Egon Weidekamp, Egon Holde Weidekamp, f. Andersen, 14.3.1921-26.4.2000, overborgmester. Født i Kbh. (Davids), begravet på Bispebjerg kgd., ny fællesgrav. Navneforandring til W. 4.3.1938. W. voksede op i en Østerbro-sidegade i hvad han selv har betegnet som et typisk kbh.sk arbejderhjem. Faderen var kusk ved Østerbro station, blev senere arbejder på kryolitfabrikken Øresund hvor flere andre af familiens medlemmer var beskæftiget. Farfaderen var ved århundredskiftet kommet til Kbh. fra Altona. Med mellemskoleeksamen ansattes W. 1938 i Arbejdernes Livsforsikrings A/S (Alka) hvor han 1961 blev direktør, 1963 administrerende direktør. W.s politiske virke begyndte tidligt. 1946-50 var han formand for Danmarks socialdemokratiske ungdom, 1952 indvalgtes han for socialdemokratiet i Kbh.s borgerrepræsentation og blev her med årene betroet stadig mere betydningsfulde ordførerskaber og formandsposter i vigtige udvalg såsom byplan- og trafikudvalget. Han var uden afbrydelse medlem af borgerrepræsentationen, fra 1970 tillige forsamlingens formand indtil han 1976 valgtes til overborgmester. Han var 1974-89 medlem af hovedstadsrådet. 1977-87 var han formand for socialdemokratiet i hovedstaden og samtidig været medlem af partiets hovedbestyrelse og forretningsudvalg. W. var ligeledes 1977-87 medlem af bestyrelsen for den danske A-presse.

Som formand for borgerrepræsentationen blev det W.s opgave at lede forhandlingerne i en forsamling der var stærkt splittet og som med valget i 1974 talte tolv partier. Hans måde at lede de ofte både brydsomme og langvarige forhandlinger på kendetegnedes ved en udpræget situationsfornemmelse. W. afløste Urban Hansen på posten som overborgmester og overtog hans hovedproblem: kommunens vanskelige økonomiske kår som skyldes at Kbh. som hovedstadskommune har særlig store offentlige forpligtelser og økonomiske byrder. Når disse skal bæres med et faldende indbyggertal, med forholdsvis mange pensionister og unge under uddannelse går regnestykket ikke op. Derfor arbejdede W. ihærdigt på at overbevise staten om at der bør ydes en særlig økonomisk hjælp til Kbh. Samtidig hermed søgte han at standse tilbagegangen i indbyggertal ved at foranledige nyt boligbyggeri iværksat, væsentligst på ledigblevne industrigrunde i brokvartererne. Endvidere tog han initiativ til en kraftig intensivering af saneringsaktiviteten, først og fremmest på Nørrebro og Vesterbro – bl.a. med det sigte gennem udskiftning af de ringeste boliger med nye familieboliger at opnå en mere alsidig befolkningssammensætning. Denne politik der støttedes af et flertal i borgerrepræsentationen, blev kritiseret og modarbejdet af flere af mindretallene i forsamlingen. W. beskyldtes fra denne side for at føre en hårdhændet og unuanceret bolig- og saneringspolitik, ligesom det kritiseredes at der igangsattes en storstilet ombygning og udbygning af byen, så at sige stykkevis – uden at der var tilvejebragt en helhedsplan for byens udvikling. Utilfredsheden med hans bysaneringspolitik resulterede bl.a. i, at unge bz-ere i 1985 besatte hans kontor. En sådan kritik blev også fremført uden for rådhuset, bl.a. af beboergrupper og fra byplanfagligt hold. Splittelsen og uenigheden i borgerrepræsentationen afspejlede sig i udtalte samarbejdsproblemer imellem borgmestrene i magistraten. W. beskyldtes af bl.a. politiske modstandere for via sin indflydelse på udformningen af den kbh.ske styrelseslov fra 1978 at have fået tillagt overborgmesterposten en urimelig stor magt og styrke. Han var overborgmester frem til 1989. W. fremtrådte som hovedregel som den kølige strateg, men viste sig i diskussion med sine kritikere – inden for og uden for rådhuset – som en ivrig og ofte stridslysten debattør. Han var velformuleret, rap i replikken og anvendte flittigt ironien som våben. Blandt W.s mange bestyrelsesposter i foreninger, kommissioner mv. kan følgende nævnes: medlem af bestyrelsen for HKs forsikringsafdeling 1945-48, af bestyrelsen for foreningen Nordens Kbh.s-afdeling 1947-52 (formand 1975-80), af bestyrelsen for Kbh.s frihavns- og stevedoreselskab og af Kbh.s havnebestyrelse 1959-89, af Øresundsrådet 1964-89 (formand for dettes danske afdeling 1977-89), formand for civilforsvars-kommissionen for det storkøbenhavnske civilforsvarsområde 1976-89, medlem af Danmarks turistråd 1976-89 og i bestyrelsen for Elkraft 1978-89, formand 1989-90, medlem af rigsretten fra 1978, af komiteen om lokale strukturer og finanser under Europarådets kommunalkonference 1982-89, af Pensionisternes samvirkes præsidium fra 1981.

Familie

F: arbejdsmand Einar Vilhelm Andersen (1892-1973) og Kirstine Anna Marie Olivia Henriksen (født 1895, gift 2. gang 1928 med fabriksarbejder Gustaf Rudolf Weidekamp, 1894-1973). Gift 4.12.1948 (b.v.) med Ruth Margrethe Jørgensen, født 2.1.1922 i Kbh. (Skt.Stefan), d. af forvalter Kristian J. (1888-1948) og Dora Johanne Mathisen (1897-1979).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Interviews i Jyllandsposten 9.11.1975, Berl. tid. 10.10.1976 og Aktuelt 8.3.1981. – Berl. tid. 21.3.1976. Politiken 4.5.1980 og 13.3.1981.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig