Erhard Jakobsen

Erhard Jakobsen, Erhard Villiam Jakobsen 25.2.1917-11.3.2002, politiker, borgmester. Født i Grene ved Billund, begravet på Gladsaxe kirkegård. J. kom som spæd til moderens forældre i Vinding ved Vejle. Morfaderen døde mens J. var helt lille, og han flyttede med mormoderen til Egtved hvor han gik i skole. Efter konfirmationen flyttede han 1931 til moderen der 1923 var blevet gift med murersvend Knud Christian Knudsen i Buddinge – "bedre far kunne ingen ønske sig" skriver J. om stedfaderen. J. tog præliminæreksamen 1933 ved Kbh.s undervisningsanstalt, blev student 1936 fra Lyngby statsskole og cand.polit. 1946. Derefter var han sekretær i statens ligningsdirektorat til 1962. J. var tidligt politisk interesseret. Han var vokset op under små kår, og socialdemokratiets valgsejr 1929 og Th. Staunings udnævnelse til statsminister gjorde ham til bevidst socialdemokrat. 1931–39 var han medlem af bestyrelsen for den socialdemokratiske ungdomsorganisation DsU og socialdemokratisk forening i Buddinge, 1938–43 medlem af hovedbestyrelsen i DsU og 1943–51 formand for den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum som han var medinitiativtager til. J. var blevet en trænet taler i DsU og i socialdemokratiske vælgerforeninger og opstilledes til folketingsvalget 1950 i Fåborg-Ærøskøbingkredsen og var valgt i Hvidovrekredsen 1953–64 og i Gladsaksekredsen 1966–79, fra sin udtræden af socialdemokratiet 1973 valgt som centrum-demokrat. 1979 valgtes han af centrum-demokraterne i Fyns amt, opstillet i Fåborgkredsen. Da socialdemokraterne i Gladsakse manglede en borgmesterkandidat ved kommunevalget 1958 blev J., der da var bosiddende i Kbh., opfordret til at stille sig, men indvilligede først da statsminister H. C. Hansen lagde pres på ham. Han nåede at komme med på tilflytterlisten i sin gamle kommune og blev borgmester, dog kun ved støtte fra et radikalt og et kommunistisk byrådsmedlem. Han var borgmester til 1974. Sin popularitets højdepunkt nåede han 1970 med over 20 000 personlige stemmer. Redaktør Sv. Carstensen gav efter valget følgende karakteristik af J.: "En cocktail af talegaver, politisk instinkt, initiativ og ambition, kynisme, sentimentalitet, idealisme, ægte begavelse, selvtillid og flair for publicity ...". Gladsakse kom i hans tid til på flere områder at stå som en foregangskommune. Det gjaldt skolevæsen, idrætsanlæg og sociale institutioner samt forbindelse til venskabsbyer i Skandinavien og Vesteuropa. Det var kostbart, hvad den kommunale skatteprocent vidnede om, men også fremsynet idet kommunen i det væsentlige var fuldt udbygget med offentlig service før prisstigninger og økonomiske vanskeligheder for alvor satte ind i halvfjerdserne. J. blev i disse år kendt landet over og meget benyttet som foredragsholder. Han var præsident for Dansk cykleunion 1965–69, for Dansk svømme- og livredningsforbund 1965–72, for Civilforsvarsforbundet 1969–76 og for Forenede danske motorejere 1971–72. J. der gerne betegnede sig som europæer uden noget forbehold var formand for Europabevægelsen i Danmark 1964–73 og medlem af Europarådet 1964–70. Ved Danmarks indtræden i EF blev han 1973 medlem af Europaparlamentet og valgtes til parlamentet ved det direkte valg 1978. Bortset fra 1988-89 sad han i Europaparlamentet frem til 1994. Han var tillige en varm fortaler for NATO. I den socialdemokratiske folketingsgruppe fik J. ikke betroet mange ordførerskaber. Han var tidligt i opposition til socialdemokratiets venstrefløj, erindrede ofte om hvad splittelse havde betydet for Weimarrepublikkens undergang og i perioden 1971–73 da den socialdemokratiske mindretalsregering havde SF som støtteparti skærpedes hans opposition. Da regeringen efter aftale med SF 1973 fremsatte forslag der betød skærpet beskatning af parcelhusejere udmeldte J. sig af Socialdemokratiet 6.11. og dannede 7.11. partiet Centrum-demokraterne. Det havde klar front mod marxismen og erklærede at stå på den private ejendomsrets grund. Partiet lagde bevidst an på at mange arbejdere var blevet borgere med eget hus og bil. Pga. motorstop på vej til folketinget nåede J. ikke frem til afstemningen om parcelhusbeskatningen, men forslaget faldt da stemmerne for og imod stod lige. Statsminister Anker Jørgensen udskrev valg til 4.12. Centrum-demokraterne blev i det nye folketing repræsenteret med 14 mandater. De reduceredes til 4 i 1975, voksede til 11 i 1977 og blev 5 i 1979. årsag i J.s stærke kritik af folkeskolen og i hans kritiske holdning til Danmarks Radio blandt hvis udsendelser han fandt mange præget af venstreorienteret ensidighed. I regeringen Poul Schlüter II var han 1987-88 minister for økonomisk samordning. Han var medlem af radiorådet 1974–76, medstifter af organisationen Aktive lyttere og seere (ALS) 1976 og formand 1976-86 og påny medlem af radiorådet 1978-84. 1989 overdrog han formandsposten til datteren Mimi Jakobsen, men havde fortsat indflydelse i partiet. J. har skrevet erindringer Politik blandt mennesker, 1971 og Et opgør, 1975, i det væsentlige en polemisk redegørelse for hans kamp for parcelhusene og mod venstrefløjen og Danmarks Radios efter hans opfattelse manglende alsidighed.