Asmund Gleerup, Asmund Christian Gleerup, 6.10.1809-22.6.1865, politiker. Født i Ålborg, død i Kbh. (Frbg.), begravet på Frbg. Efter en tarvelig skoleundervisning var G. først kahytsdreng, derefter 1825-28 boghandlerlærling i Lund, 1828-31 på handelskontor i Kbh., derefter et halvt år i England, 1832-33 underforvalter ved en plantage i Vestindien, 1834-35 boghandlerkommis i Kristiania og 1835-39 skriver ved straffeanstalten på Christianshavn. Først efter at have taget lærereksamen på Jonstrup fik han fastere grund under fødderne som lærer på Ourø 1839-42 og fra 1842 i Udby, Holbæk amt. Her blev han en af den begyndende bondebevægelses ivrigste agitatorer og formand for den nystiftede Holbæk amts landkommunalforening.

1845 forlangte danske kancelli at han opgav sin politiske virksomhed eller tog sin afsked som lærer. Han oprettede da en privatskole i Kbh., men fortsatte sin agitation i Holbæk amt og stiftede 1846 sammen med Rasmus Sørensen Holbæk amts brandforsikringsforening hvis formand han blev. Nov.1845 deltog han i den deputation der skulle overbringe Christian VIII den store adresse om ophævelse af bondecirkulæret der forbød bønderne at deltage i udensogns møder og at holde indensogns møder uden politiets tilladelse. Deputationen blev nægtet modtagelse, og ved den fest som Kbh.s liberale borgere gjorde for deputationen holdt G. sin store tale: Nu kommer bonden! Det var den tale der vakte størst opmærksomhed ved sin glimrende form og sin energiske formulering af den nye bondebevægelses krav, og den gjorde G.s navn landskendt. Hans veltalenhed var solidt underbygget og udmærkede sig ved sin kraftfulde agitatoriske tilspidsning og sit lyriske sving.

Nov. 1845 fik G. landkommunalforeningens tilslutning til at opfordre Balthazar Christensen og J. C. Drewsen til at danne en landsomfattende landboforening der skulle fremskaffe "nøjagtige oplysninger om landboforholdene" og "arbejde og virke for bondestandens emancipation og lige borgerlige ret med de andre samfundsklasser". Heri lå hvad G. tidligere kort og fyndigt havde formuleret: Ingen stand over den anden og ingen stand under den anden, men alle ved siden af hinanden, og loven over alle! G.s initiativ førte til dannelsen af Bondevennernes selskab 5.5.1846 med A. F. Tscherning som formand og G. som sekretær fra 1847. I Kbh. deltog G. marts 1848 ivrigt i den demokratisk prægede Hippodrombevægelse og i okt. valgtes han i Ruds Vedby i Holbæk amt til medlem af den grundlovgivende rigsforsamling' hvor han stod sammen med Balthazar Christensen, Tscherning, og J. A. Hansen. Han var en ivrig forkæmper for den almindelige valgret og endte sin hovedtale for den med ord af næsten truende klang: "Den frie stemmeret er ikke ét spædt foster der ligger i svøbet og udstrækker sine hjælpeløse arme; var den det ville den uden barmhjertighed blive kvalt. Efter at være født med smerte og opvokset under kummer, kamp og strid springer den frem for de undrende og længe ventende slægter som en fuldvoksen og fuldt udrustet mand der kan hjælpe sig selv". G. talte også varmt for hemmelig afstemning. 1849 valgtes han uden modstand til folketinget for Ruds Vedbykredsen, men efterhånden skiltes hans og bondevenneførernes veje. I landbospørgsmål og demokratisk indstilling var han som regel enig med dem, men han fulgte dem ikke i deres svingning over mod helstatspolitikken og kunne ikke finde sig i den stramme partidisciplin. Over for J. A. Hansens: Partiet er hvor dets førere er! satte han sit: Partiet er hvor dets flertal er! Det nærmede ham til de nationalliberale og fremkaldte et brud med bondevenneførerne. De bekæmpede ham i hans valgkreds som han tabte 1852 og i hans stilling som formand for brandkassen hvor J. A. Hansen 1855 blev hans efterfølger. Efter 1852 spillede G. ikke mere nogen politisk rolle. Han blev lønnet folketingssekretær og 1855-65 rigsdagens bureauchef. Hans sidste offentlige optræden var ved Casinomødet marts 1863 hvor han talte for Holstens udskillelse af monarkiet

Familie

Forældre: stiftsrevisor, overmåler og vrager, krigsråd Niels Georg G. (1760-1819, gift 1. gang 1790 med Gjertrud Catherine Hansen, 1764-1805) og Anna Bolette Hjorth (1790-1846, gift 2. gang 1820 med kaptajn, senere major Christopher Herman Leonhardt, 1788-1848). Gift 15.10. 1838 på Frbg. med Anna Johanne Obeline Sønderbye, født 18.8.1817 i Kbh. (Trin.), død 6.5.1877 sst. (Frbg.), d. af ligbærer Lars Pedersen S. (ca. 1775-1837) og Mariane Eilersen (ca. 1779-1835). – Halvbror til C. W. K. G.

Ikonografi

. Satirisk træsnit 1847. Mal. af Constantin Hansen ca.1860 (folketinget). Afbildet på sammes mal. 1860-64 af den grundlovgivende rigsforsamling 1848 (Fr.borg). Træsnit 1865 efter tegn. af O. Bache. Foto. – Mindesten af Ivar Bentsen, 1909, i Høng.

Bibliografi

Brevveksl, m. Lars Hækkerup i Hist.samf. for Sorø amt. Årbog 1912 78-114. – J. C. L. Lengnick: Den G.ske legatstamtvl., 1839. C. Klitgaard om slægten G. i Pers. hist.t. 6.r.l, 1910 147-64. Fædrelandet 18.5.1852. Dagbladet 8.10.1852. III.tid. 9.7.1865. A. Thorsoe: Den danske stats hist. 1814-48, 1879. N. Neergaard: Under junigrundloven I, 1892. Fr. Nørgaard i Hojskolebl., 1909 1377-82. J. P. Jensen: A. G., 1910. Samme i Fra Holbæk amt, 1913 30-82 spredt. – Breve i Kgl.bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig