Emilio Böhme, Emilio Julio Alexandro Böhme, 21.12.1877-29.7.1921, preussisk landsråd. Født på halvøen Öhe i Angel, død i Niebüll, begravet i Nieblum på Föhr. Efter afsluttet juridisk uddannelse, under hvilken B. bl.a. havde opholdt sig ca. fire år hos en bror i Mexico, hvortil han tillige var knyttet gennem sin mor der var mexikaner af spansk afstamning, blev han april 1914 landråd i Tønder som den første slesviger gennem mange år på denne post i hertugdømmet. Ved krigens udbrud bar han ansvaret for den hårde behandling der blev de arresterede danskere fra amtet til del. Efter det tyske sammenbrud 1918 kastede han sig lidenskabeligt ind i kampen om hjemlandet. Først i nov. 1918 formede han et forslag der tilstilledes regeringen i Slesvig om en grænseregulering - den nye grænse skulle føres syd om Rømø, Ballum, Døstrup gennem Bredebro over Arrild og Toftlund til nord for Christiansfeld -der skulle forhindre dyberegående ændringer og hidføre en afspænding af modsætningsforholdet til "samtlige Nordgermaner". I de følgende måneders indre brydninger i tyske kredse repræsenterede B. sammen med den aktive Tønderkreds omkring seminarielærer Ortmann mod den rene protestholdning det standpunkt at man fra tysk side som modvægt mod det danske måtte opstille et positivt afstemningsprogram for derigennem at tilkæmpe sig en nordligere grænse end den af danskerne tilstræbte. De 19.12. offentliggjorte grundsætninger for afstemningsspørgsmålet er i det væsentlige hans værk. Han ønskede tillige Slesvig sikret en vis autonomi inden for Preussen.

15.1.1919 valgte det tyske udvalg pastor J. Schmidt (Vodder) og B. til sagkyndige repræsentanter i Berlin. Sidst i måneden søgte B. med grev O. D. Schack som mellemmand H. P. Hanssen i anledning af at der på grund af forstyrrelser af danske møder i Mellemslesvig var rejst fordring om landets besættelse af allierede tropper, og i samtalen mellem de to mænd der senere gav anledning til megen diskussion drøftedes oprettelsen af en dansk-tysk kommission med en skandinavisk formand til sikring af forsamlingsfriheden. April 1919 lykkedes det B. at samle alle tyske partier i Slesvig om det såkaldte "Neumünster-program". Da den internationale kommission trådte i forbindelse med den tyske regering om gennemførelsen af afstemningen i Slesvig sendte det tyske udenrigsministerium aug. 1919 B. til Kbh. som tysk sagkyndig. Ved kommissionens overflytning til Flensborg overtog dr. Köster denne stilling. Efter genforeningen var B. landråd for Sydtønder kreds med sæde i Niebüll. Han omkom ved en kørselsulykke i marsken.

Familie

Forældre: godsejer Emil Julius Alexander B. (1824-85) og Josica (Jesuita) Gezabal (1846-85). Gift ca. 1906 med Maria Johanna Valeria Tekla Friederike v. Hauenschild, født 27.12.1883 i Tscheidt i Schlesien, død 2.2.1924 i Flensborg, d. af riddergodsbesidder, løjtnant, senere gehejmere-geringsråd Max v. H. (1851-1930) og Cornelia v. Kaissler (1851-1902).

Bibliografi

R. Ortmann i Der Schleswig-Holsteiner II, Flensburg 1921 201-04. H. Ewald Hoff: Schlesw.-holst. Heimat-gesch. Ny udg. III, Neumünster 1925 532f 547f. A. Tardieu og Fr. v. Jessen: Slesvig på fredskonferencen, 1926 89, anm. 2 294f. Handbuch zur schlesw. Frage III, hrsg. K. Alnor, Neumünster 1937 162 169 201-04 415-19 439-43.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig