Mogens Glistrup

Mogens Glistrup,  28.5.1926-1.7.2008, politiker, jurist. Født i Rønne, død i Virum, begravet på Sorgenfri kirkegård. G. blev student fra Rønne statsskole 1944, cand. jur. fra Kbh.s universitet 1950, studerede ved Berkeley universitet, Californien 1951-52 og blev efter at have været sagførerfuldmægtig i Kbh. 1950-51 og 1952-55 landsretssagfører 1955-81. Han var lektor i skatteret ved Kbh.s universitet 1956-63 og skrev en mængde artikler om skatteretlige emner samt Skatteret, 1957.

G. blev kendt af offentligheden i en TV-udsendelse 30.1.1971. Den handlede om legal skatteunddragelse og havde adskillige eksperter som deltagere, deriblandt G. der skulle belyse fordelene ved aktieselskabsbeskatning. Udsendelsen blev optaget før udsendelsestidspunktet, og da G. efter optagelsen fremsatte nogle opsigtsvækkende udtalelser over for TV-medarbejderne, arrangeredes der en ekstra optagelse af et par minutters varighed som senere klippedes ind på båndet. Her var det at G. sagde at "skattesnyderen i dag er at sammenligne med jernbanesabotøren under besættelsen. De gør et farligt job, men de gør et fædrelandsnyttigt". Et par uger senere oplyste G. i radions serie Presseklubben at han havde trækprocent nul. 10.2.1971 meddelte handelsminister Knud Thomsen at ministeriet var i gang med at undersøge de aktieselskaber G. oprettede på stribe for at finde ud af, om der var tale om selskaber som anvendtes til skattemisbrug. 13.8.1971 besluttede advokatrådet på grundlag af en modtaget klage at lade undersøge om G. havde overholdt klientkontoreglerne. 6.3.1972 meddelte rådet justitsministeriet at det ville rejse disciplinærsag mod G. ved advokatnævnet. Her og senere ved Østre landsret blev G. kendt skyldig i overtrædelse af reglerne om klienttilsvar og depotregnskab og idømt en bøde på 2000 kr. 16.3.1972 besluttede justitsminister K. Axel Nielsen at der skulle foretages politimæssig undersøgelse, og 17.5.1974 traf rigsadvokaten beslutning om tiltale mod G. Anklagen omfattede skattesvig, overtrædelse af kildeskatteloven, bedrageri og afgivelse af urigtige oplysninger til aktiesel-skabsregistret. – På dette tidspunkt var G. medlem af folketinget. Han havde 23.8.1972 oprettet Fremskridtspartiet for hvilket han var kampagneleder til valget 4.12.1973 der gav Fremskridtspartiet 27 mandater i folketinget. G. valgtes i Lyngby-Søllerød-kredsen; fra 1974 blev han livsvarigt honorært medlem af fremskridtspartiets hovedbestyrelse. Han var ubetinget den der tegnede partiet som debattør og agitator i generelle angreb på administrationen ("papirnusseriet") og på skattesystemet, især indkomstskat og parcelhusbeskatning. I mere generelle og uforpligtende vendinger redegjorde han for, hvordan samfundets problemer iøvrigt skulle løses. Desuden formåede han at tillægge sig en vis martyrglorie, påbegyndt da han og hans gruppe stemte imod ophævelsen af hans folketingsimmunitet da retssagen mod ham indledtes. Ved Kbh.s byret blev han 17.2.1978 fundet skyldig i overtrædelse af skattekontrolloven og kildeskatteloven og i meddelelse af urigtige oplysninger til aktieselskabsregistret, men frifundet for bedrageri, og idømtes en bøde på 1,5 mill. kr., efterbetaling af skat på 1,9 mill. kr. samt andel i salær og revisionsomkostninger så den samlede regning til ham blev 5,5 mill. kr. Både han og anklagemyndigheden appellerede dommen til landsretten. – Da Fremskridtspartiet efter valget 1973 kunne blive repræsenteret i ligningsrådet blev G. dets repræsentant i rådet. 1976 blev han medlem af Nationalbankens repræsentantskab.

I 1983 blev han af højesteret idømt tre års fængsel, som han afsonede i Horserød statsfængsel 1983-85. Som følge af dommen blev han stemt ud af folketinget, men opnåede genvalg allerede i 1987, hvor han sad indtil 1990. Det kom herefter til alvorlige stridigheder i Fremskridtpartiet, hvor Pia Kjærsgård havde overtaget som partileder. Dette resulterede i, at G. blev frataget sit livsvarige medlemsskab af partiet i september 1991. Han havde imidlertid allerede i november 1990 stiftet Trivselspartiet, som dog ikke blev repræsenteret i folketinget ved valget i 1990. Da Fremskridtspartiet i 1999 manglede en leder, idet Pia Kjærsgaard sammen med tre andre i 1995 havde forladt Fremskridtspartiet for at danne Dansk Folkeparti, blev eksklusionen af G. ophævet. Hans genoptagelse i partiet førte til en ny sprægning af partiet. Ved folketingsvalget i 2001 med G. som leder opnåede Fremskridtspartiet kun 0,5 % af stemmerne, og partiet stillede ikke op ved valget 2005. G. forlod partiet i 2004. G.s kritik var først rettet mod skattepolitikken, men fra 1980'erne fremkom han med en skarp kritik af indvandringspolitikken i Danmark og fremsatte anti-muslimske udtalelser og han var medansvarlig for en stramning af fremmedhadet i Danmark. Han blev i 1998 og 2000 idømt betinget hæfte for racistiske udtalelser og måtte i fængsel igen i 2003.