minister uden portefølje, gårdejer. Født i Tvede ved Randers, død i Hørning ved Randers. J. uddannedes ved landbruget og var elev på Ryslinge folkehøjskole 1916–17, på Askov folkehøjskole 1918–19 og på Malling landbrugsskole 1920–21. Han overtog fædrenegården 1926, men havde lyst til at arbejde med andre problemer end blot de landbrugsfaglige. I midten af 1930erne havde han en vis sympati for det radikale venstre, men forsvarsloven af 1937 fik ham til at svinge over i mere nationalt præget retning. Han deltog samme år i dansk samlings sommerlejr i Fuglsø og indmeldte sig i partiet. 1937 indvalgtes han i sognerådet på upolitisk liste og var sognerådsformand og formand for socialt udvalg til 1945. Ved folketingsvalgene 1939, 1943 og 1945 var han dansk samlings kandidat i Randers amt, men opnåede ikke valg. Derimod var han minister uden portefølje i regeringen Vilh. Buhl 5.5.-7.11.1945 (befrielsesregeringen). Det var under forhandlingerne den sidste måned før befrielsen aftalt at dansk samling skulle have to af de ministerposter der tilfaldt modstandsbevægelsen, og kirkeministeriet var af dansk samlings leder Arne Sørensen tiltænkt J. Imidlertid måtte Arne Sørensen selv overtage kirkeministeriet, og J. blev da minister uden portefølje hvorfor hans ministerarbejde alene bestod i deltagelse i den samlede regerings møder. Der blev dog løbet storm mod ham 29.5. i folketinget. Ved et folkemøde i Randers 22.5. havde han sagt at noget tydede på at modstandsbevægelsens krav mødte modstand på Christiansborg og fortsatte: "Man gør klogt i at huske på at det er modstandsbevægelsens folk der har våbnene" (referat i Randers Dagblad). J. talte uden manuskript, og det er usandsynligt at han tænkte at rejse borgerkrig. Retsforbundets Oluf Pedersen stillede mistillidsdagsorden til J. og fik tilslutning af den konservative Kristen Amby der fandt J. uegnet som minister. Statsminister Buhl fik dog vedtaget en dagsorden om nødvendigheden af fortsat at undgå strid og splittelse i overgangstiden. J. var 1947 atter opstillet for sit parti i Randers amt og sidste gang 1953. Fra 1943 var han medlem af partiets hovedbestyrelse og 1948–50 dets landsformand. Derefter helligede han sig i det væsentligste driften af sin gård.