Karl Samwer, Karl Friedrich Lucian Samwer, 16.3.1819-8.12.1882, politiker. Født i Eckernforde, død i Gotha, begravet sst. S. gik i Slesvig domskole, studerede 1838–43 i Kiel og Berlin og tog 1843 juridisk eksamen i Kiel. Han slog sig ned i Neumünster som underretsadvokat, men flyttede 1846 til Kiel som juridisk manuduktør. Det offentlige liv tog nu hele hans opmærksomhed. Forinden var S., der 1843 sammen med Karl Lorentzen o.a. havde grundlagt det liberale tidsskrift Neue Kieler Blätter, blevet en skattet og flittig medarbejder hos hertug Christian August af Augustenborg. 1844 lod hertugen S. udsende skriftet Die Staatserbfolge der Herzogthümer Schleswig-Holstein og brugte ham samme år som sendebud til den belgiske konge for at denne skulle virke til fordel for hertugens sag i Frankrig og England. Efter Christian VIII's åbne brev 1846 udgav S. forskellige skrifter mod de fra dansk side hævdede arvefølgegrundsætninger og var en af hovedtalerne på det store protestmøde i Neumünster s.å. – Ved martsbevægelsen 1848 var S. augustenborgernes rådgiver og forbindelsesmand mellem prinsen af Nør (Frederik) og den konservative fløj af den slesvig-holstenske bevægelse. 24.3. deltog han i overrumplingen af Rendsborg og blev efter kort krigsdeltagelse medlem af landsforsamlingen. Han arbejdede ivrigt for en fuldstændig adskillelse fra Danmark, også da han blev kontorchef i styrelsen og af den slesvig-holstenske regering i diplomatiske missioner gentagne gange sendtes til London. Fra slutningen af 1849 var han regeringens repræsentant i Berlin og gav her stødet til freden af 2.7.1850 der skulle reservere Preussens fremtidige holdning i det slesvigske spørgsmål. Endelig udgav han s.å. sammen med J. G. Droysen sit hovedværk, rettet mod C. F. Wegeners skrift om hertugen af Augustenborgs deltagelse i rejsningen: Die Herzogthümer Schleswig-Holstein und das Königreich Dänemark; det var den augustenborgske version af historien, støttet og godkendt af hertugen. For denne virksomhed lønnedes S. af sin regering med stillingen som professor i jura i Kiel (Dr.jur.h.c.sst. 1850), men bogen fremkaldte fra dansk side en række kraftige kritiske modskrifter (således af C. Paludan-Müller), og blev også af en roligere eftertid (Kr. Erslev) stemplet som en stærkt tendentiøs fremstilling. Efter rejsningens sammenbrud blev S. 24.4.1852 afskediget af den danske regering fra sin stilling ved universitetet i Kiel.
S. fandt imidlertid hurtigt en ny virkekreds ved fyrstehoffet i Gotha hvor han blev bibliotekar hos hertug Ernst II og opnåede også indflydelse på det lille hertugdømmes styrelse. Samtidig bevarede han, med sin nye herres samtykke, forbindelsen med augustenborgerne, og arbejdede for deres sag. Da Frederik VII døde var S. hertug Frederiks (Friedrich der Achte) rådgiver, fulgte ham til Kiel og blev en slags udenrigsminister hos ham. Men han undervurderede bl.a. Bismarck groft, og hans urealistiske politik kunne ikke hjælpe hertugen til en position i hertugdømmerne. 1866, da krigen mellem Østrig og Preussen brød ud, vendte S. som en slagen mand tilbage til Gotha. S.s andet ophold i Gotha blev dog ikke mindre indflydelsesrigt end det første. Han besad stadig hertug Ernsts tillid og avancerede til høje poster (1881 departementschef og gehejmeråd); samtidig udfoldede han et betydeligt forfatterskab (udgav således flere bind af L. Martens: Nouveau recueil général de traités). Han blev også sit livs hovedinteresse tro, således som de efter hans død udgivne skrifter Schleswig-Holsteins Befreiung, 1897, og Herzog Friedrich von Schleswig-Holstein, 1900, viser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.