Abraham Wessely

Abraham Wessely,  6.11.1800-5.5.1875, politiker, dispachør. Født i Kbh. (Mos.), død sst., begravet sst. (Holmens). Døbt 1831. W. gik i Metropolitanskolen 1810-17, blev student 1818, privat dimitteret, cand.jur. 1824 og tog dispachøreksamen 1830. Han lod sig 1831 døbe og blev dispachør i Kbh. Han erhvervede sig stor anseelse ved sin finansielle indsigt og tog ledende del i stiftelsen af Østifternes Kreditforening 1850, Kbh.s private Laanebank 1853, Bikuben 1857 og Dansk Arbejderbank 1872. Han sluttede sig til 1830ernes liberale bevægelse, skrev i det oppositionelle Kjøbenhavnsposten og deltog 1839 i omdannelsen af Fædrelandet fra ugeblad til dagblad. Han var medudgiver til 1841 og i mange år bladets finansielle medarbejder. Han søgte forgæves valg til den grundlovgivende rigsforsamling 1848, valgtes 1849 til landstinget i 3. landstingskreds, faldt ved valget 1853, men valgtes 14 dage senere ved suppleringsvalg i den københavnske landstingskreds og repræsenterede den til juni valget 1866. Desuden sad han i rigsrådets landsting 1864-66. Han tilhørte de nationalliberales venstrefløj og tog, navnlig i de første år, livlig del i forhandlingerne om finansielle spørgsmål og øvede en vis indflydelse ved sin vågne kritik og store sagkundskab. Han var de rene princippers mand og krævede enhed og orden i statens finanser. 1856 stemte han mod finansloven for at demonstrere sin kritik af dens opstillinger. Som naturligt var blev han en af de første statsrevisorer, beklædte posten 1851-56, det sidste år som statsrevisionens formand. Politisk var han blandt de mest radikale og gik mod delingen af vælgerne i to klasser, den almindelige valgrets klasse og de højestbeskattedes klasse, ved sogne-, købstads- og amtsrådsvalg og mod census i valgretsbestemmelserne for Kbh.s borgerrepræsentation. Endvidere gik han mod flytning af toldgrænsen til Elben 1853 og mod indskrænkning af junigrundloven og gennemførelse af fællesforfatningen 1855. Her var han Ejderstatens og den almindelige valgrets konsekvente talsmand. Tidligt var han inde på sikring af mindretals repræsentation idet han 1850 – adskillige år før C. G. Andræ fremsatte sit forslag om forholdstalsvalg – foreslog, men ikke fik gennemført at udvalgsposter i landsting og folketing skulle besættes ved forholdstalsvalg.