Karl Samwer, Karl Friedrich Lucian Samwer, 16.3.1819-8.12.1882, politiker. Født i Eckernforde, død i Gotha, begravet sst. S. gik i Slesvig domskole, studerede 1838–43 i Kiel og Berlin og tog 1843 juridisk eksamen i Kiel. Han slog sig ned i Neumünster som underretsadvokat, men flyttede 1846 til Kiel som juridisk manuduktør. Det offentlige liv tog nu hele hans opmærksomhed. Forinden var S., der 1843 sammen med Karl Lorentzen o.a. havde grundlagt det liberale tidsskrift Neue Kieler Blätter, blevet en skattet og flittig medarbejder hos hertug Christian August af Augustenborg. 1844 lod hertugen S. udsende skriftet Die Staatserbfolge der Herzogthümer Schleswig-Holstein og brugte ham samme år som sendebud til den belgiske konge for at denne skulle virke til fordel for hertugens sag i Frankrig og England. Efter Christian VIII's åbne brev 1846 udgav S. forskellige skrifter mod de fra dansk side hævdede arvefølgegrundsætninger og var en af hovedtalerne på det store protestmøde i Neumünster s.å. – Ved martsbevægelsen 1848 var S. augustenborgernes rådgiver og forbindelsesmand mellem prinsen af Nør (Frederik) og den konservative fløj af den slesvig-holstenske bevægelse. 24.3. deltog han i overrumplingen af Rendsborg og blev efter kort krigsdeltagelse medlem af landsforsamlingen. Han arbejdede ivrigt for en fuldstændig adskillelse fra Danmark, også da han blev kontorchef i styrelsen og af den slesvig-holstenske regering i diplomatiske missioner gentagne gange sendtes til London. Fra slutningen af 1849 var han regeringens repræsentant i Berlin og gav her stødet til freden af 2.7.1850 der skulle reservere Preussens fremtidige holdning i det slesvigske spørgsmål. Endelig udgav han s.å. sammen med J. G. Droysen sit hovedværk, rettet mod C. F. Wegeners skrift om hertugen af Augustenborgs deltagelse i rejsningen: Die Herzogthümer Schleswig-Holstein und das Königreich Dänemark; det var den augustenborgske version af historien, støttet og godkendt af hertugen. For denne virksomhed lønnedes S. af sin regering med stillingen som professor i jura i Kiel (Dr.jur.h.c.sst. 1850), men bogen fremkaldte fra dansk side en række kraftige kritiske modskrifter (således af C. Paludan-Müller), og blev også af en roligere eftertid (Kr. Erslev) stemplet som en stærkt tendentiøs fremstilling. Efter rejsningens sammenbrud blev S. 24.4.1852 afskediget af den danske regering fra sin stilling ved universitetet i Kiel.

S. fandt imidlertid hurtigt en ny virkekreds ved fyrstehoffet i Gotha hvor han blev bibliotekar hos hertug Ernst II og opnåede også indflydelse på det lille hertugdømmes styrelse. Samtidig bevarede han, med sin nye herres samtykke, forbindelsen med augustenborgerne, og arbejdede for deres sag. Da Frederik VII døde var S. hertug Frederiks (Friedrich der Achte) rådgiver, fulgte ham til Kiel og blev en slags udenrigsminister hos ham. Men han undervurderede bl.a. Bismarck groft, og hans urealistiske politik kunne ikke hjælpe hertugen til en position i hertugdømmerne. 1866, da krigen mellem Østrig og Preussen brød ud, vendte S. som en slagen mand tilbage til Gotha. S.s andet ophold i Gotha blev dog ikke mindre indflydelsesrigt end det første. Han besad stadig hertug Ernsts tillid og avancerede til høje poster (1881 departementschef og gehejmeråd); samtidig udfoldede han et betydeligt forfatterskab (udgav således flere bind af L. Martens: Nouveau recueil général de traités). Han blev også sit livs hovedinteresse tro, således som de efter hans død udgivne skrifter Schleswig-Holsteins Befreiung, 1897, og Herzog Friedrich von Schleswig-Holstein, 1900, viser.

Familie

Forældre: over- og landsretsadvokat Carl August S. (1790–1828) og Dorothea Maria Wiegmann (1786–1860). Gift 15.9.1855 i Neumünster med Marie Magdalene (Lene) Møller, født 2.11.1826 i Kbh. (Frue), død 9.6.1923 i Gotha, d. af professor Jens M. (1779–1833) og Christine S. Kellermann (1803–90).

Ikonografi

Mal. af H. Schneider, 1855. Afbildet på satirisk tegn. af Constantin Hansen (Fr.borg). Træsnit efter foto. Relief på mindesmærke for hertug Frederik af Jeremias Christensen, 1901 (Kiel). Relief af A. Lehnert, 1914.

Bibliografi

Kilder. Herm. Baudissin og K. S.: Briefwechsel, udg. Georg Kupke, Lpz. 1913 = Quellensamml. der Gesellsch. für schlesw.-holst. Gesch. VII. Vor 50 Jahren, udg. samme, Lpz. 1914 = Quellen und Forsch. zur Gesch. Schlesw.-Holst.s 11. Von Kieler Professoren, udg. M. Liepmann, Stuttg. 1916. Wir wollen Deutsche bleiben, udg. Heinz Rautenberg, Lpz. 1939 = Schriften zur politischen Gesch. und Rassenkunde Schlesw.-Holst.s I (breve).

Lit. Frode lürgensen og P. Hennings: Biografisk slægt-reg. over familierne Sangaard m.fl., 1910 13f. Otto Fock: Schlesw.-holst. Erinnerungen, Lpz. 1863. Chr. Carl Josias v. Bunsen: Aus seinen Briefen III, Lpz. 1871. Aug. Sach: Gesch. der Stadt Schleswig, Slesvig 1875. Ernst II af Sachsen-Coburg-Gotha: Aus meinem Leben II–III. Berlin 1888–89. Rud. Schleiden: Erinnerungen eines Schlesw.-Holsteiners I–III, Wiesbaden 1890–94. Joh. H. Gebauer: Christian August, Stuttg. 1910. Samme: Herzog Friedrich VIII, Stuttg. 1912 (jfr. Axel Hansen [Heils] i Hist. t. 8.r.II, 1909–10 394f 397 403 412 415 422 425). J. N. Fürsen-Bachmann: Lebenserinnerungen, Lpz. 1917 = Quellen und Forsch. zur Gesch. Schlesw.-Holst.s V. Paul v. Hedemann-Heespen: Die Herzogtümer Schlesw.-Holst. und die Neuzeit, Kiel 1926. Georg Chr. Burchardi: Lebenserinnerungen eines Schlesw.-Holsteiners, Flensb. 1927. Kieler Studenten im Vormärz, udg. Ludw. Andresen, Kiel 1940. H. P. Clausen og Jørgen Paulsen: Augustenborgerne, 1980.

Papirer i Schlesw.-holst. Landesarchiv, Slesvig.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig