Aage Kidde, Aage Ingebjørn Sager Kaas Kidde, 28.4.1888-29.12.1918, politiker. Født i Vejle, død i Hareskov, begravet i Kbh. (Bispebjerg). Kun seks år gammel mistede K. sin far og flyttede 1898 med moderen til Kbh. Han blev student fra Frbg. gymnasium 1907, tog 1908 filosofikum, men opgav statsvidenskabelige studier for deltagelse i offentligt liv. Han havde fra hjemmet stærk nationalfølelse og politiske idealer der lå højre nær. Dertil kom energi, målbevidsthed og – trods alderen – betydelig myndighed så jævnaldrende gerne fulgte ham og hans synspunkter. Fra 1908 kastede han sig ud i et omfattende arbejde i Studenterforeningen, var medlem af dens seniorat 1908–10 og næstformand 1914 og gjorde Studenterforeningens konservative til den førende fraktion. Straks efter studentereksamen meldte han sig ind i Studenterforeningens sønderjyske fraktion Hejmdal og var dens formand 1911–12 og 1914–16. Fra 1908 sad han i bestyrelsen for To løver, den konservativt prægede akademiske organisation for hjælp til danskheden i Slesvig. Som officer i Akademisk skyttekorps udfoldede K. sine betydelige lederevner og ydede sit bidrag – ud over aftjening af værnepligt -til det forsvar der indgik som integreret led i hans nationalfølelse. Ud over arbejdet i tilknytning til Studenterforeningen var K. sjælen i reorganiseringen af højres ungdomsforeninger efter 1910, først i Kbh. og Gentofte, senere ud over landet. 1913–16 var han landsorganisationens formand. I højres partiorganisation gjorde han sig gældende fra omkring 1909, en overgang som medlem af repræsentantskabet for det moderate højre. Han var overbevist om at højre måtte acceptere den lige og almindelige valgret og erkende et socialt ansvar, men først og fremmest gjaldt det nationen og forsvaret. Betegnende var det at han, skønt tilhænger af det der opnåedes ved grundlovsforliget 1915, advarede mod at indgå forliget på det tidspunkt, fordi "ministeriet Zahle er ikke og kan ikke blive midtpunktet for det danske folks tillid". Men da forliget var indgået blev K. en virksom deltager i udarbejdelsen af det program der betød afsked med det gamle højre og dannelsen af det konservative folkeparti.

Krigsudbruddet 1914 vakte hos K. som hos så mange andre forhåbninger om at det nu skulle lykkes at vinde Slesvig eller i hvert fald en del af Slesvig tilbage. Han havde i de forudgående år sat sig grundigt ind i Slesvigs historie og kendte forholdene i grænseområderne mellem Nord- og Mellemslesvig særdeles indgående efter mange rejser dertil. Han var fortrolig med befolkningens nationale tilhørsforhold i de egne hvor dansk og tysk især brødes og havde sluttet forbindelse med nogle af nordslesvigernes førere, ikke mindst P. Grau. I overvejelserne om hvad der kunne gøres for at generhverve Slesvig indbød K. juli 1916 nogle oppositionspolitikere og andre interesserede han formodede delte hans anskuelser til sammenkomst i sit hjem. Kredsen mødtes nogle gange senere, og nogle af dens medlemmer fortsatte sammenkomsterne og indgik 1919–20 i de aktive grupper der søgte en sydligere grænse end den der fastsattes ved genforeningen. K. gled dog ret hurtigt ud af kredsen. Han satte sin arbejdskraft ind for det konservative parti med det mål som folketingsmand at arbejde for den slesvigske sag. 1913 havde han været højres kandidat i Bogensekredsen og valgtes april 1918 til folketinget i Bogense-, Otterup- og Odense første kreds. På grund af omvalg i Bogensekredsen fik hans mandat dog først gyldighed fra 23.7.1918. Hans medlemskab blev kun af fem måneders varighed. 29.12. døde han af spansk syge, kort tid efter broderen. Kun godt ti år virkede K. for sine idealer, men hans indsats blev en inspirationskilde for de unge konservative politikere der trådte frem efter 1920, ikke mindst for K.s nære ven og medarbejder J. Christmas Møller der følte det som en forpligtelse at føre K.s tanker videre.

Familie

Forældre: amtsvejinspektør, exam.jur. Christen Henrik K. (1818–94) og Inger Dorothea (Doris) Corneliussen (1848– 1931). Ugift. – Bror til Harald K.

Ikonografi

Afbildet på E. Henningsens mal. Rusgilde i den gl. studenterforening (Studenterforen.). Foto. – Mindesten ved Langesø, Fyn.

Bibliografi

Aa. K.. et mindeskr., 1919. København 7.1.1919. Fyens stiftstid, 17.2. s.å. J. Christmas Møller i Konservativ ungdom, s.å. nr. 3 9f og nr. 16–17 4–7 (også som særtryk). Alfr. Bindslev: Konservatismens hist. i Danm. II, 1938. Jørgen Hatting i Det konservative folkepartis hist. I, 1966. Tage Kaarsted: Påskekrisen 1920, 1968. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig