W.H.O. Madsen, Wilhelm Hermann Oluf Madsen, 11.4.1844-14.6.1917, minister, officer, militær tekniker. Født i Kbh. (Garn.), død på Frbg., begravet i Kbh. (Garn.). Efter afgang fra landkadetakademiet 1861 blev M. sekondløjtnant i infanteriet, deltog i krigen 1864, fuldendte uddannelse på den militære højskole 1868 og blev s.å. premierløjtnant i artilleriet hvor han avancerede til kaptajn 1879, oberstløjtnant 1889, oberst og fung. direktør for artilleriets tekniske tjeneste 1895 og chef for fæstningsartilleriet 1898. Indtil han 1895 fik chefstilling havde han gjort praktisk tjeneste ved felt- og kystartilleri, været ansat ved artilleristaben og 1889-95 været stabschef hos artillerigeneralen. Anvendelsen af ham på så mange områder inden for artilleriet hang sammen med hans fremragende matematiske evner. Allerede 1868 knyttedes han som lærer til officersskolen. Som elev på den militære højskole havde han i besvarelse af en af Videnskabernes selskab stillet opgave vist stor elegance i behandling af geometriske spørgsmål og sikkerhed i vidtløftige matematiske beregninger. Hans forelæsninger over matematik og hans lærebøger Elementair Arithmetik og Algebra, 1872, Analytisk Plangeometri, 1875, og Rationel Mekanik I-II, 1882-83, dokumenterede hans enkle, klare og nøjagtige fremstilling. M. besad en overordentlig arbejdsevne. Ved siden af den militære tjeneste og lærergerningen, som han med enkelte afbrydelser bestred til sin død, var han medlem af mange kommissioner og udvalg, navnlig vedrørende befæstningsanlæg og deres artilleribestykning, bl.a. kommissionerne om en normalfront for Kbh.s vestenceinte og om forbedring af bagladeriflen og et nyt geværsystem der resulterede i indførelse af magasingevær 1889. Sit tekniske snilde demonstrerede M. 1870 da han i samarbejde med et kbh.sk teknisk etablissement konstruerede en afstandsmåler for søbefæstningen og navnlig da han gennem samarbejdet med rustmester J. A. N. R. Bjarnov i 1880erne fandt frem til M.-rekylgeværet der indførtes i den danske hær og i forbedret udførelse gennem Dansk Riffelsyndikat blev kendt i udlandet som M.-maskingevær og infanterikanon system M. Hans interesse for fæstningsbyggeri og artilleri førte ham på mange rejser til udlandet. Krupps fabrikker i Essen der havde bemærket hans evner og indsats i våbenproduktionen søgte at knytte ham til sig, men det afslog M. Derimod modtog han 1900 et tilbud om at repræsentere Krupps fabrikker i Danmark og trådte uden for nummer i hæren, men allerede året efter måtte han afstå posten da han ved systemskiftet blev krigsminister i regeringen J. H. Deuntzer.

M. var overbevist tilhænger af Kbh.s landbefæstning. Sammen med sin svoger, pastor Johs. Clausen, Ryslinge, initiativtageren til den folkelige forsvarsbevægelse, planlagde han sommeren 1879 en underskriftindsamling på en adresse om fremme af fæstningsbyggeriet. Krigsminister W. Haffner billigede planen, og M. blev tilforordnet Clausen som militær rådgiver. M. deltog også i oprettelsen af forsvarsforeninger, og da en indsamling blandt kvinder til fordel for forsvaret indbragte en betydelig sum forestod M. indkob af otte fæstningskanoner hos Krupp. Det var M.s overbevisning at et stærkt forsvar med et befæstet Kbh. ikke var muligt uden bred folkelig tilslutning, og han trak sig i baggrunden da forsvarssagen i provisorieârene blev så stærkt partipolitisk. Op mod 1900 indstillede han sig på at venstre måtte løse forsvarssagen. Forud for systemskiftet arbejdede svogeren og redaktøren af Vort Forsvar, Carl Hall, på at få M. anbragt som minister, men de savnede kontakt til ledende venstrepolitikere. Når deres ønske gik i opfyldelse skyldtes det at Christopher Hage, der kendte Hall, under forhandlingerne om regeringsdannelse spurgte ham til råds om et ministeremne fra officerskorpset. M. betingede sig for sin tiltræden som minister 5 mill. kr. til moderne feltskyts og en forbedring af underofficerernes kår. Han var indforstået med at forsvarsordningen skulle overvejes i en kommission, og at der ikke kunne blive tale om væsentlig forøgelse af militærbudgettet for kommissionen havde endt sit arbejde. Over for de værnepligtige viste han en forstående indstilling ved bedre forplejning, indkvartering og beklædning og ville gerne betragte soldatertiden som en fortsættelsesskole. Han fremhævede underofficerernes betydning for den militære uddannelse i den gældende relativt korte indkaldelsestid. I officers-korpset stod han ret isoleret da han ikke kunne gennemføre en forhøjelse af officerslønningerne, og da hans interesser samledes om befæstning og materiel. Parlamentarisk var han ret ubehjælpsom. Han kom 1903 i konflikt med de bevilgende myndigheder da han i forbindelse med bevilget udflytning af krudtmagasiner til vestenceinten lod opføre bombesikre kasematter hvad der karakteriseredes som en udbygning af fæstningen. Endnu skarpere konflikt opstod da han under den russisk-japanske krig 1904 fik bevilling til visse arbejder ved søbefæstningen og herunder lod opføre skanser og barakker på Saltholm. Dermed overskred han væsentligt de givne bevillinger. Et flertal i finansudvalget undsagde ham, og 18.12.1904 bad Deuntzer ham demissionere hvad han gjorde 24.12. Samtidig krævede han at marineminister F. Jøhncke også skulle afgå. De to ministre havde haft et sammenstød i forsvarskommissionen kort før. M. gav derved, formentlig uden at vide eller have forudset det, J. C. Christensen anledning til at sprænge regeringen januar 1905 med efterfølgende udelukkelse af den radikale fløj af venstrereformpartiet. M. søgte 1903 forgæves valg til folketinget i Randers. 1909 erobrede han Kbh.s 7. kreds fra socialdemokratiet, men tabte den 1910 og opstillede ikke senere. Fra 1903 til sin afgang fra hæren 1914 var han generalmajor uden for nummer, fra 1907 til sin død direktør for gradmålingen og medlem af kommissionen for den internationale jordmåling og fra 1909 i B&W's bestyrelse. Fra sin beskedne herkomst havde M. forståelse for folkelige rørelser og holdt sig på afstand af udprægede højrekredse. Hans interesse som minister for menige og underofficersstanden viste demokratiske tendenser i hans administration. Men hans optagethed af fæstningsanlæg og militærtekniske forbedringer og opfindelser lod ham kun delvis se og forstå den politiske og sociale udvikling der så afgørende skilte 1901 fra 1870.

Familie

Forældre: kommandersergent, senere overfyrværker, krigsassessor Jeppe M. (1812-95) og Johanne Kirstine Becker (1809-81). Gift 23.10.1868 i Gerslev med Albertine Henriette Petersen, født 2.11.1838 i Borum ved Århus, død 27.5.1919 på Frbg., d. af sognepræst, sidst i Gerslev, Jens Christian P. (1800-95) og Marie Kirstine Jespersen (1814-1900).- Far til Thorvald M.

Udnævnelser

R. 1876. DM. 1886. K.2 1896. F.M.l. 1898. K.1 1903. S.K. 1905.

Ikonografi

Tegnet som barn. Litografi. Afbildet på litografi af det første venstreministerium 1901. Karikatur af Carl Røgind, 1904, og af Alfred Schmidt, bl.a. 1904-05 (Fr.borg). Buste af E. H. Bentzen udst. 1908 (på graven). Posthumt mal. af H. Vedel (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Niels Nielsen: Matematiken i Danm. 1801-1908, 1910 77-79 (bibliografi). - Politiken 24.7.1901, 31.12.1904, 7.1.-8.1.1905. N. P. Bransager og P. Rosenkrantz: Vor regering og rigsdag, 1901-03 76-80. Vort forsvar 12.2.1905. [Anders Nielsen:] Før og nu, 1906 72-75. N. P. Madsen-Mygdal: Politiske oplevelser, 1912 164 173-79. N. P. Jensen: Livserindr. II, 1916 165f. Dansk artilleri t. IV, 1917 2 139-42. [Poul Heegaard] i Nyt t. for matematik, 1917 A 112-14. Tidsskr. for opmålings- og matrikulsvæsen VIII, 1917-19 35 101f. Kl. Berntsen: Erindr. III, 1925 98 105f. Troels Fink: Ustabil balance, 1961. De danske ministerier 1901-29, ved Sv. Thorsen, 1972. Ib Bjerg Askholm: Folkelige initiativer og foreninger omkr. forsvarssagen i Danm. 1870-1908, 1974 (specialeafhandl. ved Kbh.s univ.). - Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig