Chr. Reventlow, Peter Christian Reventlow, 20.8.1867-18.9.1954, politiker, forfatter. Født i Grenå, død i Ordrup, urne på Mariebjerg kgd., Gentofte. R.s oldefar tilhørte greveslægten Reventlow. Dødsfald hindrede ham i at lyse sine børn med en almuepige i kuld. R. bar grevenavnet, men ikke grevekronen. Som den ældste i en stor børneflok blev han efter konfirmationen sendt i lære i en kbh.sk bog- og papirhandel. Efter aftjent værnepligt og videreuddannelse i militæret gjorde han tjeneste som løjtnant ved kystartilleriet 1891–93. Nogen art af boglig uddannelse fik han ikke efter folkeskolen; men i besiddelse af et umådeligt videbegær uddannede han sig ved egne studier ikke blot i ungdomsårene, men livet igennem og blev uden eksamen en meget vidende mand. Han havde i sine unge år beskæftiget sig lidt med journalistik og redigerede Vordingborg Avis nogle måneder 1893 hvorefter han ledede Hjørring Amtstidende til 1897 da han blev redaktør af højrebladet Nordjylland i Ålborg. Han hørte til den fløj i højre der mente at en konservativ politik ikke kunne føres uden om bønderne og indså tidligt at højre burde overlade venstre regeringsmagten. Det bragte ham i modsætning til partiledelsen og 1901 måtte han fratræde redaktionen af Nordjylland. S.å. overtog han redaktionen af det hensygnende Lolland-Falsters Stiftstidende i Nykøbing F. som en gruppe store jordbesiddere med tilknytning til de frikonservative skaffede ny kapital. Politisk holdt R. sig uden for partierne og drev ved selvstændig dømmekraft og energisk indsats i lokale sager bladet frem og forpagtede det 1907 til han 1914 trak sig tilbage fra aktiv bladvirksomhed med et godt økonomisk udbytte. 1906–10 var han valgt til folketinget som løsgænger i Maribokredsen. Han gik ind for et stærkt forsvar og meldte sig 1909 ind i det forhandlende venstres folketingsgruppe, tiltrukket af de synspunkter som N. Neergaards forslag til forsvarsordning var båret af. Men da disse synspunkter ikke fuldt ud kom til at præge forsvarslovene af 1909 og da han følte en vis uvilje mod rigsdagsarbejdet undlod han at søge genvalg 1910.

Efter salget af Lolland-Falsters Stiftstidende boede R. 1914–21 på en gård i Halland, optaget af verdenspolitiske, religiøse og kulturhistoriske studier der fortsattes i årene derefter i Kbh. og blev baggrunden for et omfattende forfatterskab til op i 1940erne. Han havde under første verdenskrig overvejende sympati for Tyskland og behandlede krigen og Versaillesfreden i en række skrifter: Krigsaarsager og Kampmaal, 1916, Krigen og vi, 1916, Rusland og Russerne, 1916, Kulturens Fallit, 1919, Folkenes Forbund og Danmark, 1920, Europas Selvmord, 1921, Radiofonien og Verdenssituationen, 1928, og Fra Versaillesfred til europæisk Elendighed, 1932. Tidligt så han at Versaillesfreden ville føre til genopblussen af tysk chauvinisme og påpegede den styrke og fare der lå i nationalsocialismen. Tiltalte den måske hans væsens krav om orden så afskyede og bekæmpede han den ud fra sit syn på friheden som den højeste nødvendighed. Den anden side af hans forfatterskab prægedes i væsentlig grad af spørgsmål som meningen med livet, døden og universet. 1920 kom hans nutidsfortælling I Blinde, stærkt påvirket af buddhismen, 1924 Breve fra Skærsilden, forkyndende en udogmatisk Jesustro, 1927 Ideer og Mennesker, 1932 Asiatiske Tider og Mænd, 1938 Af en Eneboers Betragtninger. Den enkelte og ... samt 1943 Hvad Buddha lærte om Livets Mening. En levende karakteristik af vennen L. V. Birck gav han i Bogen om Birck, 1944. I talrige artikler i blade og tidsskrifter bidrog han til den politiske og kulturelle debat, altid klart og hyppigt med bidende ironi. En ener var han, ensorn vel nok på sine gamle dage, men frem skulle hans synspunkter. Efteråret 1940 udgav han Er Kaj Munk "Dansk Aandslivs Høvding"? – et lille skrift der med udgangspunkt i den hyldest der var ydet Kaj Munk fra "Rigsdag og Studenter, fra Kirke og Teater, fra Presse og Publikum" stillede det bidske spørgsmål "hvad er det, man saaledes har krøbet paa Maven, logret med Halen og mimret med Munden for"? Svaret var absolut nedgørende for Munk og for publikum. R.s 2. hustru Joe Reventlow virkede med usædvanlig energi i hjælpearbejdet for hjemvendende sønderjyske krigsfanger og Sønderjydske børn, for dansk hjælp til krigshærgede lande, især Østrig og Ungarn og grundlagde og opbyggede Christianshavns vuggestue og daghjem 1927–35.

Familie

Forældre: kommunelærer, senere skoleinspektør Helanius Conrad R. (1841–97) og Ane Marie Rasmussen (1843–1914). Gift 1. gang 14.5.1897 i Marstal med Irma Kromann, født 29.11..1874 sst., død 8.7.1903 i Nykøbing F., d. af købmand Albert Hansen Boye K. (1841–93, gift 2. gang 1880 med Angelica Mathilde Augusta Plum, 1847–1910) og Sophie Elisabeth Juliane Plum (1845–76). Gift 2. gang 7.7.1911 på Frbg. (Emm.) med Johanne (Joe) Olga Martins, født 30.8.1880 i Kbh. (Helligg.), død 23.4.1967 i Helsingør, d. af grosserer Frants Johannes M. (1845–1913, gift 1. gang 1872 med Emilie Nielsine Frederikke Andersen, 1849–77) og Petrea Ricarda Svenstrup (1856–1918).

Ikonografi

Mal. af Johannes Nielsen, 1922. Karikatur af Eigil Petersen (Kgl. bibl.). Foto.

Bibliografi

Henning Kehler: Kampen for livsanskuelse, 1925 125– 33. Erik Seidenfaden i Information 20.8.1952 og 20.9.1954. Anders Vigen i Berl.tid. 20.8.1954. (Gunnar Nielsen] i Politiken s.d. Niels Thomsen: Dagbladskon-kurrencen 1870–1970 I-II, 1972. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig