• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Marius Godskesen

Oprindelig forfatter PStav
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Marius Godskesen, 7.7.1861-3.4.1937, politiker. Født i Sønderho, Fanø, død på Frbg., begravet på Frbg. kgd. G. blev student 1879 fra Sorø, tog 1884 juridisk embedseksamen og nedsatte sig efter nogle år som fuldmægtig 1888 som overretssagfører i Kbh. Som ledende senior i Studenterforeningen (1885-87) gik han sammen med H. O. G. Ellinger og H. C. A. Lund i spidsen for studenternes hyldesttog til J. B. S. Estrup efter attentatet 1885, og livet igennem tog han livlig del i politisk arbejde i hovedstaden ud fra et udpræget konservativt standpunkt. 1908 blev han valgt ind i Frbg. kommunalbestyrelse hvis formand han blev allerede året efter. Ved ændringen i kommunens styre 1919 blev han dens første borgmester og beklædte denne post indtil 30.9.1936. Derefter blev han siddende i kommunalbestyrelsen som menigt medlem til 31.3.37, få dage før sin død. Han var således i mange år Frbg. kommunes førstemand, en politiker og administrator af den gamle skole, noget stiv og stejl, men højt respekteret. Der skete i denne periode dybt gennemgribende ændringer i kommunens administration, 1910 blev den tekniske forvaltning lagt om, 1911 overtog kommunen elektricitetsværkerne, 1919 Frederiksberg gymnasium, 1921 gasværket osv. Hospitalsvæsenet udvidedes, der blev indrettet sports- og parkanlæg m.v. Det kommunale samarbejde med København udvidedes, især under første verdenskrig, men G. sørgede for at Frbg. ikke blev for nært knyttet til den store socialdemokratisk dominerede nabokommune. 1913-36 var G. medlem af landstinget hvis næstformand han var 1932-36. Her beskæftigede han sig især med juridiske og kommunale spørgsmål. 1915 stemte han mod grundlovsændringen. Ved siden af sit politiske arbejde røgtede han adskillige bestyrelseshverv. – Som formand for Soransk samfund (1901-08) tog han sammen med Martin Nyrop initiativet til den indsamling hvorigennem det lykkedes at erhverve Tersløsegård der blev gjort til en selvejende stiftelse til Holbergs minde. Efter Nyrops død 1921 blev G. formand for stiftelsen.

Familie

Forældre: sidst toldkasserer i Ålborg, senere etatsråd Jens Grethenius G. (1830-1917) og Nissine Johannette Ingeborg Møller (1831-1918). Gift 1. gang 17.4.1889 i Hjørring med Elisabeth Ingeborg Birgitte Rump, født 9.1.1865 i Kbh. (Frue), død 25.10.1913 på Frbg., d. af cand.jur., senere justitsminister N. R. R. (1834-1900) og Helene Sophie Olrik (1830-99). Gift 2. gang 17.7.1924 på Frbg. med Augusta (Goge) Emilie Lassen, født 12.8.1875 på Louiseholm, Dråby sg., Fr.borg amt (gift 1. gang med overretssagfører, journalist Paul Damkier, 1879-1965, gift 2. gang 1920 med Anna Cathrine Meyer, 1879-1965, gift 3. gang 1933 med Bernhardine (Dina) Ida Marie Gihm Weile, født 1904), død 24.11.1967 på Frbg., d. af forpagter, senere kaptajn, sagfører Knud Søren Christian L. (1843-1919) og Emilie Alvilde Selchau Hansen (1849-1921).

Udnævnelser

R. 1921. DM. 1924. K.2 1931.

Ikonografi

Mal. ca.1926 af Herman Vedel (Frbg. rådhus). Tegn. af Gerda Ploug Sarp 30.9.1936, samt af Hans Bendix (Kgl.bibl.). Foto.

Bibliografi

Soransk t., 1909 194f (studentermatrikul). Sv. Røgind i Berl.aften 3.4.1937. Soranerbl., 1937 29f. Alb. Fabritius: Frbg. kommune 1857-1957, 1957 198-206. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.