C.C. Alberti, Christian Carl Alberti, 12.5.1814-18.5.1890, politiker, praktisk jurist. Født på Gravballegård ved Silkeborg, død i Kbh. (Frue), begravet i Slaglille. A. blev student 1833 fra Ribe og tog juridisk eksamen 1839. Han var 1843–55 fuldmægtig hos højesteretsadvokat, senere minister C. E. Rotwitt, blev 1851 prøveprokurator og var fra 1853 til sin død overretsprokurator i Kbh. Der var et grundtvigsk islæt i A.s slægt gennem moderen som var præsten Jac. Chr. Lindbergs søster, noget som vel ikke var uden forbindelse med at han 1852 blev medstifter af Hindholm højskole, men i øvrigt var hans udvikling i de unge år i ikke ringe grad universelt påvirket. Han fulgte med interesse udlandets politiske og sociale udvikling, særlig den franske oppositionspolitik under Louis Philippe der i 40'erne spillede så stor en rolle for den vågne, politisk interesserede ungdom herhjemme, og så sig lejlighedsvis om i fremmede lande. Denne indstilling gav sig også udslag i hans ivrige deltagelse i den radikale Hippodrombevægelse 1848. Hans hu stod til aktiv deltagelse i det offentlige liv, og allerede febr. 1848 valgtes han med "Fædrelandef's varme anbefaling til medlem af Kbh.s borgerrepræsentation hvor han bevarede sit sæde til 1854. I Slagelsekredsen søgte han på Hippodromprogrammet valg til den grundlovgivende rigsforsamling men faldt. Derimod valgtes han i dec, 1849 på Bondevenneselskabets anbefaling til folketingsmand for Sorø, hvilken kreds han uden vanskelighed bevarede til han 1890 på grund af svigtende helbred trak sig tilbage. Under Novemberforfatningen var han på en kort afbrydelse nær tillige medlem af rigsrådets folketing for samme kreds. I sine første rigsdagsår kan A. ingenlunde betragtes som Bondevennernes håndgangne mand. Han hørte til den kreds af yngre akademikere (Steen, Schack, Spandet, Rotwitt m.fl.), som i oppositionsårene havde stået på venstre fløj og deltaget i Hippodrombevægelsen, og som nu mente på rigsdagen bedre at kunne samvirke med Bondevennerne end med det nationalliberale centrum, men i øvrigt forbeholdt sig en ret selvstændig stilling. Da Bondevennerne i det slesvigske spørgsmål svingede bort fra Ejderprogrammet og over mod helstatspolitikken og trådte i et vist begrænset samarbejde med de konservative helstatsmænd kunne A. så lidt som de andre være med og reagerede ligesom de stærkt mod den ret skrappe partidisciplin der udøvedes af Balthazar Christensen og J. A. Hansen. Modsætningsforholdet førte til at A. i 1852 faktisk havde udskilt sig fra partiet, men bruddet blev ikke varigt, navnlig fordi det nationalliberale centrum ingen tiltrækning øvede på ham, og fordi landbospørgsmålene, om hvilke han var enig med Bondevennerne, stedse mere kom i forgrunden for ham. A. opnåede Bondevenneselskabets anbefaling til genvalg i sin kreds og voksede fra nu af stærkere og stærkere sammen med partiet, således at han 1855 indvalgtes i Bondevenneselskabets bestyrelse og 1858 blev dets formand.

A. skabte sig som sagfører et stort klientel inden for den sjællandske landbostand. Han var en utrættelig og dygtig forsvarer af sine klienters interesser, og om han end her kunne anvende ret skrappe metoder var hans uegennyttighed og hæderlighed altid ubestridelige. Det var dette ry i forbindelse med hans vidtstrakte personalkendskab som bragte ham frem til hans livs hovedgerning: ledelsen af Den sjællandske bondestands sparekasse. Denne stiftedes 26.11.1856 af gårdbestyrer Jørgen Christensen i Stillinge i forbindelse med en kreds af sjællandske bønder, væsentlig bestående af Bondevennepartiets stedlige ledere, og A. valgtes enstemmig til dens formand og genvalgtes stedse senere. Bondevennerne var krænkede over at de bestående selvsupplerende sparekasser holdt bønderne som dog udgjorde det store flertal blandt indskyderne uden for ledelsen og formentlig ved udlånene begunstigede købstæderne. Den nye sparekasses grundlag var de talrige kautionerende tillidsmænd, der var spredte over hele Sjælland og på de årlige generalforsamlinger supplerede sig selv og valgte bestyrelsen. Under A.s energiske ledelse voksede sparekassen sig hurtigt stærk og tilfredsstillede i stort omfang og på billige vilkår den sjællandske bondestands voksende lånebehov. I de pengeknappe år 1876–77 kom sparekassen ud for vanskeligheder idet indlån blev hævet i unormalt omfang og nye indlån gik ned. Da bestyrelsen så sig nødt til at opsige ydede lån satte et stormløb ind, anført af folketingsmand Lars Dinesen, højre. Det styrkedes ved J. A. Hansens sammenbrud i 1877, men det lykkedes A. at overvinde vanskelighederne ved lån fra Nationalbanken og Westenholz Brothers i London og ved at indføre et årligt administrationsbidrag på 2 promille af ydede lån. 1881 udgav han Den sjællandske Bondestands Sparekasses første 25 Aar.

A. var livet igennem en varm forsvarer af junigrundloven og dens politiske grundsætninger og stod i det hele på sit partis venstre fløj i forfatnings- og landbospørgsmål. Han var, navnlig i kraft af sin enestående indflydelse på Sjælland, en mægtig mand inden for sit parti, men havde på grund af sin omfattende private virksomhed ikke megen tid til at deltage i dets daglige ledelse. Under forfatningskampen 1865–66 var han blandt dem der kæmpede for junigrundlovens bevarelse. Af uvilje mod de nationalliberale fulgte han J. A. Hansen i alliancen mellem de store og små bønder, men skilte sig fra ham ved den endelige afgørelse af forfatningssagen og stemte nej til den reviderede grundlov som han med styrke bekæmpede i rigsdagen og på møder. 1870 gik han sammen med J. A. Hansen og andre bondevenner over i Det forenede venstre. Ved dets splittelse i 1877 fulgte han den radikale gruppe, fra hvilken han udskilte sig i 1879, væsentlig på grund af misnøje med Chr. Bergs ledelse, men da den politiske situation tilspidsedes i 1880'erne virkede han for venstregruppernes genforening. Han var en af ministeriet Estrups skarpeste modstandere og var mere end én gang sit partis ordfører når man ønskede protesten givet en særlig skarp karakter. Nogen stor taler var han ikke, men den oprigtige overbevisning hvoraf hans ord var båret, og den hensynsløshed hvormed han sagde sin mening, forfejlede dog ikke sin virkning. I hans senere år da en stigende tunghørhed i nogen grad isolerede ham kunne der være noget utilnærmeligt over den ranke mand med de strenge ansigtstræk og det stive, hvide halsbind, når han sad urokkelig på sin plads i tinget, men anderledes når han kom ud blandt sine sjællændere. Ved disse lejligheder hvor han var omgivet af en kreds, af hvilken han kendte de allerfleste i hvert fald blandt de ældre, og vidste besked med deres livsforhold, kunne der være noget ejendommelig patriarkalsk over hans optræden. Han var også mere end nogen anden politisk fører genstand for de sjællandske bønders tillid og hengivenhed, og det netop fordi "Albertien" som de kaldte ham i forholdet til dem ikke alene var politikeren men også deres rådgiver og hjælper i mangfoldige af det praktiske livs forhold. – Han blev fulgt til jorden af mindst et par tusinde sjællandske bønder og meningsfæller.

Familie

Forældre: proprietær Christian Carl A. fra Flensborg (1776–1831) og Anna Elise Lindberg (1789–1868). Gift 17.5.1843 i Kbh. (Trin.) med Albertine Sophie Frederikke Westergaard, født 6.8.1814 i Kbh. (Trin.), død 26.1.1901 sst., d. af tømrermester Niels Nielsen W. (1772–1835) og Sophie Magdalene Nyeborg (1785–1850). – Far til P. A. A. og Sophie A.

Ikonografi

Litografi, 1874. Tryk på "Venstretørklæde", ca. 1875. Træsnit 1882. Litografi af I. W. Tegner, 1887. Karikaturer af K. Gamborg, 1885–87 (Fr.borg) til Punch. Portr.relief på monument rejst 1891 (nord for Sorø).

Bibliografi

J. Fischer: Slægten Salomonsen fra Nyborg, 1927. – H. Wulff: Den danske rigsdag, 1882. Otto Christensen og J. V. Christensen: Den sjællandske bondestands sparekasse gennem 75 år, 1930. Fridlev Skrubbeltrang: Den sjællandske bondestands sparekasse 1856–1958, 1959. V. Hørup i Skrift og tale II, 1903 276–80.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig