Nathalie Lind, Bertha Frederikke Nathalie Lind, 1.10.1918-11.1.1999, minister. Født i Kbh., død på Frederiksberg, begravet på Frederiksberg ældre kirkegård. L. blev student fra Frederiksborg statsskole 1936, cand. jur. 1943, var sekretær i Mødrehjælpen 1943-44, politifuldmægtig i Ålborg 1945-48, sagfører, fra 1949 landsretssagfører, sst. 1948-55 og nedsatte sig derefter som advokat i Virum. 1963-67 var hun ekspeditionssekretær i civilforsvarsstyrelsen og 1967-68 ekspeditionssekretær i Statens åndssvageforsorg. L. interesserede sig fra sin studietid for kvindesagen og var formand for kvindernes diskussionsklub i Ålborg 1947-55, formand for Dansk kvindesamfunds Kbh.s kreds 1959-62 og landsformand for Dansk kvindesamfund 1966-68. Politisk sluttede L. sig til venstre, var formand for venstres kvinder i Lyngby 1957-61 og opstilledes til folketingsvalget 1957 af venstre i Kbh.s havnekreds. Derefter var hun partiets kandidat i Roskildekredsen 1960 og i Fredensborgkredsen hvor hun var valgt 1964-66. Hun blev fra 1968 valgt i Vardekredsen hvor hun efterfulgte Erik Eriksen. Hun var medlem af tinget til 1981. Ud over kvindesagen var hun i sit politiske arbejde især optaget af sociale og juridiske spørgsmål. Hun var socialminister i regeringen Baunsgaard 1968-71, justitsminister og minister for kulturelle anliggender i regeringen Hartling 1973-75 og justitsminister i SV-regeringen under Anker Jørgensen 1978-79. Sin betydeligste indsats som minister øvede hun 1968-71 da hun efter socialreformkommissionens første betænknings fremkomst gennemførte loven om socialstyrelsen der samlede administrationen af børne- og ungdomsforsorg, åndssvageforsorg og revalidering under én chef hvortil hun udpegede H. C. Seierup. Dertil kom loven om den sociale ankestyrelse og loven om den offentlige sygesikring. I forbindelse med kommunalreformen revideredes mange sociale love ved overførelse af beføjelser til kommuner og amter og afskaffelse eller ændringer af refusionsbestemmelser. I forhold til denne omfattende administrative og lovgivningsmæssige virksomhed i L.s første ministertid blev hendes to senere ministerperioder mindre betydningsfulde som følge af deres kortvarighed og de barske finansielle vilkår der indtrådte efter oliekrisen 1973 og den internationale konjunkturnedgang. Efter at hun havde forladt folketinget, var hun chef for den sociale ankestyrelse 1982-88.

L. repræsenterede i 1970erne uden for sine ministerperioder venstre i folketingets præsidium og var tingets viceformand, men udfoldede også som ordfører for nogle lovforslag sit temperament. I nordisk samarbejde var hun formand for Nordisk råds juridiske udvalg og formand for den danske delegation i Nordisk råd 1978. Hun var en kort tid før sin første ministerudnævnelse medlem af radiorådet og igen 1978-79.

Familie

F: købmand, senere fiskehandler Aage L. (1861-1921) og bogholder Ane Johanne Björndahl (1878-1942). Gift 1. gang 13.11.1943 i Kbh. (Frihavnsk.) med cand. jur. Erik Knud Desiré Tfelt-Hansen, født 10.3.1918 i Estland, død 29.7.1962 i Kgs. Lyngby, s. af generaldirektør Knud Theodor Hansen (1884-1969) og Angèle Tfelt (født 1894). Gift 2. gang 5.4.1968 i Lyngby k. med direktør, cand. jur. Niels Erik Langsted, født 15.1.1915 i Kbh., død 9.7.2003, s. af postmester Jakob L. (1883-1959) og Johanne Rasmussen (1883-1974).

Udnævnelser

K. 1969. K1. 1975.

Ikonografi

Afbildet på karikatur af Bjarne Laursen 1973-74 (Amalienborg). Foto.

Bibliografi

Interview i Berl. tid. 10.3.1974 og Jyllandsposten 1.10.1978.-Malin Lindgren i Politiken 23.9.1979.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig