Svend Høgsbro, 4.6.1855-5.5.1910, minister, jurist. Født på Rødding højskole, død i Kbh, begravet sst. (Vestre). H. undervistes i N. F. S. Grundtvigs hjem sammen med hans søn Frederik Lange Grundtvig, blev student, privat dimitteret, 1872, cand.jur. 1879, overretssagfører 1881, manuducerede til dansk juridisk eksamen 1881–88 og fik bestalling som højesteretssagfører 1889. Han førte en del sager for socialdemokratiet og havde iøvrigt sit væsentligste klientel blandt venstresindede landboer. Hans sagførerpraksis blev dog aldrig særlig omfattende eller indbringende og han bevarede derfor sin ansættelse 1873 som rigsdagsstenograf til han blev folketingsmand 1895. Hans vidtspændende interessefelt, idealisme og virketrang førte ham ind i megen ulønnet virksomhed. Stærkt præget af hjemmet og sin barndoms undervisning og åben af natur som han var, lagde han ikke skjul på sit gudsforhold og sin grundtvigsk folkelige og demokratiske indstilling. Han bistod svogeren Harald Holm (1848–1903) ved oprettelsen af Kbh.s højskoleforening 1878 og var medstifter af Kbh.s valgmenighed 1890 og sad en årrække i begges bestyrelser. Han deltog i oprettelsen af Kbh.s liberale vælgerforening 1883 og var medlem af dens bestyrelse til 1886. Desuden var han medstifter af Studentersamfundet 1882 og og aktiv deltager i dets retshjælp. 1883–93 var han lærer i lovkundskab ved Kbh.s højskole, underviste nogle år på Vældegård kvindeskole og en enkelt vinter på Askov højskole og havde en omfattende foredragsvirksomhed på højskoler og i foreninger. H. ydede en betydelig indsats for kvindebevægelsen, dels som juridisk rådgiver for og bestyrelsesmedlem i Dansk kvindesamfund 1884–1900 og som forfatter af Kvinden og Ægteskabet efter gældende dansk Ret, udg. af Dansk kvindesamfund 1892, dels gennem sin rigsdagsvirksomhed. Han havde væsentlig andel i den gifte kvindes formueretlige ligestilling med ægtemanden 1899 og satte s.å. med forslag om prostitutionens afskaffelse fart i en debat der førte til dens ophævelse 1906. Derimod kom han ikke igennem med forslag om borgerlig vielse. Andelsbevægelsen viede H. også sine kræfter. Han anså den ikke blot for en nyttig økonomisk organisationsform, men betragtede den som en bevægelse der kunne løfte og samle brede befolkningslag. Fra 1892 var han bestyrelsesmedlem i Fællesforeningen for Danmarks brugsforeninger, fra 1898 dens repræsentant i andelsudvalget samt udvalgets sekretær 1898–1908. – H. beundrede sin far højt, stod i nært forhold til ham og fulgte politisk i hans fodspor. Han opstilledes til folketinget af Store Heddingekredsens venstre mod kultusminister Jakob Scavenius 1887, 1890 og 1892 uden at opnå valg, men da Scavenius ikke stillede sig 1895 og H. ligesom sin far havde brudt med Frede Bojsen og var gået mod forliget 1894, valgtes han og repræsenterede kredsen 1895–1909. Ved ministeriet Deuntzers sprængning og de radikales udtræden af venstrereformpartiet jan. 1905 blev H. minister for offentlige arbejder i J. C. Christensens ministerium. Hans optagelse i ministeriet betød at grundtvigianismen nu blev repræsenteret på ministerplan. Det havde H.s far savnet i det første venstreministerium. H. selv havde ønsket at få justitsministerposten, men den beholdt P. A. Alberti, og H. gik så med vanlig foretagsomhed i gang med offentlige arbejder og fik gennemført loven om genopførelse af Christiansborg slot, loven om indretning af rigsarkivets bygning og jernbaneloven 1908 der forudså en væsentlig udvidelse af banenettet. Ved Albertis afgang som justitsminister 24.7.1908 overtog H. justitsministerposten og fortsatte på den post i ministeriet N. Neergaard 1908–09 der trådte til da J. C. Christensen demissionerede efter afsløringen af Alberti som storsvindler. Det faldt i H.s lod at gennemføre en i det væsentlige formel ændring af Albertis retsplejelov for at Albertis navn kunne fjernes fra loven inden den sattes i kraft. Under splittelsen i venstrereformpartiet om forsvarslovene 1909 sluttede H. sig til Neergaards plan om de fremskudte forter ved Kbh. Det medførte stærke angreb mod ham af radikale og socialdemokrater ved valget maj 1909 og den radikale bygmester Jens Andersen tog Store Heddingekredsen fra ham. H. fortsatte som justitsminister i ministeriet Holstein-Ledreborg der gennemførte forliget mellem venstregrupperne om forsvarsloven og faldt for en mistillidsdagsorden 19.10.1909. Dermed ophørte H.s politiske virke. Han der altid idealistisk og uegennyttigt havde kæmpet for sin overbevisning gik i gang med at genopbygge sin sagfører-forretning der havde lidt under hans medlemskab af folketing og ministergerning. De tre venstregrupper der 1910 forenedes i partiet venstre støttede forud for valget 1910 hans opstilling i Morsøkredsen, men han døde et par uger før valget.

Familie

Forældre: politiker Sofus H. (1822–1902) og Amalie Gabrielle Jürgensen (1833–93). Gift 4.6.1881 i Middelfart med Louise Raunsøe, født 28.8.1857 på Gram slot, død 7.7.1946 på Frbg., d. af godsinspektør Jens Michael R. (1824–79) og Hedevig Charlotte Jürgensen (1831–1913). – Far til Halfdan H.

Udnævnelser

R. 1904. DM. 1906. K.2 1908.

Ikonografi

Afbildet på karikaturer 1905, bl.a. af Alfred Schmidt. Afbildet på P. Fischers mal. af stortingsdeputationen hos Chr. IX 1905 (Varde mus.; slottet i Oslo; Fr.borg) og på træsnit i anledning af Chr. IXs død. Relief af E. Ølsgaard på mindesten 1912 (Skibelund krat). Tegn. af Tove Bagge, f. Høgsbro. Mal. af S. Kirk, 1934. Foto.

Bibliografi

Sofus Høgsbro: Brevveksl. og dagbøger, udg. Hans Lund II, 1925. – V. Milthers: Sofus Høgsbros slægt, 1909 31f. N. P. Bransager og P. Rosenkrantz: Den danske regering og rigsdag, 1901–03 204–07. Østsjællands folkebl. 7.5. og 12.5.1910. Jacob Appel i Højskolebl. s.å. 649–58. Fred. Nørgaard i Andelsudvalgets almanak og årbog 1911 51–57. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig