Elisa Petersen, Elisabeth Amalie Petersen, 3.1.1876-7.9.1932, politiker, kvindesagsforkæmper. Elisa Petersen tog præliminæreksamen og begyndte at studere ved Polyteknisk læreanstalt hvortil hun fik adgangseksamen 1899, men hun afbrød studierne og blev samme år lærerinde ved fru Skjolds pigeskole i Næstved. Her traf hun sin senere ægtefælle hvis politiske interesser hun delte. Tidligt blev hun optaget af kvindespørgsmål og 1907 var hun medstifter af Dansk kvindesamfunds (DK) kreds i Næstved. Snart fik hun en ledende stilling inden for organisationen og blev 1910 valgt ind i hovedstyrelsen. Da kvinderne 1909 første gang deltog i de kommunale valg kom hun i Næstved byråd og var medlem til 1921. Ikke mindst under første verdenskrig med rationering, oprettelse af folkekøkkener og andre krise-foranstaltninger gjorde hun en stor praktisk indsats og skabte overhovedet stor respekt om sin person og sine ofte selvstændige synspunkter både blandt modstandere og tilhængere. Et udtryk for hendes omdømme er at hun som den første kvinde 1921-28 blev valgt til medlem af en skoledirektion (Tybjerg hrd.). I DK arbejdede hun særlig for spørgsmål om børns forhold, bl.a. for at enker med børn kunne få samme bidrag som mødre til børn født uden for ægteskab, separerede, forladte og fraskilte mødre. Dette blev gennemført 1913. Senere blev hun formand for DKs børneudvalg, der bl.a. ønskede indført, under embedslægerne, et særligt rådgivende og vejledende tilsyn med børn i pleje i private hjem samt oprettet flere vuggestuer, børnehaver og fritidshjem.

Elisa Petersen var modstander af Gyrithe Lemches negative holdning efter valget 1918 hvor de første kvinder kom i rigsdagen; snarere end at vise bitterhed burde kvindesagen selv have lagt vægt på at præge det politiske liv og få kvinder opstillet. Tanken om et særligt kvindeparti fandt hun uheldig, eftersom DK nu i 50 år havde kæmpet for at slette skel mellem kvinde og mand. Efter at hun 1924 valgtes til landsformand for DK blev det særlig praktiseringen af ligestillingslovene fra 1919 (lige løn) og 1921 (lige adgang til offentlige stillinger og hverv) hun måtte tage fat på. Der skete fx i nogle kommuner en særbehandling af de kvindelige lærere, så de måtte blive betydelig længere i ikke-pensionsgivende, dårligere lønnede stillinger end deres mandlige kolleger. Tilsvarende blev visse lærerindeembeder omdannet til embeder for mænd. Undtagelsesbestemmelsen i 1921-loven om kvinder som præster protesterede Elisa Petersen også mod. Desuden var spørgsmålet om gifte kvinders erhvervsret kommet i søgelyset; fx søgtes til etaternes "lukkede" kontoristklasser "unge velkvalificerede kvinder der skulle være ugifte og bo i deres forældres hjem". Hun arbejdede også for at gifte kvinder kunne få næringsbevis selv om ægtefællen havde dette. Elisa Petersentrak sig tilbage fra formandsposten 1931 efter en slidsom periode som DKs dygtige, myndige og initiativrige leder. På det tidspunkt havde hun fra 1928 været medlem af landstinget som tingvalgt suppleant for venstre. Her skabte hun hurtigt respekt om sin kloge personlighed, og partiet brugte hende som ordfører i bl.a. spørgsmål om husholdningsskoler. Hun forblev medlem af tinget til sin død, men var syg næsten hele sit sidste leveår.

Familie

Elisa Petersen blev født i Aarhus (Domsg.), døde i København (Grøndal) og ligger begravet i Næstved. Forældre: stationsforstander Hans Ludvig Schjellerup Parelius (1853-1930) og Amalie Marie Bendixen (1843-95). Gift 25.4.1902 med sagfører Jacob Oluf Severin Petersen, født 31.12.1866 i Næstved (Skt. Peder), død 27.5.1928 sammesteds, s. af sadelmagermester Peter Thorvald Petersen (1839-1922) og Laura Petrea Cathrine Larsen (1845-1929).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Kvinden og samfundet XLVIII, 1932 154f. Gyrithe Lemche sst. 156f. Samme: Dansk kvindesamfunds historie, 2. udg. 1939. Aagot Lading: Dansk kvindesamfunds arbejde gennem 25 år, 1939. Dansk kvinde i dag, red. Vita Aller, 1942.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig