Ernst Joachim v. Westphalen, 21.3.1700-21.3.1759, gottorpsk hofkansler. Født i Schwerin, død i Kiel, begravet sst. (Nicolai k.). v.W. studerede 1717-19 i Rostock, 1719-21 i Halle hvor han påvirkedes af Chr. Thomasius, og blev 1721 dr.juris i Jena. Her virkede han 1721-22 som privatdocent, rejste derpå ét par år og nedsatte sig 1724 som hofretsadvokat og privatdocent i Rostock. Han læste her som den første universitetslærer over tysk ret og manede i forskellige 1724-27 udgivne skrifter til studium af de tyske territoriers ret og historie. 1728-30 boede han som advokat i Hamburg hvor han indgik sit første, ulykkelige, ægteskab som opløstes, fordi hustruen stræbte ham efter livet. 1730 udnævntes han af hertug Carl Frederik af Gottorp til 1. borgmester i Kiel, men forlod dette embede da han marts 1732 blev hertugelig legationsråd og gehejmesekretær. Dec. s.å. blev han tillige vicepræsident i overkonsistoriet, 1734 kurator for universitetet i Kiel, april 1736 hofkansler og medlem af gehejmerådet, forlenedes 1737 med den schauenburgske møllegård i Hamburg og opløftedes aug. 1738 af kejseren i rigsridderstand. Sin fortsatte interesse for tysk ret viste han bl.a. ved at få sin nevø Johann Carl Heinrich Dreyer ansat som professor i dette fag i Kiel (1744). Samtidig drev han ivrige studier over hertugdømmernes historie og udgav 1739-45 Monumenta inedila rerum Germanicarum præcipue Cimbricarum et Megapolensium, et anseligt folioværk i fire bind som indeholder en række hidtil utrykte kilder til slesvigsk og holstensk historie og har gjort v.W.s navn udødeligt, selv om hans udgiverteknik allerede af samtidige blev gjort til genstand for berettiget kritik. Allerede i Carl Frederiks sidste år var v.W. hvis fremragende forretningsdygtighed fremgår af en række betænkninger og andre bevarede skrivelser fra hans hånd det indflydelsesrigeste medlem af gehejmerådet. Efter hertugens død var han længe den ledende kraft i det gehejmekonseil som sammen med administratoren hertug Adolf Frederik, biskop af Lübeck, fra 1743 Sveriges tronfølger, styrede den gottorpske stat. Da den unge hertug Carl Peter Ulrich, fra 1742 Ruslands tronfølger, 1745 var erklæret for myndig, indtrådte der imidlertid modsætninger både mellem storfyrsthertugens råd i St. Petersborg, i hvilket Johann v. Pechlin havde hovedindflydelsen, og konseillet i Kiel, og mellem v.W. og hans venner og en dem fjendtligsindet gruppe inden for Kielbureaukratiet. Et ikke fuldt klarlagt intrigespil førte 1750 til at v.W.s bror, etatsråd Christian Heinrich Westphalen, fængsledes, og at v.W. belagdes med husarrest. v.W. beskyldtes bl.a. for at have røbet enkeltheder i gehejmekonseillets brevveksling for broderen, for egenmægtige dispositioner over hertugelige indtægter og for at have ført en mod hertughusets interesser stridende korrespondance med kejserhoffet. Dec. 1752 dømte en kommissionsdomstol, for hvilken en fjende af brødrene overprokurør G. H. v. Ellendsheim optrådte som anklager, begge til embedsfortabelse. v.W. måtte desuden udrede en erstatning, udlevere sine papirer og i en revers love ikke at tage hævn, forlade landet eller træde i fremmed tjeneste. Tro mod dette løfte afviste han gentagne tilbud om kgl. dansk ansættelse og fordybede sig i de følgende år i sine studier. Hans venner virkede imidlertid for at skaffe ham oprejsning og nåede dette mål da storhertugen i en restitutionsakt af juli 1756 kasserede kommissionsdommen over v.W. og genindsatte ham i hans embeder, hvad der vakte stor jubel i Kiels borgerskab og universitetsverdenen hvor han nød en betydelig popularitet. Tre år efter befriede døden ham for at opleve at zarina Katharina II som Gottorps hertuginde på ny lod hans fjende v. Ellendsheim komme til ære og værdighed.

Familie

Forældre: præst ved domkirken i Schwerin Georg W. (1655-1728) og Anna Sophia Beselin (død 1739). Gift 1. gang ca. 1730 med Sophie Gertrud Sass (gift 1. gang N.N.; ægteskabet opløst). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 22.3.1734 i Borshorn med Margaretha Apollonia v. Cronhelm, født ca. 1702, død april 1760, begr. i Kiel (gift 1. gang med gottorpsk hofkansler Heinrich Christian Stryck), d. af hannoveransk amtsråd Ernst Andreas v. C.

Ikonografi

Stik af C. Fritzsch, 1737, efter mal. af B. Denner, gentagelse 1738, og efter mal. stik af I. M. Bernigeroth. Stik af J. J. Hald efter mal. af Denner.

Bibliografi

N. Falcks Sammlung der wichtigsten Abhandl. zur Erläuterung der vaterl. Gesch. II, 1822 220-24. P. v. Kobbe: Schlesw.-holst. Gesch., Altona 1834 197-202. H. Ratjen: Johann Carl Heinr. Dreyer und E. J. v. W., Kiel 1861. Samme: Gesch. der Univ. zu Kiel, Kiel 1870.

Otto Brandt: Caspar v. Saldern und die nordeuropäische Politik, Erlangen 1932 = Erlanger Abhandl. zur mittleren und neueren Gesch. XV. Erich Döhring i Gesch. der Christian-Albrechts-Univ. Kiel III,1., Neumünster 1965. E. J. Fursen i Schlesw.-Holst. XXVII, Neumünster 1975 282f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig