M. v. Köller, Ernst Matthias v. Köller, 8.7.1841-11.12.1928, preussisk overpræsident og minister. Født på Kantreck i Pommern, død i Stettin, begravet i Kammin. v.K., der tilhørte en pommersk uradelsslægt, studerede 1860–63 jura i Heidelberg og Berlin, var 1869–87 landråd i Kammin i Pommern og 1888–89 politipræsident i Frankfurt am Main på en tid da social spænding skabte urolige forhold i byen. Han var derefter understatssekretær i Elsass-Lothringen til han 1894 udnævntes til preussisk indenrigsminister. 1881–87 var han rigsdagsmedlem (konserv.) og her – som i sine forskellige embeder – en markant repræsentant for synspunkter der understregede statsmagtens altafgørende rolle. Allerede 1895 måtte v.K. gå af som minister fordi han havde givet Wilhelm II underhåndsoplysninger om interne kabinets-forhold. Kejseren glemte imidlertid ikke v.K. som 1897 blev overpræsident i provinsen Slesvig-Holsten. Til baggrunden for denne udnævnelse hørte kejserens utryghed ved Danmarks placering i forhold til Rusland og Frankrig, hans fjendtlige følelser over for den danske dronning og hendes formående døtre samt hans irritation over det ufortrødne danske arbejde i Nordslesvig. Det var v.K.s hensigt at skabe ro i grænselandet. Den danske bevægelse havde først i 90erne oplevet en ret stærk fremgang, men efter v.K.s mening var hele røret kun agitatorers værk og kunne bringes til ophør ved en fast fremfærd fra myndighedernes side. 1898 slog han til og udvidede den hidtidige preussiske chikanepolitik over for sønderjyderne væsentligt. Talrige danske undersåtter udvistes, især tjenestefolk, for at bringe deres danske arbejdsgivere i vanskeligheder og derved tvinge dem til national passivitet, forældre fratoges retten over deres børn fordi de havde sendt dem på skoler i Danmark, danske møder opløstes under de mærkeligste påskud, forsamlingshuse lukkedes, foreninger stempledes som politiske og fik derved deres arbejdsfrihed beskåret, processer førtes med de store nationale foreninger, og over pressen haglede det med retssager. Den danske bevægelse stod uvejret igennem. Den første tid bragte nogle frafald, men som månederne gik stod det klart at den skærpede kurs havde forfejlet sit mål. Udvisningerne tvang arbejdslønnen op og ramte dermed også tyskere, retssager tabtes, danske aviser vandt terræn.

K.politikkens hensynsløshed og vilkårlighed fremkaldte protester både i kongeriget og i Tyskland, og i den tyske rigsdag var det Gustav Johannsens sidste bedrift at føre et virkningsfuldt angreb på tvangsregimentet. Allerede 1901 gav v.K. op og lod sig udnævne til statssekretær i Elsass-Lothringen på hvilken post han førte en adskilligt mere mådeholden politik end den han havde været repræsentant for i Nordslesvig. Han afgik 1908. Den af ham i Nordslesvig indledte kurs fortsatte imidlertid endnu i nogle år indtil militære overvejelser bevirkede et omsving i Tysklands politik over for Danmark.

Familie

Forældre: generallandskabsråd, senere -direktør Ernst Matthias v.K. (1797–1883, gift 2. gang 1867 med Marie v. Piaten, 1830–99) og Juliane Mathilde v. Wedel (1803–59). Gift 18.9.1869 på Schwenz med Martha Albertine v. Köller, født 30.6.1852 på Schwanteshagen, død 10.1.1925 i Kammin, d. af generallandskabsdirektør Hugo Matthias v.K. til Schwenz (1828–1910) og Albertine Ida Karoline v. Wurmb (1826–1903).

Ikonografi

Træsnit 1899 efter fotografi. Foto (Fr.borg).

Bibliografi

H. P. Hanssen: Fra kampårcne I, 1927 94–235. Osw. Hauser: Preussische Staatsräson und nationaler Gedanke, Neumünster 1960 = Quellen und Forsch. zur Gesch. Schlesw.-Holst.s XLII 140–49 165. Troels Fink: Ustabil balance, 1961 17 66–83. Kai D. Sievers: Die Köllerpolitik und ihr Echo in der deutschen Presse, Neumünster 1964 = Quellen und Forsch. zur Gesch. Schlesw.-Holst.s XLVII især 13–31 46–90 136–58 161–69.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig