Gunnar Fog-Petersen

Gunnar Fog-Petersen, 5.1.1881-28.5.1939, politiker, redaktør, landmand. Født i Alslev ved Varde, død i Ålborg, urne sst. F.-P. uddannedes ved landbruget, var elev på Tune landbrugsskole, tog kursus som gymnastiklærer på Vallekilde højskole, var en kort tid højskolelærer i Thy og studerede 1901-05 ved landbohøjskolen som han forlod med den udvidede eksamen for landbrugskandidater. Han redigerede 1905-06 Dansk Landbrug, var landbrugslærer på Bornholm vinteren 1906-07 og derefter planteavlskonsulent 1907-11 først i Holbæk amts landboforeninger og senere i De samvirkende sjællandske husmandsforeninger. 1918-34 ejede han Krogsgård i Saltum og fra 1924 til sin død Vester Skalborg ved Ålborg. F.-P. var tidlig tiltrukket af politik og stillede sig 1909 for Det radikale venstre i Koldingkredsen, men blev ikke valgt. 1911-24 var han redaktør af det radikale Ålborg Venstreblad og skrev både politiske artikler og friske og poetiske naturskildringer, udgivet som manuskript Stæren er her igen, 1921. F.-P. var valgt til folketinget i Bogensekredsen 1913-20 og til landstinget i den nordjyske landstingskreds fra 1920 til sin død.

Et ejendommeligt held fulgte ham ved flere valg. I Bogense erklæredes hans modkandidat 1918 for valgt med én stemmes flertal, men valget kasseredes, og ved omvalg sejrede F.-P. med 23 stemmer. Ved landstingsvalget 1920 i Ålborg var det sidste mandat på lodtrækning mellem venstre og radikale. F.-P. vandt, og det samme gentog sig 1924, men da kun fordi en af venstres valgmænd var gået ud for at købe alterlys til kirken derhjemme da afstemningen fandt sted ("Alterlysvalget"). Men F.-P.s position var ikke bare bestemt af held. Han var en af de sjældne talere der kan øve indflydelse på en stor forsamling. Han var klar, livfuld og slagfærdig, og hans taler var båret af en indre glød og havde ofte ægte og smukke udtryk for hans lyriske og poetiske temperament. Han var den personlige friheds vogter. Han fik i det sønderjyske udvalg forud for genforeningen gennemført at der ikke blev det mindste spor af sprogtvang i lovgivningen for de tyske skoler, og han var en hård kritiker af justitsminister K. K. Steinckes forslag i 1930erne om skærpelse af presselov og retsplejelov. Blandt de radikale ledere stod han navnlig Ove Rode nær og støttede omkring 1925-26 forsøgene på en tilnærmelse mellem de to venstrepartier, men da Madsen-Mygdals venstreministerium udelukkende orienterede sig mod de konservative og i socialpolitik og på andre områder handlede ud fra gammelliberale synspunkter tog F.-P. i Ålborg Venstreblad 18.12.1928 i forståelse med de radikale ledere til orde for dannelsen af et socialdemokratisk-radikalt ministerium hvis de to partier fik flertal ved det kommende valg. Det blev tilfældet og førte til regeringen Stauning-Munch 1929-40. I sidste halvdel af 1930erne udfoldede F.-P. atter sit talent som skribent. Han var fra 1935 til sin død redaktør af det af folketingsmand J. Hassing-Jørgensen udgivne ugeblad Tidens Stemme hvori han bl.a. førte en klar kulturpolitisk kamp mod den nazistiske smitte. Han skrev Vor Regering og Rigsdag, 1938 med biografier af samtlige ministre og rigsdagsmedlemmer, et værk der vidnede om hans store iagttagelsesevne, menneskekundskab og evne til at finde rammende billeder og prægnante udtryk. Endelig skrev han for Kulturhistorisk forlag i Odense Det radikale Venstres Historie I–II, 1938-39 som han dog ikke nåede at fuldende. Andet bind afsluttedes af redaktør Magne Nøhr.