Moses Olsen

Moses Olsen, Simon Johansínguaq Moses Valdemar Olsen, 10.6.1938-25.9.2008, politiker. Efter at have gennemgået realskolen i Godthåb tog Moses Olsen studentereksamen i Danmark 1962, studerede humaniora ved Kbh.s univ. og tog translatøreksamen. 1963-64 var han på studieophold i Reykjavik, og 1970-71 lærer ved Knud Rasmussens højskole i Holsteinsborg. Ved folketingsvalget 1971 indvalgtes han overraskende for Grønlands nordkreds og blev efter næste valg sekretariatschef for KNAPP (de grønlandske fiskeres og fangeres organisation) 1973-77 og derefter i to år sekretariatschef for Holsteinsborg kommune.

Ved det første landstingsvalg efter hjemmestyret 1979 blev han indvalgt for Holsteinsborg og samtidig landsstyremand for sociale anliggender. Han sad i landstinget og var landsstyremedlem til 1991. I perioden 1978-79 var han desuden redaktør af den lokale TV-avis i Holsteinsborg. Moses Olsen blev under sine studier i Danmark optaget af nye politiske tanker om Grønlands fremtid som reaktion mod den integrerings- og daniserings-politik der havde været ført også fra grønlandsk side, og han var blandt de første der i skrift og tale formulerede den politik der senere skulle munde ud i dannelsen af partiet Siumut. Han blev en slags chefideolog for den nye politiske strømning hvis hovedtanke var et Grønland, bygget på egne forudsætninger og under grønlandsk ledelse. Ved sit valg til folketinget 1971 blev Moses Olsen tungen på vægtskålen ved den danske regeringsdannelse, og hans synspunkter virkede chokerende i mange danske kredse. Efter EF-afstemningen 1972 formulerede Moses Olsen i folketinget det grønlandske ønske om hjemmestyre. Efter sin hjemkomst til Grønland 1973 var han optaget af at organisere den nye politiske bevægelse, 1975-77 koordinerende landsformand for den voksende Siumutgruppe og i samme periode chefredaktør for bevægelsens blad Siumut, til hvilket han også var en flittig skribent. Efter partidannelsen 1977 blev han næstformand.

Moses Olsen skrev fra sine yngste år mange digte og er repræsenteret i flere antologier, således Taigdlat, Grønlandske digte, 1974 og Inuit, ny grønlandsk lyrik, 1980. Endvidere udgav han digtsamlingen Anersaama pikialaarneri (1998). Digtene er meget følsomme og af en anden karakter end Moses Olsens skarpe politiske formuleringer.