Ingeborg Hansen

Ingeborg Hansen, Ingeborg Cathrine Hansen, 17.2.1886-5.8.1954, politiker, jurist. Født i Kbh. (Vor Frue), død i Vedbæk, urne på Vestre kgd. H. var datter af en konservativ københavnsk øltapper og fik en noget uregelret uddannelse Efter præliminæreksamen 1902 kom hun på et sagførerkontor, men tog samtidig først adgangseksamen til Polyteknisk læreanstalt og 1912 studentereksamen. Hun blev derefter cand.jur. 1919 og sagfører 1922 (1924 landsretssagfører). Hun kom derefter ind i ledelsen af en række kvindeorganisationer på samme tid som hun udførte et stort arbejde i Studentersamfundets retshjælp. Hendes forretning antog efterhånden også et meget betydeligt omfang og søgtes meget af kvinder i nød. Under indtryk af sit arbejde trådte hun ind i socialdemokratiet og blev 1932 indvalgt i landstinget hvor hun sad til dets ophævelse i 1953. – I landstinget blev H. en meget benyttet kraft i udvalgsarbejde og som ordfører navnlig i juridiske sager. Hun havde været medlem af svangerskabskommissionen 1932-36, og det vakte megen opsigt da hun senere i tinget gik mod partiets forslag om at fosterdrab ikke skulle behandles ved nævningedomstol; hun ønskede den beskyttelse der kunne ligge i at dommen blev afsagt i overensstemmelse med befolkningens umiddelbare retsopfattelse. Under retsopgøret efter besættelsen kritiserede hun kraftigt den svigtende kontrol med interneringerne, ligesom hun gik imod dødsstraffen. Ved K. K. Steinckes udnævnelse til justitsminister 1950 blev H. formand for landstinget – den første kvindelige parlamentsformand i verden. Da Steincke vendte tilbage 1951 overtog han atter formandsposten, men trådte ud af tinget året efter; H. blev derefter på ny formand til landstingets ophævelse.