Hannibal Sehested (statsminister)

Hannibal Sehested, 16.11.1842-19.9.1924, politiker, konseilspræsident. Født på Broholm, død sst., begravet i Gudme. S. blev student 1860 fra Herlufsholm og cand.jur. 1869. Han overtog derefter i fæste Tangegård under Broholm. Efter faderens død 1882 deltog han i driften af Broholm, men først ved moderens død 1894 tiltrådte han besiddelsen af dette stamhus. Han havde allerede da på fremtrædende vis taget del i det offentlige liv. Fra 1882 var han medlem af Det kgl. landhusholdningsselskabs bestyrelse. 1887–1916 var han medlem af Privatbankens bankråd og fra 1889 tilsynsmand ved landbohøjskolen. – 1886 fik han sæde i landstinget, valgt af højre i 6. kreds. Han hørte fra første færd til på den udpræget estrupske fløj, men han gjorde sig i øvrigt ikke videre gældende i den egentlige politiske debat. Derimod lagde han i udvalgene et solidt og nyttigt arbejde. 1891 var han ordfører for ølskatte-loven der var et led i det socialpolitiske forligs-kompleks. 1894 blev han medlem af landbokommissionen og var her med til at forberede loven af 11.5.1897 om jords udstykning og sammenlægning, også som sit partis ordfører. 1892–1900 og 1901–02 var han viceformand i landstinget. Allerede ved ministeriet Reedtz-Thotts afgang 1897 var S. på tale som ministerchef, men først efter ministeriet Hørrings tilbagetræden indvilgede han i – stærkt opfordret dertil af kongen og Estrup – at danne et ministerium. Det udnævntes 27.4.1900. Selv overtog han udenrigsministerens portefølje. Han samlede i sit ministerium en række betydelige kræfter, bl.a. W. Scharling, C. Goos og L. Bramsen, men så svagt som ministeriet stod over for folketinget opnåede det ingen lovgivningsresultater af større betydning. Disse års altoverskyggende politiske spørgsmål var skattereformen hvor interesserne var skarpt modstridende. Det lykkedes heller ikke S.s ministerium at tilvejebringe en overenskomst. S. troede at have et enigt landstingshøjre bag sig – indbefattet den senere frikonservative gruppe med hvis fører grev Mogens Frijs han ved ministeriets dannelse havde haft en forhandling. Dette viste sig at være en fejltagelse. Dele af højre, anført af Jacob Scavenius og Lars Dinesen, enedes med venstrereformpartiet om skattekommissionens forslag, og til denne politik sluttede sig også grev Frijs og hans meningsfæller. Under landstingets behandling af regeringens forslag kom det som følge heraf til et voldsomt sammenstød 22.11.1900 mellem S. og grev Frijs. Med den noblesse der kendetegnede S. erklærede han dagen efter at han vel måtte have misforstået Frijs; men situationen var da i det hele så spændt at højres sprængning ikke lod sig afværge. De frikonservatives udtræden som særlig gruppe svækkede yderligere ministeriets stilling. Under landmandsforsamlingen i Odense 3.7.1900 havde kronprins Frederik holdt en tale hvori han tog meget varmt til orde for ministeriet der, som han sagde, bestod af "dygtige og patriotiske Mænd". Dette forbitrede venstre, og endnu mere skærpedes modsætningsforholdet da S. 18.3.1901 nægtede at fraskrive sig provisoriet som politisk middel. Ved folketingsvalget 3.4.1901 halveredes højregruppen så den kom tilbage med kun otte mand. Kongen bad derefter S. indgive afskedsbegæring, og forhandlingerne i de følgende måneder førte til systemskiftet 24.7.1901. – S. beholdt sit landstingsmandat til 1910. Han var 1906 ordfører under udstykningslovens behandling, men indtog i øvrigt i sine sidste politiske år en tilbagetrukken holdning. -Kammerjunker 1874. Hofjægermester 1883. Kammerherre 1897.